Testamente med velgørenhedslegat

Et testamente med velgørenhedslegat i Danmark er et juridisk gyldigt testamente, hvori testator (ophavsmanden) bestemmer, at en del af sin formue — et fast beløb, en procentandel eller resten af boet — skal tilfalde én eller flere velgørende organisationer efter testators død. Testamentet med velgørenhedslegat giver enhver dansker mulighed for at efterlade en varig indflydelse på det formål, de brænder for, uanset om det er kræftforskning, dyrevelfærd, nødhjælp, klimaindsats eller en lokal velgørende fond. Testamentet er reguleret af arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021) og boafgiftsloven, der indeholder særlige regler om fritagelse for boafgift ved legater til godkendte almennyttige organisationer.

Boafgiftsfritagelsen for velgørenhedslegater er et centralt incitament: Legater til godkendte almennyttige foreninger og institutioner, der er optaget på Skattestyrelsens § 3-liste (boafgiftslovens § 3, stk. 2), er fritaget for boafgift. Normalt betaler fjernere arvinger ca. 36,25 % boafgift, men godkendte § 3-organisationer betaler 0 %. Det betyder, at et kr. givet til en godkendt velgørende organisation via testamente er 100 øre til formålet — ikke 63,75 øre. Kendte § 3-godkendte organisationer i Danmark er bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden og hundredvis af andre. Listen opdateres løbende af Skattestyrelsen.

Tvangsarvsreglerne er den vigtigste begrænsning for testators dispositionsret: En testator med livsarvinger (børn, børnebørn) eller en ægtefælle kan ikke give hele sin formue væk som velgørenhedslegat. Livsarvingernes tvangsarv udgør 1/4 af den legale arvelod, og i 2026 kan et barns tvangsarv beløbsbegrænses til 1.580.000 kr. i testamentet. Resten af boet — friarven, der udgør 3/4 af den legale arvelod — kan testator frit råde over via testamente, herunder give til velgørende formål. Har testator ingen livsarvinger og ingen ægtefælle, kan hele formuen testamenteres til velgørenhed.

Testamentet kan oprettes som et notartestamente (oprettes for notar ved byretten og registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter) eller som et vidnetestamente (underskrives/vedkendes i overværelse af to habile vidner). Notartestamentet er den sikreste form og anbefales klart ved testamenter med velgørenhedslegater, da notaren påser testators habilitet og testamentets formelle gyldighed, og testamentet automatisk registreres, så skifteretten og arvingerne kan finde det ved testators fremtidige død.

Et testamente med velgørenhedslegat i Danmark er relevant i en lang række livssituationer, hvor en person ønsker at efterlade en varig positiv indflydelse.

Personer uden nærtstående arvinger: Har testator ingen børn, børnebørn eller ægtefælle, kan hele formuen testamenteres til velgørenhed. Uden testamente vil formuen fordeles efter arvelovens legale arveordning — fx til søskende, forældre eller mere fjerne slægtninge — som testator måske ikke ønsker at begunstige. Et testamente til velgørenhed er den eneste måde at sikre, at formuen går til det ønskede formål.

Personer med livsarvinger, der ønsker at kombinere familiearv og velgørenhed: Testator har to børn, men ønsker, at 20 % af boet går til en kræftorganisation. Legatet er inden for friarven (de 3/4, testator frit råder over), og børnenes tvangsarv er ikke krænket. Et velgørenhedslegat på 10-25 % af boet er typisk uden problemer, selv i bør med livsarvinger.

Skattemæssig planlægning: Legater til godkendte § 3-organisationer er boafgiftsfrie. Er en del af arven tiltænkt fjernere arvinger (søskende, venner), der ellers ville betale ca. 36,25 % boafgift, kan testator omdirigere en del af disse midler til velgørenhed og opnå, at pengene i stedet bruges 100 % til formålet uden afgiftstab.

Testator er engageret i en specifik sag: En livslang støtte til fx dyrevelfærd, lokal idræt, en kirkelig organisation eller en udenlandsk nødhjælpsorganisation. Testamentet formaliserer dette engagement og sikrer, at støtten fortsætter efter testators død.

Gifterlignende par uden børn: Ugifte samlevende, der allerede har testamenteret til hinanden via udvidet samlevertestamente, ønsker at bestemme, at resten af boet ved den sidstlevendes død går til en velgørende organisation — fremfor til fjernere arvinger, der ellers arver via den legale arveordning.

Ældre testator med store opsparinger: En pensionist med en større formue og voksne børn, der selv er velstillede, ønsker at efterlade en meningsfuld velgørenhedsarv. Testamentet giver mulighed for at øremærke midler til det ønskede formål.

Testator med erhvervsaktiver og familievirksomhed: Ønsker testator at kombinere et velgørenhedslegat med overdragelse af en familievirksomhed til en livsarving via succession (kildeskatteloven § 33 C), bør testamentet koordineres med successionsaftalen. Virksomheden overdrages typisk til ét barn i levende live, og velgørenhedslegatet udgår af den resterende formue ved testators død. Arveloven (LBK nr 1347/2021), boafgiftsloven og kildeskatteloven regulerer tilsammen denne sammensatte situation, og en revisor bør involveres.

Et gyldigt og effektivt testamente med velgørenhedslegat i Danmark skal indeholde disse nøgleelementer for at opfylde formkravene i arveloven og boafgiftslovens fritagelsesregler.

1. Testators identitet og kapacitet Testators fulde navn, CPR-nummer og adresse. Testamentet forudsætter, at testator er myndig (mindst 18 år) og habil (ikke lider af sindssygdom, svær demens eller anden tilstand, der fratager evnen til at oprette testamente). Notaren kontrollerer habilitet ved notartestamente.

2. Præcis beskrivelse af legatet Legatet beskrives præcist: Legattype (fast beløb, procentandel, restbo), beløb eller procent og legatmodtagerens officielle navn og CVR-nummer. Upræcise formuleringer kan føre til tvister om legatets størrelse.

3. Legatmodtagers § 3-status For at opnå boafgiftsfritagelse skal legatmodtageren være en godkendt almennyttig organisation (§ 3-liste, Skattestyrelsen). Kontroller, at organisationen er på den aktuelle liste, inden testamentet oprettes. Listen er tilgængelig på skat.dk.

4. Tvangsarvsreglerne Legatet må ikke overstige friarven (de 3/4 af boet, testator frit kan råde over). Livsarvingernes tvangsarv er 1/4 af den legale arvelod, beløbsbegrænset til 1.580.000 kr. pr. barn (2026). Ægtefælles tvangsarv er ligeledes 1/4. Er testator usikker på, om legatet respekterer tvangsarvsreglerne, bør juridisk rådgivning indhentes.

5. Fordeling af restboet til livsarvinger og ægtefælle Testamentet angiver, hvad der tilfalder livsarvinger og ægtefælle af det resterende bo efter fradag af legatet.

6. Formkrav — notartestamente eller vidnetestamente Notartestamente oprettes for notar ved byretten og registreres i Centralregistret for Testamenter. Vidnetestamente underskrives/vedkendes i overværelse af to habile vidner, der ikke er legatmodtagere. Begge former er gyldige; notartestamentet er sikrere.

7. Registrering i Centralregistret for Testamenter Testamentet registreres i Centralregistret for Testamenter via tinglysning.dk for at sikre, at skifteretten og arvingerne kan finde det ved testators fremtidige død.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til testamente med velgørenhedslegat, klar til brug ved notarens kontor eller til vidneunderskrift.

Velgørenhedslegater i testamenter er et voksende fænomen i Danmark. Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden og hundredvis af lokale og nationale organisationer modtager hvert år legater fra danskere, der ønsker at efterlade en varig positiv indflydelse. Boafgiftslovens § 3-fritagelse for godkendte almennyttige organisationer er et stærkt incitament: 100 % af legatet goes til formålet, sammenlignet med 63,75 % for fjernere arvinger. Med en gratis skabelon fra forms-legal.com er trin 1 klaret — vælg den organisation, der ligger dig på sinde, verificer dens § 3-status på skat.dk, og tag testamentets udkast med til notaren ved din lokale byret for at sikre et gyldigt, registreret og boafgiftsoptimalt velgørenhedslegat.

Udfyldelse af testamente med velgørenhedslegat i Danmark sker i disse trin.

Trin 1: Vælg velgørende organisation Vælg den eller de organisationer, der skal modtage legatet. Kontroller, at organisationen er på Skattestyrelsens § 3-liste (skat.dk) for at sikre boafgiftsfritagelse. Notér organisationens officielle navn og CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsens CVR-register.

Trin 2: Fastsæt legatets størrelse Beslut, om legatet er et fast beløb, en procentandel af boet eller resten af boet. Tag hensyn til tvangsarvsreglerne: Har testator livsarvinger eller en ægtefælle, kan legatet maksimalt udgøre friarven (3/4 af den legale arvelod). Har testator ingen livsarvinger og ingen ægtefælle, kan hele formuen testamenteres.

Trin 3: Afklar tvangsarven Beregn livsarvingernes tvangsarv (1/4 af den legale arvelod) og tjek, at legatet ikke krænker denne. Er du i tvivl, søg juridisk rådgivning — en advokat eller notaren ved byretten kan hjælpe.

Trin 4: Vælg testamenteform Notartestamentet er den sikreste form og anbefales klart. Det oprettes for notaren ved byretten (det koster typisk et beskedent honorar) og registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter. Vidnetestamentet er billigere, men kræver to habile vidner og kræver separat registrering.

Trin 5: Udfyld skabelonen Angiv testators fulde identitet, legatets detaljer, legatmodtager(ne) og fordelingen af restboet til arvingerne. Gennemgå tvangsarvsklausulen.

Trin 6: Opret testamentet Er det notartestamente: tag testamentets udkast med til notaren ved byretten og underskriv/vedkend det. Er det vidnetestamente: sørg for, at begge vidner er til stede og underskriver. Vidnerne må ikke være arvinger, legatmodtagere eller nærtstående til disse.

Trin 7: Registrering For notartestamente: Registrering sker automatisk. For vidnetestamente: Registrer testamentet i Centralregistret for Testamenter via tinglysning.dk.

Trin 8: Informér den velgørende organisation Overvej at informere den velgørende organisation om dit planlagte legat — mange organisationer har legatafdeling, der kan vejlede om, hvordan legater bedst struktur for at opfylde et specifikt formål. Dette er frivilligt og ikke juridisk bindende, men god praksis for at sikre, at legatet bruges som ønsket.

Testamente med velgørenhedslegat i Danmark er reguleret af arveloven (LBK nr 1347/2021) og boafgiftsloven.

Arvelovens formkrav: Et testamente er gyldigt enten som notartestamente (oprettes for notar ved byretten og registreres i Centralregistret for Testamenter) eller vidnetestamente (underskrives/vedkendes i overværelse af to habile vidner, der ikke er legatmodtagere eller arvinger). Testator skal være myndig og habil.

Tvangsarvsreglerne (arveloven § 5 og § 10): Testators livsarvinger og ægtefælle er tvangsarvinger. Tvangsarven udgør 1/4 af den legale arvelod. Et barns tvangsarv kan i testamente beløbsbegrænses til 1.580.000 kr. (2026). Legater, der krænker tvangsarvsreglerne, kan tilsidesættes af skifteretten.

Boafgiftslovens § 3-fritagelse: Legater til godkendte almennyttige foreninger og institutioner på Skattestyrelsens § 3-liste er fritaget for boafgift. Er organisationen ikke på listen, beskattes legatet som arv til fjernere arvinger: ca. 36,25 % (boafgift 15 % + tillægsboafgift 25 %) af legatets værdi over bundfradraget (392.300 kr. i 2026).

Centralregistret for Testamenter: Testamenter registreres på tinglysning.dk. Skifteretten forespørger automatisk registret ved behandling af et bo. Notartestamente registreres automatisk; vidnetestamente kan registreres af testator selv.

Familieretshuset og skifteretten: Er en tvangsarving umyndig eller under indgribende værgemål, kræves Familieretshusets samtykke til at acceptere en arv, der er lavere end tvangsarven.

Notarens rolle ved byretten: Notaren kontrollerer testators habilitet og identitet, vejleder om formkrav og sikrer, at testamentet registreres korrekt i Centralregistret for Testamenter via tinglysning.dk. Er testator dement eller i en svækkettilstand, kan notaren afvise at modtage testamentet. Alternativt kan Familieretshuset iværksætte værgemål, der begrænser testators dispositionsret. Det er grunden til, at et velgørenhedslegat bør planlægges og oprettes, mens testator er fuldt habil. Centralregistret for Testamenter sikrer, at skifteretten automatisk finder testamentet ved testators fremtidige død og udlodder legatet til den velgørende organisation.

Typiske fejl ved testamente med velgørenhedslegat i Danmark.

1. Organisationen er ikke på § 3-listen Testator ønsker at give til en organisation, der ikke er godkendt af Skattestyrelsen. Legatet beskattes da med ca. 36,25 % — ikke 0 %. Kontroller altid, at organisationen er på den aktuelle § 3-liste, inden testamentet oprettes.

2. Tvangsarvsreglerne er krænket Et velgørenhedslegat, der overstiger friarven, kan tilsidesættes af skifteretten på krav fra tvangsarvingerne. Søg juridisk rådgivning, inden testamentet underskrives, særligt i bør med livsarvinger og store velgørenhedslegater.

3. Organisationens navn er upræcist angivet Er organisationens navn upræcist eller forældet (fx gammel for-organisation, nu fusioneret med en anden), kan legatet gå til den forkerte organisation eller ikke udbetales. Brug altid det officielle navn og CVR-nummer fra Erhvervsstyrelsen.

4. Testamentet er ikke registreret Et uregistreret vidnetestamente kan gå tabt eller overses ved testators død. Registrer altid testamentet i Centralregistret for Testamenter.

5. Testamentet er ikke opdateret Testators livsforhold, ønsker eller den velgørende organisations status kan ændre sig over tid. Et 20 år gammelt testamente bør gennemgås og evt. opdateres. Opret et nyt testamente (det ældre ophæves af det nyere).

6. Vidnerne er inhabille Ved vidnetestamente er vidner inhabille, hvis de er arvinger, legatmodtagere eller nærtstående til disse. Et testamente med inhabille vidner kan erklæres ugyldigt af skifteretten.

7. § 3-listen er ikke kontrolleret inden underskrift Organisationers § 3-status kan trækkes tilbage. Kontroller altid den aktuelle liste på skat.dk umiddelbart inden testamentet underskrives.

8. Testator har ikke koordineret legatet med øvrige testamentariske bestemmelser Er testator gift og har et eksisterende testamente, bør det nye velgørenhedslegat koordineres med det eksisterende testamente — fx et gensidigt testamente med ægtefællen. Er de to testamenter modstridende, kan skifteretten og Familieretten skulle afgøre, hvilke bestemmelser der gælder.

9. Legatet er ikke inflationssikret Er legatet et fast beløb (fx 100.000 kr.), kan beløbet 20 år frem fremstå ubetydelig i en inflationsskadet økonomi. Overvej at udtrykke legatet som en procentandel af boet eller som resten af boet frem for et fast beløb.