Skip to main content

Arveplanlægning

Testamente

Et testamente i Danmark er et juridisk bindende dokument, hvori en person (testator) bestemmer, hvordan formuen skal fordeles efter dødsfaldet.

Vigtige fakta

DanmarkDanmarkDansk (DK)GratisPDF & Word
RetsgrundlagArveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021)Underskriftslinjer i skabelonen: 1 part
Testamente

Testamente efter dansk arveret (arveloven, LBK nr 1347/2021)

(Oprettet efter arveloven, LBK nr 1347 af 15. juni 2021)

1. TESTATOR

Undertegnede [Testators navn], CPR-nr. [CPR-nummer], med bopæl [Adresse], opretter herved mit testamente som udtryk for min sidste vilje.

Jeg erklærer, at jeg er myndig, ved min fulde fornufts brug og opretter dette testamente frivilligt og uden tvang fra andre.

2. TESTAMENTSFORM

Dette testamente oprettes som: [Testamentsform]. Ved notartestamente underskrives det for en notar ved byretten, der påser min identitet og fornuftsmæssige tilstand, og testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter (arveloven § 63). Ved vidnetestamente underskrives eller vedkendes det i samtidig overværelse af to vidner, der opfylder habilitetskravene i arveloven § 64.

3. ARVEFORDELING

Jeg bestemmer, at den del af min arv, som jeg frit kan råde over (friarven), skal fordeles således:

[Slægtskab 1] [Navn arving 1] arver: [Andel 1]. [Navn arving 2] arver: [Andel 2]. [Yderligere arvinger]

Jeg er bekendt med, at mine livsarvinger og en eventuel ægtefælle er tvangsarvinger, og at tvangsarven udgør 1/4 af, hvad de ellers ville arve efter loven (arveloven § 5 og § 10). De ovenstående bestemmelser vedrører alene den friarv, jeg frit kan testere over.

4. LEGAT

Forud for den øvrige arvefordeling skal følgende legat udredes af mit bo: Genstand/beløb: [Legatgenstand] Modtager: [Legatmodtager]

5. SÆREJE

Særeje for arven: [Særeje arv] Såfremt dette er valgt, skal alt, hvad mine arvinger modtager efter dette testamente, tilhøre dem som fuldstændigt særeje, der ikke indgår i en eventuel deling ved separation eller skilsmisse (ægtefælleloven, LBK nr 54 af 23. januar 2018).

6. BOBESTYRER OG ØVRIGE BESTEMMELSER

Bobestyrer: [Bobestyrer] Øvrige bestemmelser: [Øvrige bestemmelser]

7. TILBAGEKALDELSE

Tilbagekaldelse af tidligere testamenter: [Tilbagekaldelse] I det omfang dette er valgt, tilbagekalder jeg hermed alle tidligere oprettede testamenter og dispositioner over min arv. Dette testamente udgør herefter min eneste gyldige sidste vilje (arveloven § 66).

8. UNDERSKRIFT

Dette testamente er oprettet i [Sted] den [Oprettelsesdato].

Testators underskrift: _____________________________ [Testators navn] CPR-nr. [CPR-nummer]

Notarens påtegning (ved notartestamente): _____________________________ Notar ved byretten

Bemærkning: Et notartestamente registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter og kan ikke bortkomme. Skifteretten (en afdeling af byretten) behandler dødsboet efter reglerne i dødsboskifteloven. Arv til ægtefælle er afgiftsfri, mens livsarvinger betaler 15 % boafgift af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026) efter boafgiftsloven.

Testator (fuldt navn)

________________

Signature

Hvad er Testamente?

Et testamente i Danmark er et juridisk bindende dokument, hvori en person (testator) bestemmer, hvordan formuen skal fordeles efter dødsfaldet. Reglerne findes i arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021), som fastlægger både den legale arv uden testamente og rammerne for, hvordan man kan fravige denne fordeling. Et gyldigt testamente giver testator mulighed for at tilgodese bestemte personer, organisationer eller velgørende formål inden for de grænser, loven sætter.

Den centrale begrænsning er tvangsarven. Livsarvinger (børn, og hvis et barn er afdødt, dets børn) og en eventuel ægtefælle er tvangsarvinger efter arveloven § 5 og § 10. Tvangsarven udgør 1/4 af, hvad arvingen ellers ville have arvet efter loven. De resterende 3/4 — friarven — kan testator frit råde over ved testamente. For hvert barn kan tvangsarven desuden beløbsbegrænses i testamentet til et fast beløb, der i 2026 udgør 1.580.000 kr. Det gør det muligt at begunstige for eksempel en ægtefælle eller samlever, samtidig med at børnenes minimumsarv respekteres.

Uden testamente fordeles arven efter den legale arvefordeling i arveloven. Efterlader afdøde både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene deler den anden halvdel ligeligt. Ugifte samlevende arver derimod ikke automatisk efter hinanden — for papirløse par er et testamente eller et udvidet samlevertestamente derfor afgørende, hvis parterne ønsker at sikre hinanden økonomisk.

Arveloven anerkender flere former for testamente. Notartestamentet oprettes for og underskrives over for en notar ved en af landets byretter. Notaren påser testators identitet og fornuftsmæssige tilstand, og testamentet registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter. Notartestamentet er den sikreste og mest anbefalede form, fordi det ikke kan bortkomme. Vidnetestamentet underskrives eller vedkendes i samtidig overværelse af to vidner, der opfylder habilitetskravene i arveloven § 64. Nødtestamentet er kun gyldigt ved en akut hindring som alvorlig sygdom eller fare og bortfalder, når der i tre måneder har været mulighed for at oprette et almindeligt testamente.

Et testamente kan indeholde mange forskellige bestemmelser. Testator kan indsætte arvinger med bestemte brøkdele af friarven, oprette legater (særlige genstande eller beløb til navngivne modtagere), udpege en bobestyrer, der skal forestå behandlingen af dødsboet, og bestemme, at arven skal være arvingernes særeje efter ægtefælleloven (LBK nr 54 af 23. januar 2018). Når dødsboet skal behandles, sker det ved skifteretten — en afdeling af byretten — efter reglerne i dødsboskifteloven. Arv til ægtefælle er afgiftsfri, mens nære familiemedlemmer betaler 15 % boafgift af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026) efter boafgiftsloven. Fjernere arvinger betaler desuden en tillægsboafgift på 25 %, så den samlede afgift udgør cirka 36,25 %.

Hvornår har du brug for Testamente?

Et testamente i Danmark bliver relevant i en lang række konkrete livssituationer, hvor den legale arvefordeling i arveloven ikke svarer til testators ønsker. Behovet opstår typisk, når familien afviger fra den klassiske kernefamilie, eller når testator ønsker at tilgodese bestemte personer eller formål.

Ugifte samlevende par har det mest akutte behov. Papirløse samlevende arver ikke efter hinanden uden testamente, uanset hvor længe de har boet sammen. Dør den ene, går hele arven til afdødes børn eller øvrige slægtninge, mens den efterladte samlever risikerer at stå uden ret til den fælles bolig. Et testamente eller et udvidet samlevertestamente er den eneste måde at sikre samleveren på.

Børnefamilier med ønske om særeje benytter testamentet til at beskytte arven. Bestemmes det, at arven skal være barnets fuldstændige særeje, indgår arven ikke i delingen, hvis barnet senere bliver skilt efter ægtefælleloven (LBK nr 54/2018). Mange forældre vælger denne løsning for at holde formuen i familien.

Sammenbragte familier (patchwork-familier) har ofte komplekse behov. Når den ene eller begge parter har børn fra tidligere forhold, kan testamentet sikre, at både fællesbørn og særbørn behandles, som testator ønsker, og at den længstlevende ægtefælle eller samlever ikke stilles dårligt.

Personer uden livsarvinger får langt friere rammer. Findes der hverken børn, ægtefælle eller andre tvangsarvinger, kan testator frit testere over hele formuen — for eksempel til venner, fjernere slægtninge eller velgørende organisationer som Kræftens Bekæmpelse eller Røde Kors. Uden testamente tilfalder arven i sidste ende staten, hvis der ingen arvinger er efter arveloven.

Forældre med mindreårige børn kombinerer ofte testamentet med et børnetestamente, hvori de tilkendegiver, hvem der bør have forældremyndigheden, hvis begge forældre dør. Familieretshuset lægger vægt på en sådan tilkendegivelse.

Virksomhedsejere og personer med betydelig formue anvender testamentet til at planlægge generationsskifte, sikre likviditet til betaling af boafgift efter boafgiftsloven og undgå tvister mellem arvingerne. Et velformuleret testamente reducerer risikoen for langvarige sager ved skifteretten. Endelig opdaterer mange deres testamente efter store livsbegivenheder — ægteskab, skilsmisse, fødsel af børn eller køb af fast ejendom — fordi et forældet testamente kan skabe utilsigtede resultater.

Hvad skal Testamente indeholde

Et gyldigt testamente efter arveloven (LBK nr 1347/2021) i Danmark skal indeholde og overholde en række kerneelementer, før det får retsvirkning ved skifteretten.

1. Klar identifikation af testator Testamentet skal entydigt angive, hvem der opretter det. Fuldt navn, CPR-nummer og bopælsadresse sikrer, at skifteretten og pengeinstitutterne ikke er i tvivl om testators identitet. Folkeregisteradressen afgør desuden, hvilken byret der behandler dødsboet efter dødsboskifteloven.

2. Gyldig testamentsform Testamentet skal oprettes i en af de former, arveloven anerkender. Notartestamentet underskrives over for en notar ved byretten og registreres i Centralregistret for Testamenter (arveloven § 63). Vidnetestamentet underskrives eller vedkendes i samtidig overværelse af to habile vidner (arveloven § 64). Notarformen anbefales, fordi testamentet ikke kan bortkomme og dets gyldighed sjældent anfægtes.

3. Respekt for tvangsarven Testamentet kan ikke tilsidesætte tvangsarven. Livsarvinger og ægtefælle har krav på 1/4 af deres legale arvelod (arveloven § 5 og § 10). Testator råder kun frit over friarven på 3/4. For hvert barn kan tvangsarven beløbsbegrænses til 1.580.000 kr. (2026). Et testamente, der krænker tvangsarven, vil blive korrigeret ved skifteretten.

4. Præcis angivelse af arvinger og andele Hver arving skal angives med fuldt navn, slægtskab og en klar andel — for eksempel en brøkdel af friarven. Uklare formuleringer som mine nærmeste fører til fortolkningstvister ved skifteretten. Alle brøkdele tilsammen skal udgøre den fulde friarv.

5. Eventuelle legater Testator kan tildele bestemte genstande eller beløb (legater) forud for den øvrige arvefordeling. Ved fast ejendom angives matrikelnummer og beliggenhed fra Tingbogen hos Tinglysningsretten, og ved bankindeståender angives kontonummer og pengeinstitut.

6. Særejebestemmelse Testator kan bestemme, at arven skal være arvingernes fuldstændige særeje efter ægtefælleloven (LBK nr 54/2018). Det beskytter arven mod deling ved en arvings senere separation eller skilsmisse og er et af de mest efterspurgte elementer i et testamente.

7. Udpegning af bobestyrer Testator kan udpege en bobestyrer — ofte en advokat — der skal forestå behandlingen af dødsboet efter dødsboskifteloven. Det er især relevant ved komplekse bør, uenighed mellem arvinger eller når boet omfatter virksomhed eller fast ejendom.

8. Tilbagekaldelse og datering Testamentet bør udtrykkeligt tilbagekalde tidligere testamenter og være dateret. Ved flere testamenter går det nyeste forud i det omfang, de strider mod hinanden (arveloven § 66). Uden datering kan skifteretten få vanskeligt ved at fastslå rækkefølgen.

9. Sammenhæng med boafgift og skifteform Et gennemtænkt testamente tager højde for boafgiften efter boafgiftsloven og for, hvilken skifteform der er hensigtsmæssig efter dødsboskifteloven. Arv til ægtefælle er afgiftsfri, mens børn og forældre betaler 15 % af arv over bundfradraget på 392.300 kr. (2026), og fjernere arvinger betaler en tillægsboafgift på 25 %. Ved at fordele arven klogt og eventuelt oprette legater til velgørende organisationer kan testator påvirke den samlede afgift. Testamentet bør desuden tage stilling til, om boet skal behandles ved privat skifte, forenklet privat skifte eller bobestyrerbehandling, så afviklingen ved skifteretten bliver så enkel som mulig for arvingerne.

Sådan udfylder du Testamente

Et testamente efter arveloven i Danmark udfyldes i en række overskuelige trin, der sikrer, at dokumentet bliver gyldigt og afspejler din sidste vilje.

Trin 1: Skab overblik over din formue Noter på et separat ark dine væsentlige aktiver med deres omtrentlige værdi: fast ejendom (adresse, matrikelnummer fra Tingbogen), bankindeståender (kontonummer, pengeinstitut), værdipapirer, pensioner, biler, indbo af værdi og eventuelle virksomhedsandele. Træk gæld fra, så du kender nettoformuen, der danner grundlag for fordelingen.

Trin 2: Beregn tvangsarven Fastlæg tvangsarven for dine livsarvinger og en eventuel ægtefælle efter arveloven § 5 og § 10. Tvangsarven udgør 1/4 af den legale arvelod. Eksempel: Efterlader du ægtefælle og to børn, arver ægtefællen halvdelen og hvert barn en fjerdedel efter loven; tvangsarven bliver da 1/8 til ægtefællen og 1/16 til hvert barn. Resten — friarven — kan du frit testere over.

Trin 3: Beslut fordelingen af friarven Afgør, hvem der skal arve friarven, og med hvilke andele. Angiv hver arving med fuldt navn, slægtskab og en klar brøkdel. Overvej, om du vil oprette legater til bestemte personer eller organisationer forud for den øvrige fordeling.

Trin 4: Udfyld skabelonens felter Udfyld felterne med testators oplysninger, valg af testamentsform, arvinger, andele, eventuelle legater og supplerende bestemmelser. Vælg, om arven skal være arvingernes særeje, og om du vil udpege en bobestyrer.

Trin 5: Tag stilling til særeje og bobestyrer Bestem, om arven skal være modtagernes fuldstændige særeje efter ægtefælleloven (LBK nr 54/2018), så den beskyttes mod deling ved en senere skilsmisse. Udpeg en bobestyrer, hvis boet er komplekst eller du forventer uenighed mellem arvingerne.

Trin 6: Tilbagekald tidligere testamenter Hvis du tidligere har oprettet testamente, bør du udtrykkeligt tilbagekalde det, så der ikke opstår tvivl om, hvilket testamente der gælder (arveloven § 66).

Trin 7: Opret testamentet for en notar Mød op hos notaren ved byretten med gyldig legitimation. Notaren påser din identitet og fornuftsmæssige tilstand, du underskriver, og testamentet registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter. Vælger du i stedet et vidnetestamente, skal to habile vidner være til stede samtidig. Gennemgå dit testamente hvert tredje til femte år og ved store livsbegivenheder som ægteskab, skilsmisse, fødsel eller køb af bolig.

Almindelige fejl i Testamente

Ved oprettelse af et testamente i Danmark gentager en række fejl sig, og de kan føre til ugyldighed eller dyre tvister ved skifteretten.

1. Manglende respekt for tvangsarven En hyppig fejl er at forsøge at fratage et barn eller en ægtefælle hele arven. Tvangsarven på 1/4 efter arveloven § 5 og § 10 kan ikke tilsidesættes, og et testamente, der krænker den, korrigeres ved skifteretten. Beløbsbegræns i stedet tvangsarven til 1.580.000 kr. pr. barn (2026), hvis du ønsker at begunstige andre.

2. At tro, at samlevende arver automatisk Mange ugifte par antager fejlagtigt, at de arver efter hinanden. Papirløse samlevende arver ikke uden testamente, uanset samlivets længde. Uden et testamente eller udvidet samlevertestamente risikerer den efterladte at stå uden ret til den fælles bolig.

3. Ugyldig form eller inhabile vidner Et vidnetestamente underskrevet uden to samtidigt tilstedeværende, habile vidner er ugyldigt efter arveloven § 64. Et vidne, der selv er tilgodeset eller er nært beslægtet med en arving, gør testamentet anfægteligt. Vælg notartestamentet for at undgå denne risiko.

4. Uklare formuleringer om arvinger Formuleringer som mine nærmeste eller min familie uden navne fører til fortolkningstvister ved skifteretten, især i sammenbragte familier. Angiv altid fuldt navn, slægtskab og en klar andel for hver arving.

5. Glemt datering eller tilbagekaldelse Uden datering kan skifteretten ikke fastslå, hvilket testamente der er det nyeste, hvis der findes flere (arveloven § 66). Husk at datere og udtrykkeligt tilbagekalde tidligere testamenter.

6. Testamentet opbevares utilgængeligt Et vidnetestamente, der gemmes hjemme, kan bortkomme eller blive tilintetgjort i familiekonflikter. Et notartestamente registreres i Centralregistret for Testamenter og fremfindes automatisk ved dødsfald — derfor anbefales notarformen.

7. Forældet testamente efter livsændringer Et testamente, der ikke opdateres efter ægteskab, skilsmisse, fødsel af børn eller køb af fast ejendom, kan give utilsigtede resultater. Gennemgå testamentet hvert tredje til femte år og ved store livsbegivenheder.

Citér denne side

CC BY 4.0 · fri at citere

Henvis til denne gratis skabelon i en artikel, et pensum eller en forskningsnote:

APA
Forms Legal. (2026). Testamente (Danmark) [Legal document template]. Forms Legal. https://forms-legal.com/da/danmark/estate-planning/wills/testamente-danmark
MLA
"Testamente (Danmark)." Forms Legal, 2026, https://forms-legal.com/da/danmark/estate-planning/wills/testamente-danmark.
Chicago
Forms Legal. "Testamente (Danmark)." Forms Legal, 2026. https://forms-legal.com/da/danmark/estate-planning/wills/testamente-danmark.
BibTeX
@misc{formslegal-testamente-danmark,
  author       = {{Forms Legal}},
  title        = {Testamente (Danmark)},
  year         = {2026},
  howpublished = {\url{https://forms-legal.com/da/danmark/estate-planning/wills/testamente-danmark}},
  note         = {Free legal document template. Based on Arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021)}
}
Wikipedia
{{cite web |title=Testamente (Danmark) |website=Forms Legal |publisher=Forms Legal |date=2026 |url=https://forms-legal.com/da/danmark/estate-planning/wills/testamente-danmark}}
RIS
TY  - ELEC
T1  - Testamente (Danmark)
T2  - Forms Legal
PB  - Forms Legal
PY  - 2026
UR  - https://forms-legal.com/da/danmark/estate-planning/wills/testamente-danmark
ER  - 
Forms Legal

Ofte stillede spørgsmål

Skal et testamente i Danmark oprettes for en notar for at være gyldigt?

Nej, der findes flere gyldige former for testamente efter arveloven (LBK nr 1347/2021), men notartestamentet anbefales. Et notartestamente oprettes ved, at du underskriver eller vedkender testamentet over for en notar ved byretten, som påser din identitet og fornuftsmæssige tilstand. Notaren registrerer testamentet i Centralregistret for Testamenter, så det fremfindes automatisk ved dødsfald og ikke kan bortkomme. Alternativt kan du oprette et vidnetestamente, der underskrives eller vedkendes i samtidig overværelse af to habile vidner efter arveloven § 64. Vidnerne skal være fyldt 18 år, være ved deres fornufts fulde brug og må ikke selv være tilgodeset eller nært beslægtet med en arving. Endelig findes nødtestamentet, der kun er gyldigt ved en akut hindring som alvorlig sygdom, og som bortfalder efter tre måneder, når der har været mulighed for at oprette et almindeligt testamente. Notartestamentet er den sikreste form, fordi gyldigheden sjældent kan anfægtes ved skifteretten.

Hvor stor en del af min arv kan jeg frit bestemme over i et testamente?

Du kan frit råde over friarven, der udgør 3/4 af din formue, mens 1/4 er forbeholdt dine tvangsarvinger. Tvangsarvinger er dine livsarvinger (børn, og hvis et barn er afdødt, dets børn) og en eventuel ægtefælle efter arveloven § 5 og § 10. Tvangsarven udgør 1/4 af det, arvingen ellers ville arve efter den legale arvefordeling. Eksempel: Efterlader du ægtefælle og to børn, arver ægtefællen halvdelen og hvert barn en fjerdedel efter loven. Tvangsarven bliver da 1/8 til ægtefællen og 1/16 til hvert barn, mens resten er friarv, du frit kan testere over. For hvert barn kan du desuden beløbsbegrænse tvangsarven til et fast beløb, der i 2026 udgør 1.580.000 kr. Det giver dig mulighed for at tilgodese for eksempel en ægtefælle, samlever eller velgørende organisation, samtidig med at børnenes minimumsarv respekteres. Har du hverken børn eller ægtefælle, kan du frit råde over hele formuen.

Hvad sker der med min arv, hvis jeg dør uden testamente?

Dør du uden testamente, fordeles din arv efter den legale arvefordeling i arveloven. Loven inddeler arvingerne i arveklasser. Til 1. arveklasse hører dine livsarvinger (børn) og din ægtefælle. Efterlader du både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene deler den anden halvdel ligeligt. Har du kun ægtefælle og ingen børn, arver ægtefællen det hele. Har du kun børn og ingen ægtefælle, deler børnene hele arven. Til 2. arveklasse hører dine forældre og deres efterkommere (søskende, nevøer og niecer), der kun arver, hvis der hverken er livsarvinger eller ægtefælle. Til 3. arveklasse hører bedsteforældre og deres børn. Et særligt vigtigt forhold er, at ugifte samlevende ikke arver efter hinanden uden testamente, uanset hvor længe de har boet sammen. Findes der slet ingen arvinger, tilfalder arven i sidste ende staten. Et testamente er derfor den eneste måde at fravige denne fordeling på og sikre for eksempel en samlever.

Kan jeg bestemme, at min arv skal være arvingernes særeje?

Ja, du kan i dit testamente bestemme, at alt, hvad dine arvinger modtager, skal være deres fuldstændige særeje efter ægtefælleloven (LBK nr 54 af 23. januar 2018). En sådan særejebestemmelse betyder, at arven ikke indgår i delingen, hvis en arving senere bliver separeret eller skilt. Uden en særejebestemmelse vil arven som udgangspunkt blive en del af delingsformuen, som ægtefæller deler ligeligt ved skilsmisse. Mange forældre vælger særeje for at sikre, at familieformuen forbliver hos deres børn og ikke deles med en eventuel tidligere svigersøn eller svigerdatter. Du kan vælge mellem flere former, herunder fuldstændigt særeje, der holdes uden for deling både ved skilsmisse og ved arvingens død, og skilsmissesæreje, der kun holdes uden for deling ved separation eller skilsmisse. Særeje for arv er et af de mest efterspurgte elementer i et dansk testamente, og bestemmelsen indsættes nemt som en klausul, der gælder for alle de arvinger, du tilgodeser.

Hvad koster det i boafgift, når mine arvinger arver?

Boafgiften afhænger af arvingens forhold til dig og reguleres af boafgiftsloven. Arv til din ægtefælle er helt afgiftsfri. Dine nære familiemedlemmer — børn, børnebørn, forældre og en samlever gennem mere end to år — betaler 15 % i boafgift af den del af arven, der overstiger bundfradraget. Bundfradraget udgør i 2026 392.300 kr. (mod 346.000 kr. i 2025), og der betales altså kun afgift af arv over dette beløb. Fjernere arvinger som søskende, søskendebørn og venner betaler ud over de 15 % en tillægsboafgift på 25 %, så den samlede afgift svarer til cirka 36,25 % af arven over bundfradraget. Boafgiften beregnes og opkræves i forbindelse med dødsboets behandling ved skifteretten efter dødsboskifteloven. Det er værd at bemærke, at satser og fradrag på arveafgiftsområdet kan ændre sig, og at der er vedtaget ændringer med virkning fra 2026. Konkrete beløb bør derfor altid verificeres mod gældende lovbekendtgørelse og Skattestyrelsens satser, når testamentet oprettes.

Kan jeg ændre eller tilbagekalde mit testamente senere?

Ja, et testamente kan til enhver tid ændres eller tilbagekaldes, så længe du er ved din fornufts fulde brug. Efter arveloven § 66 sker tilbagekaldelse eller ændring ved at oprette et nyt testamente i gyldig form. Den sikreste fremgangsmåde er at oprette et nyt notartestamente, der udtrykkeligt tilbagekalder alle tidligere testamenter. Det skaber fuld klarhed og udelukker tvivl ved skifteretten. Findes der flere testamenter, går det nyeste forud i det omfang, de strider mod hinanden — derfor er datering af testamentet afgørende. Du kan også tilbagekalde et vidnetestamente ved at tilintetgøre originalen, men denne fremgangsmåde er usikker, fordi der kan opstå tvivl om, hvorvidt tilintetgørelsen var bevidst. Et notartestamente, der er registreret i Centralregistret for Testamenter, kan kun ændres ved et nyt testamente og ikke ved tilintetgørelse, da originalen opbevares centralt. Det anbefales at gennemgå dit testamente hvert tredje til femte år og efter store livsbegivenheder som ægteskab, skilsmisse, fødsel af børn eller køb af fast ejendom, så det altid afspejler din aktuelle vilje.

Hvordan behandles mit dødsbo, og hvilke skifteformer findes der?

Dit dødsbo behandles ved skifteretten, der er en afdeling af byretten, efter reglerne i dødsboskifteloven. Skifteformen afhænger af boets størrelse og arvingernes forhold. Ved boudlæg udlægges et lille bo direkte til de nærtstående uden egentligt skifte; grænsen er i 2026 på 55.000 kr. efter fradrag af rimelige begravelsesudgifter. Ved ægtefælleudlæg overtager den længstlevende ægtefælle hele boet, når det er under en vis grænse. Uskiftet bo giver den længstlevende ægtefælle ret til at overtage fællesboet med fri rådighed uden at skifte med førstafdødes livsarvinger, dog kræves særbørns samtykke. Ved privat skifte skifter arvingerne selv, hvilket forudsætter enighed og solvens, og der findes en lettet variant kaldet forenklet privat skifte. Ved bobestyrerbehandling behandler en advokat boet, typisk ved uenighed, insolvens eller efter bestemmelse i testamentet. I dit testamente kan du udpege en bobestyrer på forhånd, hvilket er en fordel ved komplekse boer med fast ejendom eller virksomhed. Skifteretten påser, at fordelingen sker korrekt, og at boafgiften betales efter boafgiftsloven.

Baseret på Arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021) — tekst senest redigeret: november 2026

Denne skabelon stilles kun til rådighed til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Love varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og ændrer sig over tid. Kontakt en kvalificeret advokat for rådgivning, der er specifik for din situation.Fuld ansvarsfraskrivelse

Fandt du en fejl? Sig til