Ægtepagt

En ægtepagt i Danmark er en skriftlig aftale mellem ægtefæller, hvori de fraviger det legale formueforhold og aftaler særeje for hele eller dele af deres formue. Reglerne findes i ægtefælleloven (lov om ægtefællers økonomiske forhold, LBK nr 54 af 23. januar 2018), der trådte i kraft i 2018. Ægtepagten er den eneste gyldige måde, ægtefæller selv kan aftale særeje på, og den skal tinglyses i Personbogen hos Tinglysningsretten for at få retsvirkning over for tredjemand som kreditorer.

Uden en ægtepagt gælder automatisk det legale formueforhold, som efter ægtefælleloven kaldes formuefællesskab eller delingsformue. Med loven fra 2018 blev det gamle begreb fælleseje afskaffet og erstattet af delingsformue, fordi mange forvekslede fælleseje med et aktiv, ægtefællerne ejede i fællesskab. I virkeligheden råder hver ægtefælle over sin egen del under ægteskabet og hæfter for egen gæld. Først ved separation, skilsmisse eller død deles delingsformuen — det vil sige nettoformuen — som udgangspunkt ligeligt mellem ægtefællerne.

Særeje betyder, at et aktiv holdes uden for denne deling. Ægtefælleloven kender flere former. Fuldstændigt særeje holdes uden for deling både ved separation, skilsmisse og død og indgår ikke i den længstlevendes uskiftede bo. Skilsmissesæreje holdes uden for deling ved separation og skilsmisse, men indgår som delingsformue ved død. Kombinationssæreje kombinerer disse, så der gælder skilsmissesæreje under ægteskabet, mens aktiverne er særeje for den førstafdøde, men delingsformue for den længstlevende. Endelig kan man aftale brøkdelssæreje eller sumsæreje, hvor kun en del eller et beløb gøres til særeje.

En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet. Mange par opretter den i forbindelse med vielsen, mens andre venter, til der opstår et konkret behov — for eksempel når den ene starter virksomhed, modtager en arv eller køber fast ejendom. Ægtepagten kan senere ændres eller ophæves ved en ny ægtepagt, der ligeledes skal tinglyses i Personbogen.

De formelle krav er strenge. Ægtepagten skal være skriftlig og underskrevet af begge ægtefæller, og den skal tinglyses i Personbogen hos Tinglysningsretten i Hobro. Først ved tinglysningen får ægtepagten retsvirkning over for tredjemand, herunder kreditorer. Tinglysningsafgiften til staten udgør i 2026 1.850 kr. En ægtepagt bør ses i sammenhæng med parrets øvrige dokumenter, herunder testamente, fordi særeje og arv påvirker hinanden. For eksempel kan en arvelader bestemme, at arv skal være modtagerens særeje, hvilket virker uafhængigt af en ægtepagt. En gennemtænkt plan kombinerer derfor ofte en tinglyst ægtepagt med et testamente efter arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), så både parrets egne aktiver og nedarvet formue er beskyttet på en sammenhængende måde.

En ægtepagt i Danmark bliver relevant i en række konkrete situationer, hvor ægtefællerne ønsker at fravige den ligedeling af delingsformuen, som ægtefælleloven ellers foreskriver. Behovet opstår typisk, når den ene part ejer noget, der ønskes holdt uden for delingen.

Virksomhedsejere har et særligt udtalt behov. Driver den ene ægtefælle en virksomhed, kan en skilsmisse ellers tvinge til salg eller belåning af virksomheden for at udligne den anden ægtefælles del af delingsformuen. Ved at gøre virksomheden til særeje sikrer ægtepagten, at virksomheden kan fortsætte uændret. Virksomheden identificeres typisk ved CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsen.

Par, hvor den ene har en betydelig formue ved ægteskabets indgåelse, opretter ofte ægtepagt for at beskytte den formue, der bringes ind i ægteskabet. Det gælder for eksempel fast ejendom, opsparing eller værdipapirer, som man ønsker at bevare som sit eget ved en eventuel skilsmisse.

Familier med arv eller forventet arv anvender ægtepagten til at holde arven uden for delingen. Selv om en arvelader kan bestemme arvens særejestatus i et testamente, vælger mange par at supplere med en ægtepagt, så også fremtidige erhvervelser og værdistigninger holdes uden for delingen.

Sammenbragte familier med børn fra tidligere forhold benytter ofte ægtepagt i kombination med testamente for at sikre, at den enkeltes formue går videre til egne børn frem for at blive delt med ægtefællen eller dennes børn. Det skaber klarhed og forebygger arvetvister.

Par med stor forskel i gæld eller økonomisk risiko kan bruge ægtepagten til at beskytte den ene parts formue mod den andens kreditorer. Fordi delingsformuen først deles ved ophør, og hver part hæfter for egen gæld, kan særeje sikre, at den gældfri parts aktiver holdes uden for en eventuel deling.

Ældre par, der gifter sig sent i livet, opretter ofte ægtepagt for at holde formuerne adskilt og sikre, at hver parts formue går til egne børn. Endelig kan par, der ønsker fuldstændig økonomisk ligestilling med adskilte formuer, vælge fuldstændigt særeje for alt. Ægtepagten bør altid ses i sammenhæng med parrets testamente og eventuelle fremtidsfuldmagt, så den samlede plan hænger sammen.

En gyldig ægtepagt efter ægtefælleloven (LBK nr 54/2018) i Danmark skal indeholde og overholde følgende kerneelementer, før den kan tinglyses i Personbogen og få retsvirkning.

1. Klar identifikation af begge ægtefæller Ægtepagten skal entydigt angive begge parter med fuldt navn og CPR-nummer. CPR-numrene er nødvendige ved tinglysningen i Personbogen hos Tinglysningsretten, så ægtepagten knyttes korrekt til de rette personer.

2. Angivelse af ægteskabelig status Ægtepagten bør angive, om parterne allerede er gift, eller om ægtepagten oprettes før vielsen. En ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet, og den tinglyses i begge tilfælde. Oprettes den før vielsen, får den virkning fra ægteskabets indgåelse.

3. Valg af særejeform Ægtepagten skal klart angive, hvilken særejeform der etableres: fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller brøkdels- eller sumsæreje. Valget har stor betydning, fordi de forskellige former virker forskelligt ved henholdsvis skilsmisse og død. Fuldstændigt særeje holdes uden for deling i alle tilfælde, mens skilsmissesæreje indgår som delingsformue ved død.

4. Fastlæggelse af omfanget Ægtepagten skal angive, hvad særejet omfatter: alt, hvad hver ægtefælle ejer og senere erhverver, kun bestemte aktiver, eller kun den ene ægtefælles formue. Jo klarere omfanget er beskrevet, desto mindre risiko er der for tvister ved en senere skilsmisse eller ved skifteretten.

5. Præcis beskrivelse af aktiverne Omfatter ægtepagten bestemte aktiver, skal disse beskrives præcist. Ved fast ejendom angives matrikelnummer og beliggenhed fra Tingbogen, og ved virksomhed angives CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsen. Uklare beskrivelser kan føre til tvister om, hvad der reelt er gjort til særeje.

6. Bestemmelser om værdistigninger og surrogater Ægtepagten bør tage stilling til, om værdistigninger på særejeaktiver og surrogater — det vil sige, hvad der træder i stedet for et aktiv, for eksempel provenuet ved salg — også skal være særeje. Uden en sådan bestemmelse kan der opstå tvivl om, hvorvidt en ny bolig købt for provenuet af et særejeaktiv også er særeje.

7. Skriftlighed og underskrift Ægtepagten skal være skriftlig og underskrevet af begge ægtefæller. Det er et grundlæggende gyldighedskrav efter ægtefælleloven. En mundtlig aftale om særeje er ugyldig.

8. Tinglysning i Personbogen Ægtepagten skal tinglyses i Personbogen hos Tinglysningsretten for at få retsvirkning over for tredjemand, herunder kreditorer. Tinglysningen sker digitalt via tinglysning.dk med MitID, og tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr. (2026). Uden tinglysning er særejet ikke gyldigt over for omverdenen.

9. Sammenhæng med testamente og uskiftet bo Ægtepagten bør altid ses i sammenhæng med parrets testamente, fordi særejeformen påvirker arven. Ved fuldstændigt særeje indgår aktiverne ikke i den længstlevendes uskiftede bo, mens skilsmissesæreje indgår som delingsformue ved død og dermed i et eventuelt uskiftet bo. Vælger parret en særejeform uden at tænke arven igennem, kan resultatet blive utilsigtet ved skifteretten. Et samlet hensyn til ægtepagt, testamente og reglerne om uskiftet bo i arveloven sikrer, at formueforholdet både ved skilsmisse og død svarer til parrets ønsker. Det anbefales derfor at planlægge ægtepagt og testamente sammen frem for hver for sig.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til ægtepagt, der er tilpasset ægtefællelovens særejeformer, så du kan udfylde og hente dokumentet uden registrering.

En ægtepagt efter ægtefælleloven i Danmark udfyldes og oprettes i en række trin, der afsluttes med tinglysning i Personbogen.

Trin 1: Afklar jeres formål med ægtepagten Drøft, hvad I ønsker at opnå. Vil I beskytte en virksomhed, holde en arv uden for delingen, sikre, at hver parts formue går til egne børn, eller skabe fuld økonomisk adskillelse? Formålet afgør, hvilken særejeform der passer bedst.

Trin 2: Skab overblik over jeres aktiver Noter begge parters væsentlige aktiver med angivelse af ejer: fast ejendom (matrikelnummer fra Tingbogen), virksomhed (CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsen), opsparing, værdipapirer, biler og arv. Et klart overblik gør det lettere at afgrænse, hvad særejet skal omfatte.

Trin 3: Vælg særejeform Vælg mellem fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller brøkdels- eller sumsæreje. Husk forskellen: Fuldstændigt særeje holdes uden for deling både ved skilsmisse og død, mens skilsmissesæreje indgår som delingsformue ved død. Overvej, hvad der passer til jeres situation og jeres testamente.

Trin 4: Fastlæg omfanget Beslut, om særejet skal omfatte alt, hvad hver part ejer og senere erhverver, kun bestemte aktiver eller kun den ene parts formue. Tag samtidig stilling til, om værdistigninger og surrogater også skal være særeje.

Trin 5: Udfyld skabelonens felter Udfyld felterne med begge parters oplysninger, ægteskabelig status, særejeform, omfang og en præcis beskrivelse af de omfattede aktiver. Tilføj eventuelle øvrige vilkår om for eksempel fremtidige erhvervelser.

Trin 6: Underskriv ægtepagten Begge ægtefæller skal underskrive ægtepagten. Skriftlighed og underskrift fra begge er et grundlæggende gyldighedskrav efter ægtefælleloven. En mundtlig aftale er ikke tilstrækkelig.

Trin 7: Tinglys ægtepagten i Personbogen Tinglys ægtepagten digitalt i Personbogen via tinglysning.dk med MitID. Først ved tinglysningen får særejet retsvirkning over for tredjemand som kreditorer. Tinglysningsafgiften udgør 1.850 kr. (2026). Opbevar dokumentation for tinglysningen, og husk, at en senere ændring eller ophævelse kræver en ny ægtepagt, der ligeledes tinglyses.

Trin 8: Se ægtepagten i sammenhæng med jeres testamente Når ægtepagten er tinglyst, bør I gennemgå, om jeres testamente passer til den valgte særejeform. Særejeform og arvefordeling påvirker hinanden, og en ægtepagt om fuldstændigt særeje kan for eksempel betyde, at aktiverne ikke indgår i et uskiftet bo. Opret eller opdater derfor et testamente efter arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), så både skilsmisse- og dødssituationen er reguleret efter jeres ønsker. Overvej desuden en fremtidsfuldmagt, så I kan handle på hinandens vegne ved sygdom. På den måde indgår ægtepagten i en samlet og gennemtænkt familieplanlægning.

For en ægtepagt i Danmark gælder en række ufravigelige krav efter ægtefælleloven (LBK nr 54 af 23. januar 2018), som skal være opfyldt, for at ægtepagten er gyldig.

Krav om ægtepagtsform: Særeje mellem ægtefæller kan kun aftales ved ægtepagt. En ægtepagt er det eneste gyldige redskab, ægtefællerne selv kan bruge til at fravige det legale formueforhold. Andre aftaler om særeje — for eksempel en almindelig kontrakt eller en mundtlig aftale — er ugyldige. Tredjemand som en arvelader eller gavegiver kan dog bestemme særeje i et testamente eller gavebrev uafhængigt af ægtepagten.

Krav om skriftlighed og underskrift: Ægtepagten skal være skriftlig og underskrevet af begge ægtefæller. Begge gyldighedskrav er ufravigelige. Underskrives ægtepagten kun af den ene part, eller indgås den mundtligt, er den ugyldig.

Krav om tinglysning i Personbogen: Ægtepagten skal tinglyses i Personbogen hos Tinglysningsretten for at få retsvirkning over for tredjemand, herunder kreditorer. Tinglysningen sker digitalt via tinglysning.dk med MitID. Først ved tinglysningen får særejet virkning over for omverdenen. En ægtepagt, der ikke er tinglyst, kan ikke gøres gældende mod kreditorer, selv om den er underskrevet. Tinglysningsafgiften til staten udgør i 2026 1.850 kr.

Ægtefælleloven og delingsformuen: Uden en gyldig ægtepagt gælder det legale formueforhold, formuefællesskab (delingsformue), hvor nettoformuen deles ligeligt ved separation, skilsmisse eller død. Et grundlæggende princip er, at hver ægtefælle råder over sin egen del under ægteskabet og hæfter for egen gæld. Ægtepagten ændrer alene delingen, ikke rådigheden under ægteskabet.

Forholdet til arv og uskiftet bo: Særejeformen har betydning for arven. Ved fuldstændigt særeje indgår aktiverne ikke i den længstlevendes uskiftede bo, mens skilsmissesæreje indgår som delingsformue ved død og dermed i et eventuelt uskiftet bo. Ægtepagten bør derfor ses i sammenhæng med parrets testamente og reglerne i arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021).

Ændring og ophævelse: En ægtepagt kan ændres eller ophæves, men kun ved en ny ægtepagt, der ligeledes skal være skriftlig, underskrevet af begge og tinglyst i Personbogen. En ensidig tilbagekaldelse er ikke mulig. Det sikrer, at begge ægtefæller står bag enhver ændring af formueforholdet.

Ved oprettelse af en ægtepagt i Danmark gentager en række fejl sig, og de kan medføre, at særejet ikke er gyldigt, eller at det virker anderledes end tilsigtet.

1. Ægtepagten tinglyses ikke Den alvorligste fejl er at udfærdige og underskrive en ægtepagt, men undlade at tinglyse den i Personbogen. Uden tinglysning hos Tinglysningsretten har særejet ingen retsvirkning over for tredjemand som kreditorer. En ægtepagt, der blot ligger underskrevet i en skuffe, beskytter ikke aktiverne ved en skilsmisse over for en kreditor.

2. Forveksling af særejeformer Mange forveksler skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje. Skilsmissesæreje holdes kun uden for deling ved separation og skilsmisse, men indgår som delingsformue ved død. Vil man beskytte aktiverne også ved død, skal der vælges fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. En forkert form kan give utilsigtede resultater ved skifteretten.

3. Uklar beskrivelse af aktiverne Vage beskrivelser som vores opsparing uden nærmere angivelse kan føre til tvister om, hvad der reelt er gjort til særeje. Ved fast ejendom bør matrikelnummer fra Tingbogen angives, og ved virksomhed CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsen.

4. Glemt stillingtagen til værdistigninger og surrogater Uden en bestemmelse om værdistigninger og surrogater kan der opstå tvivl om, hvorvidt en ny bolig købt for provenuet af et særejeaktiv også er særeje. Tag udtrykkeligt stilling til, om værdistigninger og det, der træder i stedet for et aktiv, også omfattes.

5. Manglende sammenhæng med testamente En ægtepagt, der ikke ses i sammenhæng med parrets testamente, kan give modstridende resultater. Særejeform og arvefordeling påvirker hinanden, og parret bør derfor planlægge ægtepagt og testamente samlet efter arveloven (LBK nr 1347/2021).

6. Kun den ene ægtefælle underskriver En ægtepagt skal underskrives af begge ægtefæller for at være gyldig. Underskrives den kun af den ene part, er den ugyldig, og særejet kan ikke gøres gældende.

7. Ændring uden ny tinglyst ægtepagt Nogle tror, at en ægtepagt kan ændres ved en mundtlig aftale eller et tillæg uden tinglysning. Det er ikke tilfældet. Enhver ændring eller ophævelse kræver en ny ægtepagt, der er skriftlig, underskrevet af begge og tinglyst i Personbogen, ellers gælder den oprindelige ægtepagt fortsat.