Fuldmagt til pårørende — sundhedsbeslutninger

En fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger i Danmark er et dokument, hvor en person skriftligt bemyndiger en konkret pårørende til at repræsentere vedkommende i sundhedsfaglige anliggender — herunder at give samtykke til behandling, modtage lægelige oplysninger og deltage i behandlingskonferencer. Dokumentet er reguleret af sundhedsloven, LBK nr 903 af 26. august 2023 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet), navnlig §§ 18 og 19 om informeret samtykke.

Sundhedsloven § 15 fastslår det grundlæggende princip om patientens selvbestemmelsesret: Ingen behandling må iværksættes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre loven hjemler undtagelse. Når en patient på grund af sygdom, ulykke, demens eller akut svækkelse midlertidigt eller varigt mister evnen til at give et informeret samtykke, overgår beslutningskompetencen til de nærmeste pårørende efter reglerne i sundhedsloven §§ 18-19.

Fuldmagten til pårørende til sundhedsbeslutninger adskiller sig fra to andre centrale dokumenter. For det første er den ikke det samme som et behandlingstestamente, der er en personlig tilkendegivelse om ønsker til livsforlængende behandling og er bindende for sundhedspersonalet efter sundhedsloven § 26 — behandlingstestamentet dækker automatisk de situationer, det omtaler, uden at fuldmagten behøves. For det andet er den ikke det samme som en fremtidsfuldmagt efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618/2016), der er et mere formelt dokument med notar vedkendelse og registrering i Fremtidsfuldmagtsregistret, og som også kan dække personlige og ekonomiske anliggender.

Fuldmagten til pårørende til sundhedsbeslutninger er til gengæld enkel at oprette, kræver ikke notar, og er særlig praktisk i situationer, der er planlagte eller forudsigelige — f.eks. ved planlagt operation, periodisk alvorlig sygdom eller for familier, der ønsker en klar og skriftlig aftale om, hvem der repræsenterer patienten.

Et centralt element er fritagelse fra tavshedspligten. Sundhedspersonalet er som udgangspunkt bundet af tavshedspligten og må ikke dele oplysninger om patientens helbredstilstand med pårørende uden patientens udtrykkelige samtykke, jf. sundhedsloven § 40. En eksplicit fritagelse i fuldmagten giver sundhedspersonalet det nødvendige samtykke til at kommunikere åbent med den bemyndigede pårørende om diagnose, behandlingsforløb og prognose.

For familier med ældre pårørende, patienter med kronisk sygdom eller personer, der planlægger et større kirurgisk indgreb, er en fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger et enkelt og effektivt redskab til at sikre, at den rette person kan handle hurtigt og informeret, når det gælder.

En fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger i Danmark er relevant i en række konkrete situationer, og den bør altid overvejes som en del af den samlede sundhedsretlige planlægning.

Planlagt operation eller indlæggelse: Inden et planlagt kirurgisk indgreb eller en forventet hospitalsindlæggelse er det praktisk at oprette en skriftlig fuldmagt, så den pårørende kan give samtykke til eventuelle komplikationsbehandlinger, deltage i informationsmøder med speciallægen og anæstesilægen og modtage løbende opdateringer om patientens tilstand og planlagte behandlingsforløb.

Kronisk sygdom med periodisk svækkelse: Patienter med alvorlige sygdomme som kræft, type 1- eller type 2-diabetes med komplikationer, hjertesvigt eller neurologiske lidelser som sklerose og Parkinsons, der periodevis svækker evnen til at kommunikere og deltage i beslutninger, bør give en pårørende fuldmagt, så behandlingsbeslutninger ikke forsinkes af usikkerhed om samtykke på kritiske tidspunkter.

Demens i tidligt stadie: Ældre med begyndende demens er typisk i stand til at oprette en gyldig fuldmagt, mens de stadig er habile og kan give et informeret samtykke. En fuldmagt til pårørende oprettes bedst proaktivt, inden evnen til at give samtykke svækkes markant. I et sent stadium af demenssygdommen vil den relevante personlige beskyttelse i stedet ske via fremtidsfuldmagten efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618/2016) eller et eventuelt personligt värgemål efter værgemålsloven (LBK nr 1015/2020).

Ugifte samlevende og nære venner: En samlever eller nær ven har ikke automatisk ret til at modtage lægelige oplysninger eller give samtykke på vegne af en patient — i modsætning til en ægtefælle, der i dansk praksis typisk anerkendes som nærmeste pårørende. En skriftlig fuldmagt med udtrykkelig frigivelse fra tavshedspligten, jf. sundhedsloven § 40, sikrer, at samleveren kan agere som bemyndiget nærmeste pårørende i alle sundhedsmæssige situationer.

Familier med geografisk spredte pårørende: Bor de nærmeste pårørende langt fra patienten, er det praktisk at udpege én konkret person, der er bemyndiget til at handle på stedet, uden at der opstår forvirring om, hvem der er ansvarlig. Sygehuse og kommunale sundhedsmyndigheder foretrækker at forholde sig til én enkelt kontaktperson.

Patienter, der ikke ønsker, at visse familiemedlemmer involveres: En fuldmagt giver mulighed for aktivt at vælge, hvem der bemyndiges, og dermed udelukke andre familiemedlemmer — f.eks. en estranged forælder eller et søskende, der er i dårlig relation til patienten — fra at repræsentere vedkommende i sundhedsfaglige anliggender. Uden en fuldmagt kan sundhedspersonalet risikere at kontakte en pårørende, som patienten ikke ønsker involveret.

Palliativ pleje og hospice: For patienter i palliativ pleje, der ønsker at tilbringe den afsluttende fase i hjemmet eller på hospice, er en klar fuldmagt til en pårørende afgørende for et koordineret og trygt forløb. Fuldmagten sikrer, at den pårørende kan træffe de praktiske og medicinske beslutninger, der er nødvendige for god palliativ omsorg.

En gyldig og funktionel fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger i Danmark bør indeholde følgende kerneelementer.

1. Præcis identifikation af fuldmagtsgiveren Navn, CPR-nummer og adresse på patienten skal fremgå entydigt. CPR-nummeret er afgørende for, at sygehuset og den praktiserende læge kan knytte fuldmagten til den korrekte patientjournal.

2. Klar identifikation af den bemyndigede pårørende Navn, CPR-nummer, telefonnummer og relation til patienten skal angives. Telefonnummeret er særlig vigtig, da sundhedspersonale i akutte situationer har brug for at kunne kontakte den bemyndigede hurtigt.

3. Udtrykkelig fritagelse fra tavshedspligten Sundhedspersonalet er bundet af tavshedspligten, jf. sundhedsloven § 40, og kan ikke dele oplysninger om patientens helbredstilstand uden udtrykkelig tilladelse. Fuldmagten bør indeholde en eksplicit og utvetydig frigivelse fra tavshedspligten, der specificerer, at den bemyndigede pårørende må modtage alle relevante lægelige oplysninger.

4. Præcis beskrivelse af omfanget Fuldmagten bør specificere, hvad den bemyndigede kan og ikke kan: samtykke til behandling, deltagelse i stuegang og behandlingskonferencer, indgivelse af klager, kontakt med Patientombuddet og modtagelse af journalkopier.

5. Eventuelle begrænsninger Hvis der er særlige behandlingstyper eller situationer, fuldmagten ikke dækker — f.eks. psykiatrisk behandling eller specifikke indgreb — bør dette fremgå klart.

6. Forholdet til behandlingstestamente Fuldmagten bør anerkende, at et behandlingstestamente oprettet i Behandlingstestamenteregisteret (sundhed.dk) er bindende for sundhedspersonalet i de situationer, testamentet dækker, og at fuldmagtens bemyndigede ikke kan tilsidesætte et gyldigt behandlingstestamente.

7. Ikrafttræden Fuldmagten kan enten gælde straks fra underskrivelsesdatoen eller kun træde i kraft, når patienten ikke længere er i stand til at give et informeret samtykke.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger, tilpasset sundhedslovens krav og dansk klinisk praksis.

Udfyldelse af en fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger i Danmark sker i følgende trin.

Trin 1: Vælg din bemyndigede pårørende Overvej nøje, hvem du ønsker at repræsentere dig i sundhedssystemet. Det skal være en person, der kender dine holdninger og ønsker, og som er i stand til at agere hurtigt og beslutningsmæssigt i en stresset situation. Tal med personen på forhånd, så vedkommende kender sin rolle.

Trin 2: Udfyld personoplysninger Angiv dit eget navn, CPR-nummer og adresse samt den bemyndigede pårørendes navn, CPR-nummer, telefonnummer og relation til dig. Telefonnummeret er særlig vigtigt — sundhedspersonalet kontakter den bemyndigede i akutte situationer.

Trin 3: Fastlæg omfanget præcist Beskriv, hvad fuldmagten dækker: samtykke til behandling, modtagelse af lægelige oplysninger, deltagelse i behandlingskonferencer, indgivelse af klager osv. Jo mere præcist, desto nemmere er det for sundhedspersonalet at handle korrekt.

Trin 4: Afklar frigivelsen fra tavshedspligten Sæt kryds ved »Ja« til frigivelse fra tavshedspligten, medmindre du har en konkret grund til at begrænse informationsdeling. Uden denne frigivelse kan sundhedspersonalet ikke kommunikere åbent med den pårørende om din tilstand.

Trin 5: Angiv eventuelle begrænsninger Er der særlige behandlingstyper, du ikke ønsker at overdrage beslutningskompetencen for, angives det her — f.eks. psykiatrisk behandling eller specifikke indgreb.

Trin 6: Underskriv fuldmagten og del den Underskriv fuldmagten og sørg for, at din bemyndigede pårørende har en kopi, og at din praktiserende læge og eventuelle behandlende sygehus ligeledes har en kopi i din journal. Overvej at oprette et behandlingstestamente i Behandlingstestamenteregisteret (sundhed.dk) som supplement, og en fremtidsfuldmagt, der dækker bredere end blot sundhedsbeslutninger.

En fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger i Danmark er reguleret af sundhedsloven (LBK nr 903 af 26. august 2023) og de tilknyttede regler om informeret samtykke.

Sundhedsloven § 15 — patientens selvbestemmelsesret: Ingen behandling må iværksættes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Dette er det grundlæggende princip, som fuldmagten bygger på.

Sundhedsloven §§ 18-19 — pårørendes beslutningskompetence ved inhabilitet: Når en patient ikke er i stand til at give et informeret samtykke — f.eks. på grund af bevidstløshed, svær demens eller alvorlig psykisk lidelse — er det de nærmeste pårørende, der efter forudgående orientering og i samråd med sundhedspersonalet, kan give samtykke til behandling. Fuldmagten præciserer, hvem der er den bemyndigede nærmeste pårørende.

Sundhedsloven § 40 — tavshedspligten: Sundhedspersonale er som udgangspunkt bundet af tavshedspligten og kan ikke dele oplysninger om patientens helbredstilstand med pårørende uden patientens udtrykkelige samtykke. Fuldmagten tjener bl.a. som dokumentation for dette samtykke.

Sundhedsloven § 26 — behandlingstestamentet: Har patienten oprettet et behandlingstestamente, er sundhedspersonalet bundet af de ønsker, testamentet angiver, i de situationer, det dækker. Den pårørendes fuldmagt kan ikke tilsidesætte et gyldigt behandlingstestamente registreret i Behandlingstestamenteregisteret.

Fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618/2016): En fremtidsfuldmagt, der er sat i kraft af Familieretshuset, har prioritet over en simpel pårørendefuldmagt i de tilfælde, der overlapper. Fremtidsfuldmagten er et mere formelt og bindende dokument.

Patientklagelovgivning: Den bemyndigede pårørende kan indgive klager til Styrelsen for Patientklager på vegne af patienten med støtte i fuldmagten.

Ved oprettelse og brug af en fuldmagt til pårørende til sundhedsbeslutninger i Danmark ses en række tilbagevendende fejl.

1. Tavshedsfrigivelse mangler Den hyppigste fejl er at glemme den udtrykkelige frigivelse fra tavshedspligten. Uden denne kan sundhedspersonalet kun i nødstilfælde dele oplysninger med den pårørende, og selv da er kommunikationen begrænset. Sørg altid for at inkludere frigivelsen.

2. Fuldmagten forveksles med behandlingstestamentet Mange tror, at en fuldmagt til pårørende erstatter et behandlingstestamente. Det gør den ikke. Behandlingstestamentet er bindende for sundhedspersonalet og regulerer ønsker om livsforlængende behandling — det oprettes særskilt i Behandlingstestamenteregisteret og bør eksistere sideløbende med fuldmagten.

3. Den pårørende er ikke informeret En fuldmagt, som den bemyndigede ikke kender til, fungerer ikke i praksis. Pårørende, der pludselig informeres om en fuldmagt under en akut situation, kan være uforberedte og usikre på deres rolle. Tal altid med den bemyndigede på forhånd.

4. Fuldmagten er for vag En fuldmagt, der blot angiver »mine nærmeste pårørende er bemyndigede til at handle på mine vegne«, giver ikke sundhedspersonalet de nødvendige oplysninger. Angiv navn, CPR-nummer og telefonnummer på den konkrete person.

5. Fuldmagten er ikke lagt i journalen En fuldmagt, der ikke er registreret i den praktiserende læges journal eller sygehusets patientjournalsystem, er utilgængelig i akutte situationer. Aflever altid en kopi til lægen.

6. Fuldmagten opdateres ikke Er den bemyndigede pårørende død eller forholdet ophørt, bør fuldmagten trækkes tilbage og en ny oprettes. En forældet fuldmagt kan skabe forvirring og give den forkerte person beslutningskompetence.