Behandlingstestamente

Et behandlingstestamente i Danmark er et dokument, hvori en person på forhånd tilkendegiver sine ønsker om livsforlængende behandling, hvis vedkommende en dag havner i en situation, hvor han eller hun ikke selv kan tage stilling. Ordningen er reguleret i sundhedsloven og afløste det tidligere livstestamente, da reglerne blev moderniseret. Et behandlingstestamente sikrer, at sundhedspersonalet kender og respekterer dine ønsker, selv om du er bevidstløs, svært dement eller på anden måde ude af stand til at give samtykke.

Grundtanken bag behandlingstestamentet er patientens selvbestemmelsesret. Sundhedsloven hviler på princippet om informeret samtykke, hvor ingen behandling må gives uden patientens accept. Mister du evnen til at give samtykke, kan et behandlingstestamente træde i stedet, så dine værdier og ønsker fortsat styrer behandlingen. Det giver både dig og dine pårørende tryghed i en situation, der ellers kan være præget af tvivl og svære beslutninger.

Behandlingstestamentet dækker nogle bestemte, lovfastsatte situationer. Du kan tilkendegive, at du ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis du er uafvendeligt døende — altså hvor døden med stor sandsynlighed indtræder inden for kort tid uden udsigt til helbredelse. Du kan også tage stilling til situationen, hvor du bliver så svært invalideret, at du varigt er ude af stand til at tage vare på dig selv uden udsigt til bedring. Endelig kan du tage stilling til forsøg på genoplivning ved hjertestop i disse situationer. Et fravalg i et behandlingstestamente er bindende for sundhedspersonalet i de lovbestemte situationer.

Behandlingstestamentets rækkevidde er begrænset. Et behandlingstestamente betyder ikke, at du fravælger al behandling — du vil fortsat modtage lindrende behandling og pleje, og du kan udtrykkeligt tilkendegive ønske om fuld smertelindring. Behandlingstestamentet vedrører alene livsforlængende behandling i de beskrevne, alvorlige situationer. Det er ikke et redskab til aktiv dødshjælp, som ikke er tilladt i Danmark.

Behandlingstestamentet oprettes og registreres digitalt i Behandlingstestamenteregisteret via sundhed.dk med MitID. Når det er registreret, kan sundhedspersonalet tilgå det i de relevante situationer. Behandlingstestamentet adskiller sig fra fremtidsfuldmagten efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618 af 8. juni 2016), der vedrører økonomiske og personlige dispositioner som bankforretninger og kontakt med myndigheder. De to dokumenter supplerer hinanden: Fremtidsfuldmagten regulerer økonomi og personlige forhold, mens behandlingstestamentet regulerer den sundhedsfaglige behandling. Sammen med et testamente og et udvidet samlevertestamente udgør de en samlet plan for fremtiden. Mange opretter derfor de fire dokumenter i sammenhæng, så både arv, økonomi, personlige forhold og sundhedsfaglig behandling er reguleret efter egne ønsker, hvis sygdom, ulykke eller død rammer.

Et behandlingstestamente i Danmark er relevant for alle voksne, der ønsker at have indflydelse på deres egen behandling, hvis de en dag ikke selv kan tage stilling. Behovet er dog særligt udtalt i en række konkrete situationer.

Ældre mennesker opretter ofte et behandlingstestamente som led i forberedelsen til den sidste tid. Med stigende alder øges risikoen for sygdomme som demens, der kan fjerne evnen til at give samtykke. Et behandlingstestamente sikrer, at ønskerne respekteres, selv når man ikke længere selv kan udtrykke dem.

Personer med en alvorlig eller fremadskridende sygdom har et akut behov. Ved diagnoser som kræft i fremskreden stadie, ALS, svær hjertesygdom eller demens kan man på forhånd tage stilling til, hvor langt behandlingen skal gå, hvis sygdommen fører til en uafvendeligt døende tilstand eller svær, varig invaliditet.

Mennesker med stærke personlige eller religiøse overbevisninger om livets afslutning bruger behandlingstestamentet til at sikre, at deres værdier styrer behandlingen. Nogle ønsker, at alt skal gøres for at forlænge livet, mens andre fravælger livsforlængende behandling i håbløse situationer. Begge ønsker kan udtrykkes.

Personer, der har oplevet sygdom eller død i den nære familie, opretter ofte et behandlingstestamente, fordi de har set, hvor svært det er for pårørende at træffe beslutninger uden at kende den syges ønsker. Et behandlingstestamente fjerner denne byrde fra familien.

Forældre og enlige, der ønsker at skåne deres børn for svære beslutninger, finder tryghed i behandlingstestamentet. I stedet for at børnene skal gætte på, hvad forælderen ville have ønsket, foreligger ønskerne klart og bindende.

Mennesker, der opretter en fremtidsfuldmagt, bør samtidig oprette et behandlingstestamente. Fremtidsfuldmagten efter fremtidsfuldmagtsloven dækker ikke ønsker om livsforlængende behandling, og de to dokumenter supplerer derfor hinanden. Endelig vælger mange yngre mennesker at oprette et behandlingstestamente forebyggende, fordi en alvorlig ulykke eller pludselig sygdom kan ramme alle uanset alder. Behandlingstestamentet sikrer, at ens egne ønsker styrer behandlingen, hvis det værste sker.

Et gyldigt behandlingstestamente efter sundhedsloven i Danmark skal indeholde og overholde følgende kerneelementer, før det bliver bindende for sundhedspersonalet.

1. Klar identifikation af opretteren Behandlingstestamentet skal entydigt angive, hvem der opretter det, med fuldt navn, CPR-nummer og bopælsadresse. CPR-nummeret er nødvendigt ved registreringen i Behandlingstestamenteregisteret på sundhed.dk, så sundhedspersonalet kan finde det rette dokument.

2. Stillingtagen til uafvendeligt døende Behandlingstestamentet skal tage stilling til, om du ønsker livsforlængende behandling, hvis du er uafvendeligt døende. En uafvendeligt døende tilstand foreligger, når døden med stor sandsynlighed indtræder inden for kort tid, og der ikke er udsigt til helbredelse. Et fravalg i denne situation er bindende for sundhedspersonalet.

3. Stillingtagen til svær, varig invaliditet Du kan tage stilling til situationen, hvor du bliver så svært invalideret, at du varigt er ude af stand til at tage vare på dig selv uden udsigt til bedring. Også her kan du fravælge livsforlængende behandling. Denne situation rækker ud over selve dødslejet og omfatter tilstande med svær, vedvarende funktionsnedsættelse.

4. Stillingtagen til genoplivning Behandlingstestamentet kan indeholde dit ønske om forsøg på genoplivning ved hjertestop i de nævnte situationer. Det giver sundhedspersonalet klar besked om, hvorvidt der skal forsøges genoplivning, hvis hjertet stopper, mens du befinder dig i en af de beskrevne tilstande.

5. Ønsker om lindrende behandling Et behandlingstestamente kan tilkendegive, at du ønsker fuld smertelindring og lindrende behandling, også selv om det kan fremskynde dødens indtræden. Det er væsentligt at understrege, at et fravalg af livsforlængende behandling ikke betyder fravalg af pleje og smertelindring.

6. Eventuelle yderligere personlige ønsker Du kan medtage andre personlige ønsker om den sidste tid — for eksempel at være omgivet af dine nærmeste eller andre forhold, du gerne vil have, at sundhedspersonalet kender. Disse ønsker er ikke bindende på samme måde som fravalg af livsforlængende behandling, men vejleder personalet.

7. Datering og digital registrering Behandlingstestamentet skal dateres og registreres digitalt i Behandlingstestamenteregisteret via sundhed.dk med MitID. Først ved registreringen bliver det tilgængeligt for sundhedspersonalet i de relevante situationer. Et behandlingstestamente, der kun ligger hjemme i en skuffe, kan ikke ses af personalet og virker derfor ikke efter hensigten.

8. Forholdet til fremtidsfuldmagt Behandlingstestamentet bør tænkes sammen med en fremtidsfuldmagt efter fremtidsfuldmagtsloven, der dækker økonomiske og personlige forhold. De to dokumenter supplerer hinanden og udgør sammen med et testamente en samlet plan.

9. Forståelsen af de bindende og vejledende dele Behandlingstestamentet bør udfærdiges med forståelse for, hvad der er bindende, og hvad der er vejledende. Et udtrykkeligt fravalg af livsforlængende behandling i de lovbestemte situationer er bindende for sundhedspersonalet, mens et ønske om fortsat behandling er vejledende, fordi lægerne ikke er forpligtet til at give udsigtsløs behandling. Personlige ønsker om den sidste tid vejleder personalet uden at være bindende. Ved at tage klart stilling i hver situation undgår man tvivl, når behandlingstestamentet skal anvendes. Det er desuden vigtigt at forstå, at behandlingstestamentet aldrig kan anvendes til at anmode om aktiv dødshjælp, som ikke er tilladt i Danmark.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til behandlingstestamente, der er tilpasset sundhedslovens situationer, så du kan udfylde og hente dokumentet uden registrering.

Et behandlingstestamente efter sundhedsloven i Danmark udfyldes og oprettes i en række trin, der både omfatter overvejelser og en digital registrering.

Trin 1: Gør dig dine ønsker klart Overvej grundigt, hvad du ønsker, hvis du en dag ikke selv kan tage stilling. Tænk over de tre lovbestemte situationer: at være uafvendeligt døende, at blive svært og varigt invalideret uden udsigt til bedring, og spørgsmålet om genoplivning ved hjertestop. Det kan være en hjælp at tale med din læge og dine nærmeste om dine overvejelser.

Trin 2: Tag stilling til livsforlængende behandling Beslut, om du ønsker eller fravælger livsforlængende behandling i de to situationer — uafvendeligt døende og svær, varig invaliditet. Livsforlængende behandling er behandling, der ikke udsigt til helbredelse giver, men kun udskyder dødens indtræden. Et fravalg er bindende for sundhedspersonalet.

Trin 3: Tag stilling til genoplivning Afgør, om du ønsker forsøg på genoplivning ved hjertestop i de beskrevne situationer. Mange, der fravælger livsforlængende behandling i en uafvendeligt døende tilstand, fravælger samtidig genoplivningsforsøg, men du bestemmer selv.

Trin 4: Overvej lindrende behandling Tilkendegiv, om du ønsker fuld smertelindring, også selv om det kan fremskynde dødens indtræden. Husk, at et fravalg af livsforlængende behandling ikke betyder, at du fravælger pleje og smertelindring — disse fortsætter.

Trin 5: Udfyld skabelonens felter Udfyld felterne med dine oplysninger og dine valg i de enkelte situationer. Du kan tilføje yderligere personlige ønsker om den sidste tid, som du gerne vil have, at sundhedspersonalet kender. Brug den udfyldte skabelon som forlæg for den digitale registrering.

Trin 6: Registrer behandlingstestamentet på sundhed.dk Log ind på sundhed.dk med dit MitID og opret behandlingstestamentet i Behandlingstestamenteregisteret. Indtast dine valg i de tre situationer. Først ved registreringen bliver dokumentet tilgængeligt for sundhedspersonalet, når der opstår behov.

Trin 7: Informer dine nærmeste og opdater Fortæl dine nærmeste og eventuelt din læge, at du har oprettet et behandlingstestamente. Gennemgå det med jævne mellemrum og opdater det, hvis dine ønsker eller din helbredssituation ændrer sig. Overvej samtidig at oprette en fremtidsfuldmagt, der dækker økonomiske og personlige forhold, og et testamente efter arveloven, så din samlede planlægning er fuldstændig og afspejler dine ønsker i alle situationer.

For et behandlingstestamente i Danmark gælder en række krav efter sundhedsloven, som afgør, hvornår dokumentet er bindende for sundhedspersonalet.

Krav om habilitet ved oprettelsen: Et behandlingstestamente skal oprettes af en person, der er fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Et behandlingstestamente oprettet af en person, der allerede mangler evnen til at give informeret samtykke, kan ikke tillægges samme vægt. Derfor bør det oprettes i god tid.

De lovbestemte situationer: Et behandlingstestamente er bindende i de situationer, sundhedsloven fastlægger. Det gælder navnlig, hvor patienten er uafvendeligt døende, og hvor patienten er svært invalideret og varigt ude af stand til at tage vare på sig selv. Et udtrykkeligt fravalg af livsforlængende behandling i disse situationer skal respekteres af sundhedspersonalet. Uden for de lovbestemte situationer har tilkendegivelserne karakter af vejledende ønsker.

Krav om digital registrering: Behandlingstestamentet skal registreres i Behandlingstestamenteregisteret via sundhed.dk med MitID. Registreringen er afgørende, fordi sundhedspersonalet skal kunne fremfinde dokumentet i den akutte situation. Et behandlingstestamente, der ikke er registreret, men blot opbevares hjemme, kan ikke ses af personalet og får derfor ikke den tilsigtede virkning.

Fravalg er bindende, fortsat behandling er vejledende: Et fravalg af livsforlængende behandling i de lovbestemte situationer er bindende for sundhedspersonalet. Et ønske om fortsat livsforlængende behandling er derimod vejledende, fordi sundhedspersonalet ikke er forpligtet til at give udsigtsløs behandling, der strider mod faglige standarder.

Forbud mod aktiv dødshjælp: Et behandlingstestamente kan ikke anvendes til at anmode om aktiv dødshjælp, som ikke er tilladt i Danmark. Behandlingstestamentet vedrører alene fravalg af livsforlængende behandling og ønsker om lindrende behandling, ikke en aktiv handling, der fremkalder døden.

Forholdet til fremtidsfuldmagtsloven: Behandlingstestamentet regulerer alene sundhedsfaglig behandling og adskiller sig fra fremtidsfuldmagten efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618 af 8. juni 2016), der vedrører økonomiske og personlige dispositioner. En fremtidsfuldmægtig kan ikke tilsidesætte et behandlingstestamente, og de to dokumenter dækker forskellige forhold. Det anbefales at oprette begge, så både behandling, økonomi og personlige forhold er reguleret.

Ved oprettelse af et behandlingstestamente i Danmark gentager en række fejl sig, og de kan medføre, at dokumentet ikke virker som tilsigtet i den afgørende situation.

1. Behandlingstestamentet registreres ikke digitalt En af de alvorligste fejl er at skrive et behandlingstestamente og blot opbevare det hjemme. Sundhedspersonalet kan kun se behandlingstestamentet, hvis det er registreret i Behandlingstestamenteregisteret via sundhed.dk. Et dokument i en skuffe får ingen virkning, fordi personalet ikke kender til det i den akutte situation.

2. Forveksling med fremtidsfuldmagt Mange tror, at en fremtidsfuldmagt også dækker ønsker om livsforlængende behandling. Det gør den ikke. Fremtidsfuldmagten efter fremtidsfuldmagtsloven vedrører økonomiske og personlige dispositioner, mens behandlingstestamentet vedrører sundhedsfaglig behandling. De to dokumenter bør oprettes hver for sig.

3. At tro, at al behandling fravælges Nogle tøver med at oprette et behandlingstestamente, fordi de frygter, at de fravælger al behandling og pleje. Et fravalg af livsforlængende behandling betyder ikke fravalg af lindrende behandling og pleje — disse fortsætter. Du kan udtrykkeligt tilkendegive ønske om fuld smertelindring.

4. Uklare formuleringer Vage eller modstridende formuleringer gør det svært for sundhedspersonalet at handle. Tag klart stilling i hver af de lovbestemte situationer, så der ikke opstår tvivl om dine ønsker, når det gælder.

5. Manglende stillingtagen til alle situationer Nogle udfylder kun en enkelt af de tre situationer og glemmer de øvrige. For at behandlingstestamentet giver fuld dækning, bør du tage stilling til både den uafvendeligt døende tilstand, svær varig invaliditet og spørgsmålet om genoplivning.

6. De nærmeste er ikke informeret Selv om behandlingstestamentet er registreret, er det en fordel, at dine nærmeste og din læge ved, at det findes. Det skaber tryghed og forebygger konflikter, hvis familien forventer en anden behandling, end du har ønsket.

7. Behandlingstestamentet opdateres ikke Ønsker om behandling kan ændre sig over tid, især hvis helbredssituationen ændrer sig. Et forældet behandlingstestamente afspejler måske ikke længere dine aktuelle ønsker. Gennemgå det med jævne mellemrum og opdater det i registret, hvis dine ønsker ændrer sig.