Aftale om børnebidrag

En aftale om børnebidrag i Danmark er en skriftlig aftale mellem to forældre om, at den ene forælder (den bidragspligtige) betaler et månedligt beløb til barnets underhold til den anden forælder (den bidragsberettigede bopælsforælder). Reglerne om børnebidrag er reguleret i foraldreansvarsloven og de tilhørende regler administreret af Familieretshuset, der er den centrale myndighed for familieretlige spørgsmål i Danmark.

Børnebidrag er den forsørgelsespligtige forælders bidrag til de udgifter, der er forbundet med barnets underhold — kost, tøj, bolig, skolegang, fritidsaktiviteter og sundhedsudgifter. Pligten til at forsørge sit barn gælder begge forældre, men opgøres konkret i situationer, hvor barnet ikke bor hos begge.

Familieretshuset fastsætter et normalbidrag, der reguleres hvert år. Normalbidraget for 2026 udgør ca. 20.100 kr. pr. år pr. barn (grundbeløb plus tillæg), svarende til ca. 1.675 kr. pr. måned. Er forældrenes indkomstforskel stor, kan Familieretshuset pålægge et forhøjet bidrag (procenttillæg) ud over normalen. Er forældrene enige om et højere beløb, kan dette aftales frit, men kun normaldelen er et direkte retskrav, der kan inddrives via Gældsstyrelsen uden en ny afgørelse.

Forældre, der er enige om bidraget og dets størrelse, kan udfærdige en privat aftale. Forældre, der ikke er enige, kan anmode Familieretshuset om at fastsætte bidraget ved afgørelse. Et offentligt fastsat bidrag kan inddrives via Gældstyrelsen, det statslige inddrivelsessystem, hvilket giver den stærkeste håndhævelighed.

Børnebidraget betales som udgangspunkt, indtil barnet fylder 18 år. Er barnet under ungdomsuddannelse ved det fyldte 18. år, kan bidraget forlænges, dog maksimalt til barnet fylder 21 år. En klar aftale om betalingstidspunkt, kontonummer, regulering og varighed sparer konflikter og misforståelser over mange år. På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til aftale om børnebidrag, der er tilpasset de aktuelle satser og regler i Danmark.

En skriftlig aftale om børnebidrag i Danmark er relevant i alle situationer, hvor et barn har en bidragspligtig forælder, og parterne ønsker at dokumentere den aftalte betalingsordning.

Ved samlivsbrud er behovet oftest akut. Barnet forsørges hidtil af begge forældre under samme tag. Nu skal forsørgelsesforholdet formaliseres, og en klar skriftlig aftale sikrer, at begge parter kender beløbet, betalingsdatoen og kontonummeret.

Ved separation og skilsmisse er børnebidrag et naturligt element i den samlede familieretlige ordning. Familieretshuset vil typisk spørge til bidragsspørgsmålet som del af separations- eller skilsmissesagen. En allerede udfærdiget skriftlig aftale letter behandlingen.

For forældre, der aldrig har boet sammen, opstår bidragspligten, fra barnet er født og den ikke-bopælsforælder er registreret som far eller medmor. En tidlig skriftlig aftale forebygger konflikter og sikrer, at barnet modtager den nødvendige forsørgelse fra begge forældre.

For forældre, der vil ændre et eksisterende bidrag, er en ny skriftlig aftale nødvendig. Er den ene parts indkomst steget eller faldet markant, er det rimeligt at revidere bidraget. En frivillig aftale er hurtigere og billigere end en ny sag hos Familieretshuset.

Endelig er en opdateret aftale relevant, når barnet påbegynder ungdomsuddannelse og bidraget ønskes forlænget ud over det 18. år. En skriftlig aftale om forlænget bidrag giver begge parter klarhed om, hvornår forpligtelsen ophører.

En aftale om børnebidrag i Danmark bør indeholde følgende elementer for at fungere som en klar og håndhævelig aftale.

1. Identifikation af begge forældre og barnet Begge forældres fulde navn, CPR-nummer og adresse samt barnets navn og fødselsdato. CPR-numre er nødvendige, fordi bidragsaftalen kan danne grundlag for inddrivelse via Gældsstyrelsen, der identificerer parterne ved CPR-nummer.

2. Bidragstype — normalbidrag eller aftalt beløb Aftalen bør angive, om bidraget svarer til Familieretshusets normalbidrag (2026: ca. 20.100 kr./år, ca. 1.675 kr./måned), er et forhøjet bidrag eller et individuelt aftalt beløb. Normalbidragets sats reguleres af Familieretshuset og er tilgængeligt på familieretshuset.dk.

3. Konkret månedligt beløb Angiv det konkrete månedlige beløb i kr. Uklarhed om beløbet er den hyppigste kilde til bidragstvister. Jo mere konkret bidraget er angivet, desto nemmere er det at håndhæve.

4. Betalingsdag og kontonummer Angiv, hvornår bidraget betales i måneden (den 1., 15. eller sidste hverdag), og det kontonummer, bidraget indsættes på. Klare betalingsoplysninger sikrer, at bidraget faktisk bliver betalt til rette tid og sted.

5. Prisregulering Bidraget bør reguleres årligt med nettoprisindekset (Familieretshusets model) for at bevare realværdien over de mange år, bidraget betales. Et bidrag fastsat i 2026 bør således stige med prisudviklingen de følgende år.

6. Varighed Aftalen bør klart angive, hvornår bidragspligten ophører: ved det 18. år, ved afsluttet ungdomsuddannelse (max 21 år) eller ved en anden aftalt begivenhed. Bidragspligten ophører automatisk, men en udtrykkelig aftale forebygger misforståelser.

7. Misligholdelseskonsekvenser Aftalen bør angive, at forsinket betaling forrentes med rentelovens forsinkelsesrente, og at den bidragsberettigede forælder kan anmode Familieretshuset om at fastsætte bidraget ved afgørelse, der kan inddrives via Gældsstyrelsen, hvis aftalen ikke overholdes. På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til aftale om børnebidrag, der dækker alle disse punkter.

8. Ændringsbestemmelse Aftalen bør angive, at den kan ændres ved ny skriftlig aftale fra begge parter, og at tvistede ændringer kan indbringes for Familieretshuset. Det sikrer, at bidraget kan tilpasses, når omstændighederne ændrer sig.

En aftale om børnebidrag i Danmark udfyldes systematisk i et antal trin.

Trin 1: Saml oplysninger Indsaml begge forældres CPR-numre, adresser og kontooplysninger samt barnets fulde navn og fødselsdato. Hav de nødvendige oplysninger klar, inden du begynder at udfylde skabelonen.

Trin 2: Aftal beløbet Drøft, om I vil bruge Familieretshusets normalbidrag (ca. 20.100 kr./år for 2026, svarende til ca. 1.675 kr./md.) eller et andet beløb. Er der stor indkomstforskel, kan Familieretshusets vejledende beregningsmodel bruges: vejledende ca. 20 % af indkomstforskellen fastsættes som bidrag (vejledende, ikke lovkrav). Tag udgangspunkt i barnets faktiske behov og forældrenes betalingsevne.

Trin 3: Angiv betalingsoplysninger Aftal, hvornår bidraget betales i måneden, og angiv kontonummeret. Brug bankens registreringsnummer og kontonummer — ikke IBAN alene — for at undgå betalingsfejl.

Trin 4: Aftal regulering Vælg, om bidraget reguleres med nettoprisindekset. Det anbefales at lade bidraget følge prisudviklingen, så realværdien bevares.

Trin 5: Aftal varighed Angiv, hvornår bidragspligten ophører. Standard er ved det 18. år, men ved aftale kan det forlænges til afsluttet ungdomsuddannelse (max 21 år).

Trin 6: Underskriv Begge forældre underskriver to eksemplarer. Behold en kopi som dokumentation. Overvej at lade Familieretshuset registrere aftalen, da et registreret eller offentligt fastsat bidrag er lettere at inddrive via Gældsstyrelsen.

Trin 7: Overvej offentlig afgørelse Er der tvivl om den anden forælders betalingsvillighed, anbefales det at lade Familieretshuset fastsætte bidraget ved afgørelse frem for at nøjes med en privat aftale. En offentlig afgørelse kan inddrives direkte via Gældstyrelsen uden ny retssag.

Reglerne om børnebidrag i Danmark er reguleret af foraldreansvarsloven og administreret af Familieretshuset.

Forsørgelsespligten. Begge forældre har pligt til at forsørge deres barn efter evne. Bidragspligten er ikke betinget af samvær — selv en forælder uden samvær skal betale børnebidrag, hvis den anden forælder er bopælsforælder.

Familieretshusets kompetence. Kan forældrene ikke aftale bidraget, kan enhver af dem anmode Familieretshuset om at fastsætte bidraget ved afgørelse. Familieretshuset tager udgangspunkt i normalbidragets sats og forældrenes indkomster og kan pålægge et forhøjet bidrag, hvis den bidragspligtiges indkomst overstiger et vist niveau.

Normalbidragets sats. Normalbidraget reguleres hvert år. For 2026 udgør det ca. 20.100 kr. pr. år pr. barn (grundbeløb plus tillæg). Satsen er tilgængelig på familieretshuset.dk og lovguiden.dk.

Inddrivelse via Gældsstyrelsen. Et offentligt fastsat bidrag kan inddrives direkte via Gældstyrelsen uden ny retssag. En privat aftale kræver derimod, at den bidragsberettigede forælder går retsvejen for at håndhæve den ved misligholdelse. Af hensyn til håndhævelighed anbefales offentlig fastsættelse ved tvivl om betalingsvillighed.

Regulering og ændring. Privataftalte bidrag reguleres, som parterne aftaler. Offentligt fastsatte bidrag reguleres automatisk med nettoprisindekset. En væsentlig ændring i forældrenes indkomst eller barnets behov kan begrunde en ny sag ved Familieretshuset.

Bidragets ophør. Bidragspligten ophører automatisk ved barnets 18. år. Er barnet under ungdomsuddannelse, kan bidraget forlænges administrativt til uddannelsens afslutning, dog maksimalt til det 21. år. Forælderen skal anmode Familieretshuset om forlængelse.

Renteloven. Betales et aftalt bidrag ikke rettidigt, forrentes det forsinkede beløb med rentelovens procesrente fra forfaldsdagen.

En række typiske fejl opstår ved aftaler om børnebidrag i Danmark.

1. Bidraget er for lavt fastsat og reguleres ikke Et bidrag fastsat til en symbolsk lav sats beskytter ikke barnet mod stigende leveomkostninger. Brug Familieretshusets normalbidrag som minimum, og aftal prisregulering med nettoprisindekset.

2. Ingen klar betalingsdato og kontonummer Uklare betalingsbetingelser medfører, at bidraget betales usystematisk, og giver anledning til dokumentationsproblemer, hvis bidraget bestrides. Angiv konkret dag og kontonummer.

3. Aftalen er ikke skriftlig En mundtlig aftale om børnebidrag er vanskelig at bevise og håndhæve. En skriftlig, underskrevet aftale er den eneste sikre dokumentation.

4. Ingen aftale om regulering Et bidrag, der ikke reguleres, mister gradvist realværdi. Hvad der var et rimeligt bidrag i 2026, kan være utilstrækkeligt i 2031, hvis ikke beløbet reguleres med prisudviklingen.

5. Privat aftale bruges frem for offentlig afgørelse ved lav tillid Er der tvivl om den bidragspligtiges vilje til at betale, er en privat aftale svagere end et offentligt fastsat bidrag. Brug Familieretshuset til at fastsætte bidraget ved afgørelse, der kan inddrives via Gældstyrelsen uden ny retssag.

6. Bidragspligten ophører ikke formelt Når barnet fylder 18 år, ophører bidragspligten automatisk, men forældrene bør alligevel bekræfte dette skriftligt for at undgå misforståelser. Ønskes forlænget bidrag ved uddannelse, kræver dette en ny aftale eller ansøgning til Familieretshuset.