Udvidet samlevertestamente

Et udvidet samlevertestamente i Danmark er et gensidigt testamente mellem to ugifte samlevende, der gør det muligt at arve hinanden, som om de var ægtefæller. Reglerne findes i arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), der i 2008 indførte den særlige adgang for papirløse par til at oprette dette testamente. Uden et sådant testamente arver ugifte samlevende slet ikke efter hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de har fælles børn.

Den grundlæggende forskel mellem gifte og ugifte par er afgørende at forstå. Ægtefæller har et legalt arveforhold og deler delingsformuen ligeligt ved død eller skilsmisse efter ægtefælleloven (LBK nr 54 af 23. januar 2018). Ugifte samlevende har derimod intet formuefællesskab — hver part ejer sit, og der sker ingen ligedeling ved samlivsophævelse eller død. Et udvidet samlevertestamente lukker dette hul ved at give længstlevende ret til at arve den førstafdøde på linje med en ægtefælle.

Der skelnes mellem et almindeligt og et udvidet samlevertestamente. Et almindeligt gensidigt testamente kan indsætte samleveren som arving inden for friarven på 3/4. Det udvidede samlevertestamente går længere: Har parret fælles børn, kan længstlevende tildeles op til 7/8 af arven, mens børnenes tvangsarv begrænses til 1/8. Det giver langt bedre beskyttelse af den efterladte, især i forbindelse med den fælles bolig.

For at oprette et udvidet samlevertestamente skal en række betingelser være opfyldt. Parterne skal enten have haft fælles bopæl i de seneste to år eller vente, have eller have haft et fælles barn. Desuden må ingen af parterne være gift med en anden person. Er betingelserne ikke opfyldt på dødstidspunktet — for eksempel hvis parret er flyttet fra hinanden — bortfalder den udvidede virkning, og kun et almindeligt testamentes regler gælder.

Testamentet bør oprettes som notartestamente over for en notar ved byretten, der påser parternes identitet og fornuftsmæssige tilstand, og det registreres i Centralregistret for Testamenter efter arveloven § 63. Det sikrer, at testamentet ikke kan bortkomme og fremfindes automatisk ved dødsfald. Når dødsboet skal behandles, sker det ved skifteretten — en afdeling af byretten — efter dødsboskifteloven. En samlever gennem mere end to år betaler 15 % boafgift af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026) efter boafgiftsloven, hvilket svarer til den sats, børn og forældre betaler. Et udvidet samlevertestamente er dermed et af de vigtigste juridiske dokumenter for ugifte par i Danmark. Det bør oprettes i god tid og opdateres, hvis forholdene ændrer sig, så den udvidede virkning ikke uforvarende bortfalder.

Et udvidet samlevertestamente i Danmark bliver relevant for stort set alle ugifte par, der lever i et fast samliv og ønsker at sikre hinanden økonomisk efter et dødsfald. Behovet er størst, fordi loven ikke giver samlevende nogen automatisk arveret.

Ugifte par med fælles bolig har det mest akutte behov. Ejer parret en bolig sammen — eller ejer den ene boligen, hvor begge bor — risikerer den efterladte at miste retten til at blive boende, hvis den anden dør uden testamente. Hele afdødes andel går da til afdødes børn eller slægtninge. Et udvidet samlevertestamente kombineret med en samejeoverenskomst sikrer, at længstlevende kan blive boende.

Par med fælles børn opfylder uden videre betingelsen om fælles barn og kan derfor anvende den udvidede form fuldt ud. Her kan længstlevende tildeles op til 7/8 af arven, mens børnenes tvangsarv begrænses til 1/8. Det giver den efterladte forælder økonomisk tryghed til at fortsætte tilværelsen med børnene.

Par, der har boet sammen i mindst to år, opfylder den anden betingelse og kan oprette testamentet, selv uden fælles børn. Mange vælger at oprette testamentet, så snart toårsgrænsen er nået, netop fordi den legale arveret mangler.

Sammenbragte familier med særbørn har særligt behov for klarhed. Når den ene eller begge parter har børn fra tidligere forhold, kan testamentet sikre balancen mellem at tilgodese samleveren og at respektere særbørnenes tvangsarv. Uden testamente kan resultatet blive, at den efterladte samlever intet arver, mens særbørnene arver alt.

Par, der bevidst har fravalgt ægteskab, men ønsker samme økonomiske beskyttelse, bruger det udvidede samlevertestamente som et alternativ til vielsen. Testamentet giver samme arvemæssige stilling som ægtefæller, dog uden det formuefællesskab, ægteskabet medfører.

Ældre par i nye forhold opretter ofte testamentet for at sikre hinanden uden at sammenblande formuerne fuldstændigt. Her kombineres testamentet typisk med en samejeoverenskomst og eventuelt en fremtidsfuldmagt, så både arv og fremtidig handleevne er reguleret. Endelig bør par genoverveje testamentet ved store livsbegivenheder — flytning fra hinanden, ægteskab med tredjemand eller bortfald af betingelserne — fordi den udvidede virkning kan bortfalde.

Et gyldigt udvidet samlevertestamente efter arveloven (LBK nr 1347/2021) i Danmark skal indeholde og overholde følgende kerneelementer.

1. Klar identifikation af begge samlevere Testamentet skal entydigt angive begge parter med fuldt navn, CPR-nummer og fælles bopælsadresse. Den fælles folkeregisteradresse er central, fordi to års fælles bopæl er en af betingelserne for den udvidede virkning. Adressen afgør desuden, hvilken byret der behandler dødsboet.

2. Dokumentation af betingelserne Testamentet skal udtrykkeligt fastslå, at parret opfylder en af betingelserne: enten mindst to års fælles bopæl eller at parret venter, har eller har haft et fælles barn. Begge parter skal desuden erklære, at ingen af dem er gift med en anden person. Er betingelserne ikke opfyldt på dødstidspunktet, bortfalder den udvidede virkning.

3. Gensidighed Et samlevertestamente er gensidigt: Begge parter indsætter hinanden som arving, så den længstlevende arver den førstafdøde. Testamentet bør angive, hvad der skal ske med arven, når også længstlevende dør — for eksempel at den fordeles mellem fælles børn eller andre.

4. Fastlæggelse af længstlevendes arveandel Testamentet skal angive, hvor stor en andel længstlevende skal arve. Har parret fælles børn, kan længstlevende tildeles op til 7/8, mens børnenes tvangsarv begrænses til 1/8 (arveloven § 5 sammenholdt med reglerne om udvidet samlevertestamente). Uden fælles børn kan længstlevende indsættes som arving af friarven.

5. Bestemmelse om den fælles bolig Fordi boligen ofte er parrets vigtigste aktiv, bør testamentet regulere, om længstlevende skal kunne overtage eller blive boende i den fælles bolig, og på hvilke vilkår over for afdødes børn. Dette element kombineres ofte med en samejeoverenskomst.

6. Eventuelle legater Testator kan tildele bestemte genstande eller beløb som legater forud for den øvrige arvefordeling. Ved fast ejendom angives matrikelnummer og beliggenhed fra Tingbogen hos Tinglysningsretten.

7. Særejebestemmelse Parterne kan bestemme, at arven skal være længstlevendes fuldstændige særeje efter ægtefælleloven (LBK nr 54/2018), så arven beskyttes, hvis længstlevende senere indgår ægteskab. Det forhindrer, at en fremtidig ægtefælle får del i arven fra den afdøde samlever.

8. Gyldig form og notarpåtegning Testamentet bør oprettes som notartestamente over for en notar ved byretten og registreres i Centralregistret for Testamenter (arveloven § 63). Det sikrer, at testamentet ikke bortkommer, og at dets gyldighed sjældent kan anfægtes ved skifteretten.

9. Hensyn til boafgift og fælles børn Et udvidet samlevertestamente bør tage højde for boafgiften efter boafgiftsloven. En samlever gennem mere end to år betaler 15 % af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026), mens en samlever under to år betaler tillægsboafgift på 25 % (samlet cirka 36,25 %). Testamentet bør desuden beskrive, hvad der sker med arven, når også længstlevende dør — typisk fordeles den da mellem fælles børn. Findes der både fælles børn og særbørn, bør testamentet udtrykkeligt regulere balancen, så særbørnenes tvangsarv respekteres, samtidig med at den efterlevende samlever sikres bedst muligt. En klar regulering af disse forhold mindsker risikoen for tvister mellem den efterlevende samlever og afdødes børn ved skifteretten.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til udvidet samlevertestamente, der er tilpasset arvelovens betingelser, så I kan udfylde og hente dokumentet uden registrering.

Et udvidet samlevertestamente efter arveloven i Danmark udfyldes i en række trin, der sikrer, at den udvidede virkning faktisk opnås.

Trin 1: Kontroller, at betingelserne er opfyldt Undersøg først, om I opfylder en af betingelserne for et udvidet samlevertestamente: enten mindst to års fælles bopæl på samme folkeregisteradresse eller at I venter, har eller har haft et fælles barn. Bekræft samtidig, at ingen af jer er gift med en anden person. Er betingelserne ikke opfyldt, kan I kun oprette et almindeligt gensidigt testamente.

Trin 2: Skab overblik over jeres formue Noter hver parts aktiver: fast ejendom (adresse, matrikelnummer fra Tingbogen), bankindeståender, pensioner, biler og indbo af værdi. Da ugifte samlevende ejer hver sit, er det vigtigt at vide, hvad hver part bringer ind i boet, og hvad der ejes i sameje.

Trin 3: Beslut længstlevendes arveandel Afgør, hvor stor en del længstlevende skal arve. Har I fælles børn, kan længstlevende tildeles op til 7/8, mens børnenes tvangsarv begrænses til 1/8. Uden fælles børn kan længstlevende indsættes som arving af friarven på 3/4. Overvej, hvad der skal ske med arven, når også længstlevende dør.

Trin 4: Regulér den fælles bolig Beslut, om længstlevende skal kunne overtage eller blive boende i den fælles bolig, og angiv vilkårene over for afdødes børn — for eksempel om der skal ske udligning. Overvej at oprette en samejeoverenskomst som supplement.

Trin 5: Udfyld skabelonens felter Udfyld felterne med begge parters oplysninger, den opfyldte betingelse, arveandel, eventuelle legater og supplerende bestemmelser. Tag stilling til, om arven skal være længstlevendes særeje efter ægtefælleloven (LBK nr 54/2018).

Trin 6: Opret testamentet for en notar Mød op hos notaren ved byretten med gyldig legitimation. Notaren påser begge parters identitet og fornuftsmæssige tilstand, I underskriver, og testamentet registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter (arveloven § 63). Det sikrer, at testamentet fremfindes ved dødsfald.

Trin 7: Hold testamentet opdateret Gennemgå testamentet ved store livsbegivenheder. Flytter I fra hinanden, gifter en af jer sig med tredjemand, eller bortfalder betingelserne på anden måde, kan den udvidede virkning bortfalde. Opdater da testamentet eller overvej en ny form for sikring af hinanden. Overvej samtidig at oprette en samejeoverenskomst for jeres fælles bolig og en fremtidsfuldmagt, så I er sikret både ved død og ved sygdom.

For et udvidet samlevertestamente i Danmark gælder en række ufravigelige krav efter arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), som skal være opfyldt, for at den udvidede virkning indtræder.

Betingelse om samliv eller fælles barn: Den udvidede virkning forudsætter, at parterne på dødstidspunktet enten har haft fælles bopæl i de seneste to år eller venter, har eller har haft et fælles barn. Folkeregisteret dokumenterer den fælles bopæl. Er betingelsen ikke opfyldt — for eksempel hvis parret er flyttet fra hinanden — bortfalder den udvidede virkning, og testamentet behandles som et almindeligt testamente med friarvens grænser.

Forbud mod ægteskab med tredjemand: Ingen af parterne må være gift med en anden person, hverken ved oprettelsen eller på dødstidspunktet. Er en af parterne fortsat gift med en tredjemand, kan testamentet ikke have den udvidede virkning, fordi den fraseparerede ægtefælle bevarer sin arveret, indtil skilsmissen er endelig.

Arveloven § 5 — tvangsarv: Har parret fælles børn, kan længstlevende tildeles op til 7/8, og børnenes tvangsarv kan begrænses til 1/8. Børnenes tvangsarv kan dog aldrig helt tilsidesættes. Findes der særbørn, bevarer disse deres tvangsarv efter den almindelige regel, hvilket testamentet skal tage højde for.

Arveloven § 63 og § 64 — form: Testamentet bør oprettes som notartestamente over for en notar ved byretten, der påser parternes identitet og fornuftsmæssige tilstand og registrerer testamentet i Centralregistret for Testamenter. Alternativt kan det oprettes som vidnetestamente med to samtidigt tilstedeværende, habile vidner. Notarformen anbefales, fordi den sikrer mod bortkomst og anfægtelse.

Arveloven § 66 — tilbagekaldelse: Et samlevertestamente kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes ved et nyt testamente i gyldig form. Fordi testamentet er gensidigt, bør parterne være opmærksomme på reglerne om, hvornår den ene part kan tilbagekalde uden den andens viden.

Dødsboskifteloven og boafgiftsloven: Dødsboet behandles ved skifteretten efter dødsboskifteloven. En samlever gennem mere end to år betaler 15 % boafgift af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026) efter boafgiftsloven — samme sats som børn og forældre. Har samlivet varet mindre end to år, betales tillægsboafgift på 25 % (samlet cirka 36,25 %), hvilket understreger vigtigheden af at opfylde betingelserne.

Ved oprettelse af et udvidet samlevertestamente i Danmark gentager en række fejl sig, og de kan medføre, at den udvidede virkning bortfalder, eller at den efterladte stilles dårligt.

1. Manglende opfyldelse af betingelserne En hyppig fejl er at oprette testamentet uden at sikre sig, at en af betingelserne er opfyldt — enten to års fælles bopæl eller fælles barn. Flytter parret fra hinanden, eller falder betingelsen bort på dødstidspunktet, mister testamentet sin udvidede virkning, og længstlevende kan kun arve inden for friarven.

2. At overse ægteskab med tredjemand Er en af parterne fortsat gift med en anden — for eksempel separeret, men ikke skilt — kan testamentet ikke have udvidet virkning, fordi den fraseparerede ægtefælle bevarer arveretten. Begge parter skal sikre sig, at en eventuel tidligere skilsmisse er endelig.

3. At forveksle samlevertestamente med formuefællesskab Mange tror fejlagtigt, at et samlevertestamente skaber formuefællesskab som mellem ægtefæller. Det gør det ikke — ugifte samlevende ejer fortsat hver sit. Testamentet regulerer alene arven, ikke ejerforholdet til boligen eller indbo, hvilket bør reguleres særskilt i en samejeoverenskomst.

4. Glemt regulering af den fælles bolig Uden en bestemmelse om den fælles bolig risikerer længstlevende at skulle fraflytte, hvis afdødes børn kræver deres arv udbetalt. Testamentet bør udtrykkeligt give længstlevende ret til at overtage eller blive boende, eventuelt mod udligning.

5. Manglende hensyn til særbørns tvangsarv Når en af parterne har særbørn, bevarer disse deres tvangsarv. Et testamente, der overser dette, kan blive korrigeret ved skifteretten, og den efterladte kan blive tvunget til at sælge boligen for at udbetale særbørnenes arv.

6. Hjemmelavet testamente uden notar Et testamente, der gemmes hjemme uden notarpåtegning, kan bortkomme eller blive anfægtet. Et notartestamente registreres i Centralregistret for Testamenter og fremfindes automatisk ved dødsfald (arveloven § 63). Notarformen reducerer risikoen for tvister markant.

7. Testamentet opdateres ikke ved livsændringer Et forældet samlevertestamente kan give utilsigtede resultater, hvis forholdene ændrer sig — for eksempel ved fødsel af børn, flytning fra hinanden eller ægteskab med tredjemand. Gennemgå testamentet jævnligt og ved store livsbegivenheder.