Boafgift — beregning og erklæring

Boafgift i Danmark er den afgift, som arvinger betaler til Skattestyrelsen af den arv, de modtager fra et dansk dødsbo. Boafgiften beregnes af boets nettobeholdning (aktiver minus gæld) og er reguleret i boafgiftsloven (lov om afgift af dødsboer og gaver). Erklæringen om beregning og betaling af boafgift er det centrale dokument, arvingerne vedlægger boopgørelsen, når den afleveres til skifteretten (en afdeling af byretten) og fremsendes til Skattestyrelsen. Dokumentet fastlægger, hvem der arver hvad, hvilken boafgiftssats der gælder for den einzelne arving, og hvad den samlede boafgift udgør.

Boafgiftens centrale satser for 2026: Arv til ægtefælle er fuldt afgiftsfri. Nære arvinger — afdødes børn, børnebørn, forældre, fraskilte ægtefæller og samlevere med mere end 2 år fællesbopæl — betaler 15 % boafgift af den del af arven, der overstiger bundfradraget, der i 2026 udgør 392.300 kr. Fjernere arvinger, herunder søskende, søskendebørn, venner og alle, der ikke er inden for den nærtstående personkreds, betaler ud over de 15 % en tillægsboafgift på 25 %, der samlet svarer til ca. 36,25 % af arven over bundfradraget.

Bundfradraget fordeles ikke på de individuelle arvinger, men gælder for boet samlet: Det er kun den del af nettobeholdningen, der overstiger bundfradraget (392.300 kr. i 2026), der er boafgiftspligtig. Er nettobeholdningen under bundfradraget, betales ingen boafgift. Bundfradraget reguleres årligt, og Skattestyrelsen offentliggør de gældende beløb på skat.dk.

Boafgiften er ikke en personlig skat for den individuelle arving, men en afgift af boets samlede nettomasse. Den beregnes og betales af boet (typisk fra boets midler inden nettoarven udloddes til arvingerne) i forbindelsen med boopgørelsens aflevering til skifteretten. Arveloven (LBK nr 1347/2021) fastlægger arvefordelingen, mens boafgiftsloven fastlægger afgiften. Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen er den offentlige myndighed, der opkræver og kontrollerer boafgiften, og skifteretten (en afdeling af byretten) er den retslige instans, der godkender boopgørelsen.

Korrekt boafgiftsberegning er ikke blot en skatteretlig forpligtelse — det er en forudsætning for, at arvingerne kan modtage nettoarven og afslutte boet formelt. Skifteretten godkender ikke boopgørelsen, hvis boafgiften åbenlyst er beregnet forkert. Skattestyrelsen kontrollerer den afleverede boopgørelse og kan efteropkræve med renter. Den gratis beregnings- og erklæringsskabelon på forms-legal.com er designet til at guide arvingerne trin for trin gennem den korrekte beregning og sikre, at alle relevante satser — 0 % for ægtefælle, 15 % for nære arvinger, ca. 36,25 % for fjernere — er korrekt anvendt på den individuelle arvefordeling.

En boafgiftsberegning og -erklæring er nødvendig i ethvert dansk bo, hvor nettobeholdningen overstiger bundfradraget (392.300 kr. i 2026), og arvingerne er andre end ægtefælle. Det er arvingernes eller bobestyrerens ansvar at beregne og betale boafgiften korrekt — Skattestyrelsen modtager ikke en automatisk opgørelse, men kontrollerer den afleverede boopgørelse.

Privat skifte er den primære situation. Arvingerne har overtaget boet fra skifteretten (en afdeling af byretten) og skal som del af den endelige boopgørelse beregne og betale boafgift til Skattestyrelsen. Erklæringen sikrer, at arvingerne formelt har taget stilling til boafgiftspligten og bekræfter, at beregningen er korrekt inden boopgørelsens aflevering. Mangler erklæringen, kan skifteretten sende boopgørelsen tilbage til supplering.

Bobestyrerbehandling: Bobestyreren (den advokat, skifteretten har udpeget) udarbejder boafgiftsberegningen som del af sin opgave og er ansvarlig for korrekt beregning. Arvingerne modtager bobestyrerens beregning som del af det afsluttende boopgørelsesmateriale og skal godkende den, inden boafgiften betales af boets midler og nettoarven udloddes.

Bør med blandede arvinger (ægtefælle + børn): Boet fordeles mellem ægtefælle (afgiftsfri) og børn (15 %). Erklæringen dokumenterer, at den afgiftsfrie ægtefælleandel er korrekt udskilt fra boafgiftsgrundlaget, og at børnenes boafgift er korrekt beregnet. Forkert opsplitning er en hyppig fejl med store konsekvenser.

Bør med nære og fjernere arvinger: Er der både nære arvinger (15 %) og fjernere (ca. 36,25 %) — fx et barn og et voksent barnebarn fra et andet ægteskab — beregnes boafgiften pr. arving med forskellig sats. Erklæringen sikrer, at satserne er korrekt anvendt pr. arving.

Bør med arveforskud: Er der tidligere givet arveforskud til en livsarving, der modregnes i arveloden, reduceres den pågældendes arvelod og dermed det boafgiftsgrundlag, der vedrører den arving. Erklæringen dokumenterer modregningen og den justerede arvelod til Skattestyrelsen.

Bør med erhvervsaktiver og erhvervslempelse: Arver en livsarving en virksomhed, kan særlige erhvervslempelsesregler i boafgiftsloven reducere boafgiften betydeligt. Lempelsen er betinget af, at virksomheden opfylder aktivitetskravet (ikke pengetank), at arvingen aktivt driver virksomheden videre, og at betingelserne er dokumenterede. Erklæringen og revisorvurderingen er afgørende dokumenter for lempelseskravet.

Bo med aktiver i udlandet: Udenlandske aktiver — fast ejendom, bankkonti, aktier — kan i visse tilfælde medtages i det danske boafgiftsgrundlag. Skattestyrelsen vurderer konkret, og erklæringen dokumenterer de udenlandske aktivers medtagelse og den anvendte kurs/vurdering. Dobbeltbeskatningsoverenskomster med det pågældende land kan påvirke boafgiften — kontakt Gældsstyrelsen for afklaring.

Bør med sammensat familiestruktur (biologiske og adopterede børn): Adopterede børn er ligestillede med biologiske børn i arveretlig og boafgiftsmæssig henseende, jf. arveloven (LBK nr 1347/2021). Stedbørn er ikke livsarvinger og er ikke inden for den nærtstående personkreds for boafgiftsformål, medmindre de er testamentariske arvinger med testamentet som grundlag. Boafgiftssatsen for stedbørn er 15 % (nærtstående personkreds), mens ikke-adopterede stedbørn kan falde i kategorien fjernere arvinger (ca. 36,25 %). Kontakt Skattestyrelsen for afklaring.

En korrekt boafgiftsberegning og -erklæring til Skattestyrelsen i Danmark skal indeholde disse kerneelementer.

1. Boets identifikation Afdødes fulde navn, CPR-nummer, dødsdato og skifteform (privat skifte, bobestyrerbehandling, boudlæg). Disse oplysninger identificerer boet hos Skattestyrelsen.

2. Arvingernes identitet og relation Alle arvingers fulde navn og relation til afdøde (ægtefælle, barn, barnebarn, forælder, samlever, fjernere arving). Relationen er afgørende for afgiftssatsen.

3. Arvefordeling og arvelod pr. arving Nettoarvelodderne fordelt på de individuelle arvinger i overensstemmelse med testamentets bestemmelser eller den legale arveordning i arveloven (LBK nr 1347/2021). Tvangsarvsreglerne (1/4 af legale arvelod, max 1.580.000 kr. pr. barn i 2026) skal være overholdt.

4. Bundfradrag (392.300 kr. i 2026) Bundfradraget fratrækkes boets nettobeholdning, inden boafgiften beregnes. Det aktuelle beløb bør verificeres hos Skattestyrelsen, da det reguleres årligt.

5. Boafgiftssatser korrekt anvendt Ægtefælle: 0 %. Nære arvinger (børn, børnebørn, forældre, samlevere >2 år): 15 %. Fjernere arvinger: 15 % + tillægsboafgift 25 % = ca. 36,25 %.

6. Samlet beregning Boafgiftsgrundlag (nettobeholdning minus bundfradrag) og samlet boafgift fordelt på arvingerne.

7. Erklæring om korrekthed og betalingsdato Arvingernes erklæring om, at beregningen er korrekt, og at boafgiften vil blive betalt til Skattestyrelsen inden boopgørelsens aflevering til skifteretten.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til boafgiftsberegning og -erklæring, klar til at vedlægge boopgørelsen og fremsende til Skattestyrelsen.

Boafgiftsberegningen er en af de mest fejlbehæftede opgaver ved et dansk dødsbos afslutning. Forkert bundfradrag, forkert sats, manglende modregning af ægtefælleandel og glemte erhvervslempelser er de hyppigste fejl, der medfører enten overbetaling (som sjældent refunderes automatisk) eller underbetaling (som medfører efteropkrævning med renter fra Skattestyrelsen). Boafgiftsloven er klar: nære arvinger betaler 15 % over bundfradraget (392.300 kr. i 2026), ægtefælle betaler 0 %, og fjernere arvinger betaler ca. 36,25 %. Den korrekte erklæring og betaling er grundstenen i en vellykket boafslutning og sikrer, at arvingerne kan modtage nettoarven uden risiko for fremtidige krav fra Skattestyrelsen. Forms-legal.com stiller en gratis beregnings- og erklæringsskabelon til rådighed — struktureret, klar og klar til at vedlægge boopgørelsen.

8. Koordinering med boopgørelsen Boafgiftsberegningen er en integreret del af boopgørelsen og kan ikke adskilles fra den. Boopgørelsens aktivsummering, gældsopgørelse og nettobeholdning er grundlaget for boafgiftsberegningen. En fejl i boopgørelsen smitter automatisk over i boafgiftsberegningen. Sørg for, at boopgørelsen og boafgiftsberegningen er konsistente, og at begge dokumenter er gennemgået og underskrevet af alle arvinger, inden de afleveres til skifteretten og Skattestyrelsen.

9. Skattestyrelsens vejledning og Gældsstyrelsen Skattestyrelsen offentliggør løbende vejledninger om boafgift, bundfradrag og gaveafgift på skat.dk. Gældsstyrelsen håndterer inddrivelse af skatterestancer fra boet. Ved spørgsmål om boafgiftsberegning kan arvingerne kontakte Skattestyrelsens borgerservice for vejledning. Skifteretten kan ikke vejlede om skattemæssige spørgsmål — disse hører under Skattestyrelsen.

Udfyldelse af boafgiftsberegningen og -erklæringen til Skattestyrelsen sker i disse trin.

Trin 1: Verificer de gældende satser Kontroller de aktuelle satser og bundfradrag på Skattestyrelsens hjemmeside (skat.dk) eller Retsinformation. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr., boafgift for nære arvinger 15 %, tillægsboafgift for fjernere arvinger 25 % (samlet ca. 36,25 %). Arv til ægtefælle er afgiftsfri.

Trin 2: Identificer arvingerne og deres relationer Angiv alle arvingers fulde navn og relation til afdøde. Relationen afgør afgiftssatsen. Er der tvivl om en arvings relation (fx ugifte samlevere), kontakt Skattestyrelsen for afklaring.

Trin 3: Fastlæg boets nettobeholdning Hent nettobeholdningen fra boopgørelsen (aktiver minus gæld). Verificer, at alle aktiver og forpligtelser er korrekt medtaget.

Trin 4: Beregn boafgiftsgrundlaget Træk bundfradraget (392.300 kr. i 2026) fra nettobeholdningen: dette er boafgiftsgrundlaget.

Trin 5: Beregn boafgift pr. arving For ægtefælle: 0. For nære arvinger: 15 % af arveloddernes andel af boafgiftsgrundlaget. For fjernere arvinger: ca. 36,25 % af samme. Summer alle arvingernes boafgift til den samlede boafgift.

Trin 6: Udfyld erklæringen Angiv alle oplysninger i skabelonen. Alle arvinger underskriver erklæringen.

Trin 7: Betal til Skattestyrelsen Betal boafgiften til Skattestyrelsen via betalingsinformationen i boopgørelsesvejledningen. Betalingen sker typisk via boets bankkonto inden boopgørelsens aflevering til skifteretten.

Trin 8: Gem dokumentation i 3 år Skattestyrelsen kan efterrevidere boafgiftsberegningen inden for 3 år fra boopgørelsens aflevering. Gem alle bilag til aktivvurderinger, gældsopgørelser og boafgiftsberegningen i mindst 3 år. Er der tale om grov forsømmelse, er fristen 10 år. God dokumentation er den bedste beskyttelse mod efterfølgende krav fra Skattestyrelsen.

Boafgift i Danmark er reguleret af boafgiftsloven og dødsboskifteloven.

Boafgiftslovens satser og bundfradrag (2026): Ægtefælle: 0 %. Nære arvinger (børn, børnebørn, forældre, fraskilte ægtefæller, samlevere med mere end 2 år fællesbopæl): 15 % af arv over bundfradraget (392.300 kr.). Fjernere arvinger: boafgift 15 % + tillægsboafgift 25 % = ca. 36,25 % af arv over bundfradraget. Bundfradraget reguleres årligt.

Dødsboskifteloven: Boopgørelsen, hvori boafgiftsberegningen indgår, afleveres til skifteretten (en afdeling af byretten) inden den fastsatte frist (typisk 12-18 måneder). Boafgiften betales til Skattestyrelsen i forbindelsen med aflevering.

Arveloven (LBK nr 1347/2021): Arvefordelingen fastlægges af testamentets bestemmelser eller den legale arveordning. Tvangsarvsreglerne (1/4 af legale arvelod, max 1.580.000 kr. pr. barn i 2026) skal overholdes. Arveforskud modregnes i arvelodden inden boafgiftsberegningen.

Erhvervslempelse: Boafgiftsloven indeholder særlige lempelsesregler for arv af erhvervsvirksomheder. Betingelserne er detaljerede og kræver revisorrådgivning — kontakt Skattestyrelsen for gældende regler.

Skattestyrelsens kontrol: Skattestyrelsen kan efterrevidere boafgiftsberegningen inden for 3 år. Er boafgiften beregnet for lavt, opkræves det manglende beløb med renter. Unddragelse er strafbar.

Statsstøttede arveplanlægningsinstrumenter: Boafgiftslovens regler om erhvervslempelse (for virksomhedsarv), passivposter (latent skat på aktiver med succession) og gaveafgiftsreglerne for gaver i levende live er tæt forbundne. En helhedsorienteret arveplanlægning — testamente, arveforskud, gaveoverdragelse, virksomhedssuccession — kan reducere den samlede skattemæssige byrde ved arveoverdragelse markant. Skattestyrelsen offentliggør vejledninger og satser på skat.dk, og Familieretshuset kan kontaktes for familiemæssige spørgsmål. Gældsstyrelsen håndterer skatterestancer.

Skifteretten og skifteformer: Boafgiften beregnes uanset skifteform — privat skifte, bobestyrerbehandling, boudlæg eller ægtefælleudlæg. Ved boudlæg (boets nettoformue under 55.000 kr. i 2026) er boet for lille til at udløse boafgift, da beløbet typisk er under bundfradraget. Ved ægtefælleudlæg overtager ægtefællen boet afgiftsfrit. Dødsboskifteloven, boafgiftsloven og arveloven (LBK nr 1347/2021) udgør den samlede retslige ramme for boafgiftens beregning og betaling. Korrekt anvendelse af disse love er afgørende for, at Skattestyrelsen godkender boafgiftsberegningen og ikke efteropkræver yderligere beløb.

Typiske fejl ved boafgiftsberegning og -erklæring i Danmark.

1. Forkert bundfradrag Bundfradraget reguleres årligt. Brug altid det aktuelle beløb fra Skattestyrelsen. I 2026 er det 392.300 kr. — brug ikke tidligere årgange.

2. Forkert relation fører til forkert sats Er en arving fejlagtigt klassificeret som nær (15 %) frem for fjernere (ca. 36,25 %), underbetales boafgiften, og Skattestyrelsen vil efteropkræve med renter. Vær særlig opmærksom på samlevere: kun samlevere med mere end 2 år fællesbopæl er inden for 15 %-satsen.

3. Ægtefælles arv er ikke korrekt trukket ud Er afdøde gift og ægtefællen arver en del af boet, er denne del afgiftsfri og skal holdes uden for boafgiftsgrundlaget. Glemmes dette, overbetales boafgiften.

4. Arveforskud er ikke modregnet Er der givet arveforskud til en livsarving, der skal modregnes, reduceres dennes arvelod og dermed boafgiftsgrundlag. Glemmes modregningen, betaler den pågældende arving for meget.

5. Erhvervslempelse er ikke undersøgt Arves en virksomhed, kan særlige erhvervslempelsesregler i boafgiftsloven reducere afgiften markant. Mange arvinger er ikke bekendt med reglerne. Kontakt altid en revisor ved arv af erhvervsaktiver.

6. Betalingsfristen er overskredet Boafgiften skal betales til Skattestyrelsen i forbindelsen med boopgørelsens aflevering. Er betalingen forsinket, beregnes renter fra forfaldsdatoen. Planlæg betalingen i god tid.

7. Betalingsfristen er forvekslet med boopgørelsesfristen Boopgørelsen afleveres til skifteretten inden den fastsatte frist, og boafgiften betales til Skattestyrelsen i samme forbindelse. Mange arvinger tror fejlagtigt, at betaling kan vente til efter skifterettens godkendelse — dette medfører forsinkelse og potentielle renter.

8. Alle arvinger har ikke underskrevet boafgiftserklæringen Boafgiftserklæringen bør underskrives af alle arvinger. Manglende underskrift fra én arving kan forsinke boopgørelsens godkendelse hos skifteretten.