Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt i Danmark er et juridisk dokument, hvori en person (fuldmagtsgiver), mens vedkommende er rask og habil, udpeger en eller flere fremtidsfuldmægtige til at handle på sine vegne, hvis vedkommende senere på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere selv kan. Ordningen er reguleret i fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618 af 8. juni 2016), der trådte i kraft i 2017 og siden er blevet et af de mest efterspurgte familieretsdokumenter i Danmark.

Fremtidsfuldmagten bygger på princippet om selvbestemmelse. Frem for at overlade beslutningen til myndighederne vælger fuldmagtsgiveren selv, hvem der skal varetage interesserne, og hvilke forhold fuldmagten skal dække. Det gør fremtidsfuldmagten til et langt mindre indgribende alternativ til værgemål efter værgemålsloven, hvor en værge i stedet beskikkes af Familieretshuset eller Familieretten, ofte uden at den berørte person selv har haft indflydelse på valget.

Fuldmagten kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele efter fremtidsfuldmagtsloven § 2. Ved økonomiske forhold kan fuldmægtigen blandt andet varetage bankforretninger, betale regninger, forvalte formue og fast ejendom samt repræsentere fuldmagtsgiveren over for pengeinstitutter. Ved personlige forhold kan fuldmægtigen varetage kontakten med kommune, region, sundhedsvæsen og øvrige myndigheder. Fuldmagtsgiveren kan desuden fastsætte særlige beføjelser — for eksempel ret til at sælge boligen — eller begrænsninger, som fuldmægtigen skal overholde.

Oprettelsen sker i to faser. Først oprettes fremtidsfuldmagten digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret via tinglysning.dk med MitID og vedkendes for en notar ved byretten. Notaren påser fuldmagtsgiverens identitet og fornuftsmæssige tilstand. Herefter ligger fuldmagten sovende, indtil der opstår behov. Først når fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage sine forhold, anmoder fremtidsfuldmægtigen Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft, typisk vedlagt en lægeerklæring efter fremtidsfuldmagtsloven § 6. Gebyret til Familieretshuset for ikraftsættelse udgør i 2026 1.475 kr.

Fremtidsfuldmagten adskiller sig fra et behandlingstestamente, der alene vedrører sundhedsfaglig behandling og oprettes særskilt i Behandlingstestamenteregisteret efter sundhedsloven. Den adskiller sig også fra en almindelig fuldmagt, der ophører, hvis fuldmagtsgiveren mister handleevnen — det er netop her, fremtidsfuldmagten har sin styrke, fordi den først får virkning, når handleevnen svigter. Endelig kan fremtidsfuldmagten til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, så længe fuldmagtsgiveren er habil, hvilket gør den til et fleksibelt redskab i den personlige planlægning.

Fremtidsfuldmagten bør ses som en del af en samlet plan. Sammen med et testamente efter arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), et behandlingstestamente og — for ugifte par — et udvidet samlevertestamente dækker fremtidsfuldmagten det vigtige hul, der ellers opstår, hvis en person mister evnen til at handle, men endnu er i live. Hvor testamentet regulerer arven efter dødsfald, og behandlingstestamentet regulerer sundhedsfaglig behandling, sikrer fremtidsfuldmagten, at en betroet person kan varetage økonomi og personlige forhold, mens fuldmagtsgiveren lever. For mange familier er fremtidsfuldmagten derfor det dokument, der i praksis bliver brugt først og oftest, fordi svækkelse på grund af alder eller sygdom rammer mange længe før døden.

En fremtidsfuldmagt i Danmark er relevant for stort set alle voksne, fordi ingen kan vide, om sygdom eller ulykke en dag rammer evnen til at varetage egne forhold. Behovet er dog særligt udtalt i en række konkrete situationer.

Ældre mennesker opretter ofte fremtidsfuldmagt for at sikre sig mod fremtidig demens eller svækkelse. Med en stigende ældrebefolkning er demenssygdomme udbredte, og en fremtidsfuldmagt sikrer, at en betroet pårørende kan træde til uden den langvarige proces, et værgemål kræver. Mange opretter fuldmagten i god tid, mens de stadig er fuldt habile.

Personer med en kronisk eller progressiv sygdom har et akut behov. Ved diagnoser som Alzheimers, Parkinsons, sklerose eller ALS, hvor evnen til at handle gradvist svækkes, giver en fremtidsfuldmagt mulighed for at bestemme, hvem der skal overtage, før sygdommen forhindrer det.

Ugifte samlevende står svagere end ægtefæller uden en fremtidsfuldmagt. En samlever har ikke automatisk ret til at handle på den andens vegne over for banken eller myndighederne, hvis den ene bliver ude af stand til det. En fremtidsfuldmagt er derfor særligt vigtig for papirløse par og kombineres ofte med et udvidet samlevertestamente.

Familier med betydelig formue eller fast ejendom anvender fremtidsfuldmagten til at sikre, at formuen kan forvaltes uafbrudt. Uden en fuldmagt kan banken fryse konti, og ejendomshandler kan ikke gennemføres, hvis ejeren mister handleevnen.

Virksomhedsejere og selvstændige opretter fremtidsfuldmagt for at sikre virksomhedens drift. Bliver ejeren uarbejdsdygtig, kan en udpeget fuldmægtig varetage de økonomiske dispositioner og forhindre, at virksomheden går i stå.

Forældre til voksne børn med handicap opretter ofte fremtidsfuldmagter som led i en bredere planlægning, hvor også testamente og eventuelt værgemål for barnet indgår. Endelig vælger mange yngre mennesker at oprette en fremtidsfuldmagt forebyggende, fordi ulykker og pludselig sygdom kan ramme alle. Fremtidsfuldmagten giver tryghed for, at en selvvalgt person — frem for en myndighedsudpeget værge — kan handle, hvis det værste sker.

En gyldig fremtidsfuldmagt efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618/2016) i Danmark skal indeholde og overholde følgende kerneelementer.

1. Klar identifikation af fuldmagtsgiveren Fremtidsfuldmagten skal entydigt angive, hvem der opretter den, med fuldt navn, CPR-nummer og bopælsadresse. CPR-nummeret er nødvendigt ved oprettelsen i Fremtidsfuldmagtsregistret via tinglysning.dk med MitID.

2. Udpegning af fremtidsfuldmægtig Fuldmagten skal angive en eller flere fremtidsfuldmægtige med fuldt navn og CPR-nummer. Fuldmagtsgiveren bør vælge en person, vedkommende har fuld tillid til — typisk ægtefælle, samlever, et voksent barn eller en nær ven. Det anbefales tillige at udpege en subsidiær fuldmægtig, der træder til, hvis den primære ikke kan eller vil handle.

3. Fastlæggelse af fuldmagtens omfang Fuldmagten skal angive, om den omfatter økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele (fremtidsfuldmagtsloven § 2). Økonomiske forhold dækker bankforretninger, regninger, formue og fast ejendom. Personlige forhold dækker kontakt med kommune, region, sundhedsvæsen og øvrige myndigheder. Jo klarere omfanget er beskrevet, desto lettere kan fuldmægtigen handle.

4. Særlige beføjelser og begrænsninger Fuldmagtsgiveren kan fastsætte konkrete beføjelser, for eksempel ret til at sælge fuldmagtsgiverens ejerbolig, eller begrænsninger, for eksempel forbud mod at give gaver over et bestemt beløb. Disse bestemmelser sikrer, at fuldmægtigen handler i overensstemmelse med fuldmagtsgiverens ønsker.

5. Betingelse for ikrafttræden Fremtidsfuldmagten ligger sovende og sættes først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere kan varetage sine forhold. Fuldmagten bør beskrive betingelsen — typisk sygdom eller svækket mental funktion. Ikraftsættelsen sker ved, at fuldmægtigen anmoder Familieretshuset, normalt med en lægeerklæring (fremtidsfuldmagtsloven § 6).

6. Digital oprettelse og notarvedkendelse Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret og vedkendes for en notar ved byretten. Notaren påser fuldmagtsgiverens identitet og fornuftsmæssige tilstand. Uden notarvedkendelse er fremtidsfuldmagten ikke gyldig.

7. Mulighed for ændring og tilbagekaldelse Så længe fuldmagtsgiveren er habil, kan fremtidsfuldmagten til enhver tid ændres eller tilbagekaldes i registret. Dokumentet bør derfor gennemgås ved store livsændringer, for eksempel hvis den udpegede fuldmægtig falder fra eller forholdet ændres.

8. Forholdet til værgemål og behandlingstestamente Fremtidsfuldmagten er et mindre indgribende alternativ til værgemål efter værgemålsloven og bør tænkes sammen med et behandlingstestamente, der regulerer sundhedsfaglig behandling. Tilsammen dækker de både økonomi, personlige forhold og behandlingsønsker.

9. Flere fuldmægtige og deres indbyrdes forhold Udpeges flere fremtidsfuldmægtige, bør fuldmagten angive, om de skal handle hver for sig eller i forening. Skal de handle i forening, kræver enhver disposition begge fuldmægtiges medvirken, hvilket giver kontrol, men kan gøre det besværligt i praksis. Skal de kunne handle hver for sig, er det mere fleksibelt, men kræver tillid til, at de koordinerer. Fuldmagten bør også beskrive forholdet mellem den primære og den subsidiære fuldmægtig, så det er klart, hvornår den subsidiære træder til. En klar regulering af disse forhold forebygger tvivl og konflikter, når fuldmagten først er sat i kraft af Familieretshuset, og fuldmagtsgiveren ikke længere selv kan afklare spørgsmålene.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til fremtidsfuldmagt, der er tilpasset fremtidsfuldmagtslovens krav, så du kan udfylde og hente dokumentet uden registrering.

En fremtidsfuldmagt efter fremtidsfuldmagtsloven i Danmark oprettes i en række trin, hvoraf nogle foregår digitalt og afsluttes hos notaren.

Trin 1: Vælg din fremtidsfuldmægtig Overvej nøje, hvem du har fuld tillid til. Den fremtidsfuldmægtige skal kunne varetage dine interesser, måske over lang tid. Vælg typisk en ægtefælle, samlever, et voksent barn eller en nær ven. Tal med personen på forhånd, så vedkommende er indstillet på opgaven. Udpeg desuden en subsidiær fuldmægtig, der kan træde til, hvis den primære ikke kan handle.

Trin 2: Beslut fuldmagtens omfang Afgør, om fuldmagten skal omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele efter fremtidsfuldmagtsloven § 2. De fleste vælger begge dele for at sikre fuld dækning. Overvej, om der er forhold, du ønsker at undtage.

Trin 3: Fastlæg særlige beføjelser og begrænsninger Overvej, om fuldmægtigen skal have særlige beføjelser — for eksempel ret til at sælge din ejerbolig — eller om der skal gælde begrænsninger, for eksempel et loft over gaver. Skriv dem klart, så der ikke opstår tvivl.

Trin 4: Udfyld skabelonens felter Udfyld felterne med dine oplysninger, fuldmægtigens oplysninger, fuldmagtens omfang, eventuelle særlige beføjelser og betingelsen for ikrafttræden. Skabelonen hjælper dig med at strukturere indholdet, før du opretter fuldmagten digitalt.

Trin 5: Opret fuldmagten digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret Log ind på tinglysning.dk med MitID og opret fremtidsfuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregistret. Indtast oplysningerne om dig selv, fuldmægtigen og fuldmagtens omfang. Brug indholdet fra den udfyldte skabelon som forlæg.

Trin 6: Vedkend fuldmagten for en notar Bestil tid hos notaren ved byretten og mød op med gyldig legitimation. Notaren påser din identitet og fornuftsmæssige tilstand, og du vedkender fuldmagten. Først ved notarvedkendelsen bliver fremtidsfuldmagten gyldig.

Trin 7: Opbevar og informer Fremtidsfuldmagten ligger nu sovende i registret. Informer din fuldmægtig om, at fuldmagten findes, og hvordan den sættes i kraft via Familieretshuset, hvis behovet opstår — typisk med en lægeerklæring og betaling af gebyret på 1.475 kr. (2026). Gennemgå fuldmagten ved store livsændringer, og ændr eller tilbagekald den, hvis dine ønsker ændrer sig, mens du fortsat er habil. Overvej samtidig at oprette et behandlingstestamente og et testamente, så din samlede planlægning dækker både økonomi, sundhedsfaglig behandling og arv.

For en fremtidsfuldmagt i Danmark gælder en række ufravigelige krav efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618 af 8. juni 2016), som skal være opfyldt, for at fuldmagten er gyldig og kan sættes i kraft.

Fremtidsfuldmagtsloven § 1 — habilitet ved oprettelsen: Fuldmagtsgiveren skal være fyldt 18 år og ved oprettelsen være i stand til at handle fornuftsmæssigt. En fremtidsfuldmagt oprettet af en person, der allerede er ude af stand til at varetage sine forhold, er ugyldig. Det er netop derfor, fuldmagten skal oprettes i god tid, mens fuldmagtsgiveren er rask og habil.

Fremtidsfuldmagtsloven § 2 — fuldmagtens omfang: Fuldmagten kan omfatte økonomiske og personlige forhold. Fuldmagtsgiveren bestemmer selv omfanget og kan fastsætte særlige beføjelser eller begrænsninger. Visse dispositioner af særligt indgribende karakter kan kræve tilladelse fra Familieretshuset, selv om fuldmagten er sat i kraft.

Krav om digital oprettelse og notarvedkendelse: Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret via tinglysning.dk med MitID og vedkendes for en notar ved byretten. Notaren påser fuldmagtsgiverens identitet og fornuftsmæssige tilstand. Begge skridt er gyldighedsbetingelser — en fremtidsfuldmagt, der ikke er registreret og vedkendt for notar, har ingen retsvirkning.

Fremtidsfuldmagtsloven § 6 — ikraftsættelse: Fremtidsfuldmagten ligger sovende efter oprettelsen. Den sættes først i kraft, når fuldmagtsgiveren ikke længere er i stand til at varetage de forhold, fuldmagten omfatter. Fremtidsfuldmægtigen anmoder Familieretshuset om ikraftsættelse, og der skal normalt fremlægges en lægeerklæring som dokumentation. Familieretshuset opkræver et gebyr, der i 2026 udgør 1.475 kr.

Fremtidsfuldmægtigens pligter: Når fuldmagten er sat i kraft, skal fremtidsfuldmægtigen handle i fuldmagtsgiverens interesse og efter dennes ønsker. Fuldmægtigen må ikke disponere til skade for fuldmagtsgiveren og har en loyalitetspligt. Familieretshuset fører tilsyn og kan gribe ind ved misbrug.

Forholdet til værgemålsloven og sundhedsloven: Fremtidsfuldmagten er et alternativ til værgemål efter værgemålsloven og er mindre indgribende, fordi fuldmagtsgiveren selv vælger sin repræsentant. Behandlingsønsker reguleres derimod i et behandlingstestamente efter sundhedsloven, der registreres i Behandlingstestamenteregisteret. De to dokumenter supplerer hinanden, men dækker forskellige forhold.

Ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt i Danmark gentager en række fejl sig, og de kan medføre, at fuldmagten ikke virker som tilsigtet, når behovet opstår.

1. At vente for længe med at oprette fuldmagten En af de alvorligste fejl er at udsætte oprettelsen, indtil sygdommen allerede er indtruffet. Efter fremtidsfuldmagtsloven § 1 skal fuldmagtsgiveren være habil ved oprettelsen. Er evnen til at handle fornuftsmæssigt allerede svækket — for eksempel ved fremskreden demens — kan fuldmagten ikke længere oprettes, og familien er henvist til den langsommere værgemålsproces.

2. Manglende notarvedkendelse Nogle opretter fuldmagten digitalt, men glemmer eller udskyder at vedkende den for notaren ved byretten. Uden notarvedkendelse er fremtidsfuldmagten ikke gyldig og kan ikke sættes i kraft. Begge skridt skal gennemføres.

3. Ingen subsidiær fuldmægtig Udpeges kun én fremtidsfuldmægtig, og falder denne fra eller bliver selv ude af stand til at handle, står fuldmagtsgiveren uden repræsentant. Det anbefales altid at udpege en subsidiær fuldmægtig, der kan træde til.

4. Uklart eller for snævert omfang Et for snævert defineret omfang kan betyde, at fuldmægtigen ikke kan handle i en konkret situation. Beskrives fuldmagten kun til at omfatte økonomiske forhold, kan fuldmægtigen ikke varetage kontakten med sundhedsvæsenet. Overvej nøje, om både økonomiske og personlige forhold bør medtages.

5. Forveksling med behandlingstestamente Mange tror, at en fremtidsfuldmagt også regulerer ønsker om livsforlængende behandling. Det gør den ikke — behandlingsønsker hører under et behandlingstestamente efter sundhedsloven, der registreres særskilt i Behandlingstestamenteregisteret. De to dokumenter bør oprettes hver for sig.

6. Fuldmægtigen er ikke informeret En fremtidsfuldmagt, som fuldmægtigen ikke kender til, kan ikke sættes i kraft, fordi det netop er fuldmægtigen, der skal anmode Familieretshuset. Informer altid din fuldmægtig om, at fuldmagten findes, og hvordan den aktiveres.

7. Fuldmagten opdateres ikke En forældet fremtidsfuldmagt kan give problemer, hvis den udpegede fuldmægtig er død, eller forholdet er ophørt. Gennemgå fuldmagten ved store livsændringer og ændr eller tilbagekald den i registret, mens du fortsat er habil.