Børnetestamente med værgeudpegning

Et børnetestamente med værgeudpegning i Danmark er et dokument, hvori forældre tilkendegiver, hvem de ønsker skal have forældremyndigheden over deres mindreårige børn, hvis forældrene dør. Tilkendegivelsen indgår i den vurdering, som Familieretshuset foretager efter forældreansvarsloven, der bygger på det grundlæggende princip om barnets bedste. Børnetestamentet er ikke bindende på samme måde som et arvetestamente, men det tillægges betydelig vægt og er en stærk vejledning for myndighederne.

Grundtanken bag børnetestamentet er, at forældre kender deres barn bedst og derfor bør have indflydelse på, hvem der skal tage over, hvis det værste sker. Uden en tilkendegivelse må Familieretshuset og i sidste ende Familieretten — en afdeling af byretten — træffe beslutningen alene ud fra en konkret vurdering af, hvad der tjener barnet bedst. Med et børnetestamente får myndighederne et klart udgangspunkt at arbejde ud fra, og risikoen for konflikt mellem familiens grene mindskes.

Forældreansvarsloven regulerer forholdet mellem forældre og børn, herunder forældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Forældremyndighed er retten og pligten til at træffe de overordnede beslutninger om barnet, for eksempel om skolevalg, væsentlige helbredsforhold og flytning. Udgangspunktet er fælles forældremyndighed mellem forældrene. Dør den ene forælder, overgår forældremyndigheden normalt til den efterlevende forælder. Børnetestamentet får derfor først reel betydning, når begge forældre med forældremyndighed er døde, eller når en eneforælder med fuld forældremyndighed dør.

I børnetestamentet udpeger forældrene en ønsket værge — det vil sige den person, de ønsker skal overtage forældremyndigheden. Det er klogt at vælge en person, forældrene har fuld tillid til, og som både kan og vil påtage sig opgaven. Mange vælger en søskende, en bedsteforælder eller en nær ven. Det anbefales tillige at udpege en subsidiær værge, der kan træde til, hvis den primære værge ikke kan eller vil.

Børnetestamentet adskiller sig fra det almindelige testamente efter arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), der vedrører fordelingen af arv. De to dokumenter supplerer hinanden: Det almindelige testamente bestemmer, hvem der arver, mens børnetestamentet tilkendegiver, hvem der bør drage omsorg for børnene. Mange forældre opretter begge samtidig som led i en samlet familieplanlægning, der ofte også omfatter en fremtidsfuldmagt efter fremtidsfuldmagtsloven. Selv om Familieretshuset altid foretager en selvstændig vurdering, giver børnetestamentet forældrene mulighed for at sætte deres præg på en af de vigtigste beslutninger om barnets fremtid. Netop fordi spørgsmålet om, hvem der skal tage sig af børnene, kan udløse smertefulde konflikter mellem familiens grene, er en klar tilkendegivelse fra forældrene et værdifuldt redskab til at skabe ro og forudsigelighed i en svær situation.

Et børnetestamente med værgeudpegning i Danmark er relevant for alle forældre med mindreårige børn, der ønsker indflydelse på, hvem der skal drage omsorg for børnene, hvis forældrene dør. Behovet er størst i en række konkrete situationer.

Forældre med små børn har det mest oplagte behov. Jo yngre børnene er, desto længere tid skal en eventuel værge varetage forældremyndigheden, og desto vigtigere er det, at forældrene har taget stilling til, hvem det skal være. Mange opretter børnetestamentet, så snart det første barn er født.

Eneforældre med fuld forældremyndighed har et særligt akut behov. Dør en eneforælder, er der ingen anden forældremyndighedsindehaver til at træde til, og spørgsmålet om, hvem der skal overtage, bliver derfor afgørende. Et børnetestamente giver Familieretshuset et klart udgangspunkt.

Forældre, hvor den anden forælder er fraværende eller uegnet, bruger børnetestamentet til at tilkendegive, at de ikke ønsker, at forældremyndigheden automatisk overgår til den anden forælder. Selv om udgangspunktet er, at den efterlevende forælder overtager, kan en begrundet tilkendegivelse indgå i Familieretshusets vurdering, hvis der er forhold, der taler imod.

Sammenbragte familier benytter ofte børnetestamentet for at skabe klarhed over, hvem der skal tage sig af børnene, når familiestrukturen er kompleks med både fællesbørn og særbørn. Det forebygger konflikter mellem familiens grene.

Forældre med en bestemt holdning til opdragelse, værdier eller familietilknytning bruger børnetestamentet til at tilkendegive, at de ønsker en bestemt person — for eksempel en, der deler deres værdier eller bor tæt på børnenes skole og netværk. En begrundelse hjælper Familieretshuset med at forstå forældrenes ønsker.

Forældre, der bor langt fra den nærmeste familie, opretter ofte børnetestamentet for at sikre, at børnene kan blive hos en person i deres nærområde frem for at skulle flytte langt væk. Endelig bør forældre genoverveje børnetestamentet ved store livsændringer — skilsmisse, ny partner, flytning eller hvis den udpegede værge falder fra. Et børnetestamente bør altid ses i sammenhæng med forældrenes øvrige testamente efter arveloven, så både arv og omsorg for børnene er reguleret samlet.

Et velfungerende børnetestamente med værgeudpegning i Danmark skal indeholde og overholde følgende kerneelementer for at give Familieretshuset et klart grundlag at vurdere ud fra.

1. Klar identifikation af forældrene Børnetestamentet skal entydigt angive den eller de forældre, der opretter det, med fuldt navn og CPR-nummer. Har forældrene fælles forældremyndighed, bør begge oprette og underskrive tilkendegivelsen. Har en forælder eneforældremyndighed, opretter denne tilkendegivelsen alene.

2. Identifikation af barnet eller børnene Børnetestamentet skal angive de børn, det vedrører, med fuldt navn og fødselsdato. Det sikrer, at der ikke er tvivl om, hvilke børn tilkendegivelsen omfatter, især i sammenbragte familier med flere børn.

3. Udpegning af ønsket værge Kernen i børnetestamentet er udpegningen af den ønskede værge — den person, forældrene ønsker skal overtage forældremyndigheden. Personen angives med fuldt navn, CPR-nummer og relation til barnet. Det er klogt at vælge en person, der både kan og vil påtage sig opgaven, og at tale med vedkommende på forhånd.

4. Subsidiær værge Det anbefales at udpege en subsidiær værge, der kan træde til, hvis den primære værge ikke kan eller vil overtage forældremyndigheden. Uden en subsidiær værge står Familieretshuset uden et klart alternativ, hvis den primære ikke er egnet eller villig.

5. Begrundelse for valget En begrundelse for valget af værge hjælper Familieretshuset med at vurdere, hvad der er bedst for barnet. Forældrene kan beskrive værgens relation til barnet, geografiske nærhed til barnets skole og netværk samt fælles værdier. Jo mere konkret begrundelsen er, desto stærkere vejledning giver tilkendegivelsen.

6. Ønsker for barnets opvækst Børnetestamentet kan indeholde forældrenes ønsker for barnets opvækst — for eksempel at børnene bevarer kontakten til begge familiegrene, eller at søskende holdes sammen. Disse ønsker vejleder den fremtidige værge og Familieretshuset.

7. Datering og underskrift Børnetestamentet skal dateres og underskrives af forældrene. En klar datering gør det muligt at fastslå, hvilken tilkendegivelse der er den nyeste, hvis forældrene har oprettet flere over tid.

8. Sammenhæng med testamente og opbevaring Børnetestamentet bør opbevares sammen med forældrenes øvrige testamente efter arveloven (LBK nr 1347/2021), og den udpegede værge bør informeres om, at tilkendegivelsen findes. Mange opretter børnetestamentet samtidig med deres arvetestamente som led i en samlet familieplanlægning, så både arv og omsorg for børnene er reguleret.

9. Hensyn til søskende og barnets netværk Børnetestamentet bør tage stilling til, om søskende skal holdes sammen hos samme værge, hvilket Familieretshuset normalt lægger vægt på som et hensyn til barnets bedste. Forældrene kan også beskrive, hvor vigtigt det er, at barnet bevarer sit netværk — skole, venner og fritidsaktiviteter — og kontakten til begge familiegrene. Jo bedre forældrene beskriver barnets hverdag og relationer, desto lettere kan Familieretshuset vurdere, hvilken løsning der reelt tjener barnet bedst. En tilkendegivelse, der både udpeger en værge og beskriver barnets behov, giver derfor myndighederne et fyldigt grundlag og øger sandsynligheden for, at forældrenes ønske følges.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til børnetestamente med værgeudpegning, så du kan udfylde og hente dokumentet uden registrering.

Et børnetestamente med værgeudpegning i Danmark udfyldes i en række trin, der sikrer, at forældrenes ønsker fremstår klart for Familieretshuset.

Trin 1: Overvej, hvem der bør være værge Tænk grundigt over, hvem der bedst kan drage omsorg for jeres barn, hvis I dør. Overvej personens relation til barnet, evne og vilje til at påtage sig opgaven, geografiske nærhed til barnets skole og netværk samt fælles værdier. Mange vælger en søskende, en bedsteforælder eller en nær ven.

Trin 2: Tal med den ønskede værge Kontakt den person, I ønsker som værge, og tal med vedkommende om jeres ønske. Det er vigtigt, at personen er indstillet på at påtage sig opgaven, da ingen kan tvinges til at overtage forældremyndigheden. Aftal også, om personen kender til jeres ønsker for barnets opvækst.

Trin 3: Vælg en subsidiær værge Udpeg en subsidiær værge, der kan træde til, hvis den primære ikke kan eller vil. Det giver Familieretshuset et klart alternativ og sikrer, at der altid er en person, I har ønsket.

Trin 4: Identificer børnene Noter hvert barns fulde navn og fødselsdato. Har I flere børn, bør alle anføres, så tilkendegivelsen omfatter dem alle. Det er særligt vigtigt i sammenbragte familier.

Trin 5: Formuler en begrundelse Skriv en begrundelse for jeres valg af værge. Beskriv værgens relation til barnet, hvorfor netop denne person er egnet, og eventuelle ønsker for barnets opvækst — for eksempel at søskende holdes sammen, eller at børnene bevarer kontakten til begge familiegrene. En konkret begrundelse styrker tilkendegivelsen.

Trin 6: Udfyld skabelonens felter Udfyld felterne med forældrenes oplysninger, børnenes navne og fødselsdatoer, den ønskede værge, en subsidiær værge og begrundelsen. Sørg for, at alle oplysninger er korrekte og entydige.

Trin 7: Underskriv, opbevar og informer Forældrene underskriver børnetestamentet med dato. Opbevar det sammen med jeres øvrige testamente efter arveloven, og informer den ønskede værge om, at tilkendegivelsen findes, og hvor den opbevares. Gennemgå børnetestamentet ved store livsændringer som skilsmisse, ny partner, flytning, eller hvis den udpegede værge falder fra, og opdater det om nødvendigt. Opret samtidig et almindeligt testamente efter arveloven, så både omsorgen for børnene og fordelingen og forvaltningen af deres arv er reguleret i sammenhæng.

For et børnetestamente med værgeudpegning i Danmark gælder en række retlige rammer efter forældreansvarsloven og arveloven, som det er vigtigt at forstå.

Forældreansvarsloven og barnets bedste: Forældreansvarsloven regulerer forældremyndighed, barnets bopæl og samvær og bygger på det grundlæggende princip om barnets bedste. Når der skal træffes afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden efter forældrenes død, foretager Familieretshuset altid en konkret vurdering ud fra hensynet til barnet. Et børnetestamente er en tilkendegivelse, der indgår i denne vurdering med betydelig vægt, men det er ikke i sig selv bindende.

Familieretshuset og Familieretten: Al familieretlig sagsbehandling begynder som hovedregel hos Familieretshuset, der visiterer sagerne og afgør de enkle. Tvister om forældremyndighed afgøres af Familieretten, der er en afdeling af byretten. Et børnetestamente giver disse myndigheder et klart udgangspunkt, men den endelige afgørelse træffes altid ud fra barnets bedste.

Forældremyndighedens overgang: Udgangspunktet efter forældreansvarsloven er fælles forældremyndighed mellem forældrene. Dør den ene forælder, overgår forældremyndigheden normalt til den efterlevende forælder. Et børnetestamente får derfor først reel betydning, når begge forældre med forældremyndighed er døde, eller når en eneforælder med fuld forældremyndighed dør. Tilkendegivelsen kan dog også indgå, hvis der er forhold, der taler imod, at den efterlevende forælder overtager.

Ingen tvang til at overtage forældremyndighed: Den udpegede værge kan ikke tvinges til at overtage forældremyndigheden. Derfor er det vigtigt at have talt med personen på forhånd og at udpege en subsidiær værge. Familieretshuset vil ikke placere et barn hos en person mod dennes vilje.

Forholdet til arveloven: Børnetestamentet vedrører alene omsorgen for barnet, ikke arven. Fordelingen af arv reguleres af arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), herunder reglerne om livsarvingers tvangsarv på 1/4. Forældre bør derfor oprette et almindeligt testamente ved siden af børnetestamentet, så både arv og omsorg er reguleret. Et almindeligt testamente kan blandt andet bestemme, at børnenes arv skal være båndlagt eller forvaltes på en bestemt måde, indtil de bliver myndige.

Form og opbevaring: Der gælder ikke samme strenge formkrav til et børnetestamente som til et arvetestamente, men det bør være skriftligt, dateret og underskrevet af forældrene. Det bør opbevares tilgængeligt, og den udpegede værge bør informeres, så tilkendegivelsen rent faktisk kommer Familieretshuset i hænde, hvis behovet opstår.

Ved oprettelse af et børnetestamente med værgeudpegning i Danmark gentager en række fejl sig, og de kan svække tilkendegivelsens værdi, når den skal anvendes.

1. At tro, at børnetestamentet er fuldstændig bindende En udbredt misforståelse er at tro, at Familieretshuset er forpligtet til at følge tilkendegivelsen. Et børnetestamente er ikke bindende på samme måde som et arvetestamente. Familieretshuset foretager altid en selvstændig vurdering ud fra barnets bedste efter forældreansvarsloven, men tilkendegivelsen tillægges betydelig vægt.

2. Den ønskede værge er ikke spurgt Nogle udpeger en værge uden at have talt med vedkommende. Da ingen kan tvinges til at overtage forældremyndigheden, risikerer man, at den udpegede person siger nej, hvis behovet opstår. Tal altid med den ønskede værge på forhånd.

3. Ingen subsidiær værge Udpeges kun én værge, og kan denne ikke eller vil ikke overtage forældremyndigheden, står Familieretshuset uden et klart alternativ fra forældrene. Udpeg altid en subsidiær værge, der kan træde til.

4. Manglende begrundelse En tilkendegivelse uden begrundelse giver Familieretshuset mindre at arbejde med. En konkret begrundelse — om værgens relation til barnet, geografiske nærhed og fælles værdier — styrker tilkendegivelsen og hjælper myndighederne med at vurdere barnets bedste.

5. Ikke alle børn er nævnt I sammenbragte familier eller familier med flere børn glemmer nogle at nævne alle børn. Sørg for, at hvert barn er anført med fuldt navn og fødselsdato, så tilkendegivelsen omfatter dem alle.

6. Børnetestamentet kombineres ikke med et arvetestamente Nogle opretter et børnetestamente, men glemmer det almindelige testamente efter arveloven (LBK nr 1347/2021). De to dokumenter dækker forskellige forhold — omsorg og arv. Forældre bør oprette begge, så både hvem der drager omsorg for barnet, og hvordan arven fordeles og eventuelt forvaltes, er reguleret.

7. Den udpegede værge er ikke informeret, og dokumentet er svært at finde Et børnetestamente, som ingen kender til, eller som er gemt utilgængeligt, kommer måske aldrig Familieretshuset i hænde. Informer den udpegede værge om, at tilkendegivelsen findes, og opbevar den sammen med dit øvrige testamente. Gennemgå desuden børnetestamentet ved store livsændringer, så det fortsat afspejler dine ønsker.