Organdonor-tilkendegivelse

En organdonor-tilkendegivelse i Danmark er et dokument, hvor en person skriftligt tilkendegiver sin holdning til donation af organer og væv efter sin død. Dokumentet supplerer den officielle registrering i Donorregistret, der drives af Sundhedsdatastyrelsen, og er reguleret af transplantationsloven, lov nr 735 af 2. juni 2020 (Sundheds- og Ældreministeriet).

Danmark har siden 2020 haft et system med formodet samtykke til organdonation, der trådte i kraft 1. januar 2021. Det betyder, at alle borgere som udgangspunkt formodes at samtykke til organdonation, medmindre de aktivt har frameldt sig i Donorregistret. Systemet med formodet samtykke — også kaldet opt-out-systemet — erstattede det tidligere opt-in-system, der krævede aktiv tilmelding. Ændringen fulgte af transplantationslovens § 3, der giver mulighed for at donere organer fra afdøde, som ikke har gjort indsigelse.

On trods af det formodede samtykke er Donorregistret stadig det vigtigste redskab til at dokumentere ens holdning. En person, der positivt ønsker at donere — eller som positivt ønsker at undtage bestemte organer eller helt fravælge donation — bør registrere dette i Donorregistret på sundhed.dk med MitID. Registreringen giver sundhedspersonalet et klart og entydig svar, der følger med det elektroniske sundhedspas og er tilgængeligt på alle sygehuse og i alle akutte situationer.

En skriftlig organdonor-tilkendegivelse er et supplement til den officielle registrering og tjener et praktisk formål: Den kan deles med nærmeste pårørende, advokat, læge og andre betroede personer, så de er bekendt med holdningen og kan støtte sundhedspersonalets beslutning. Dokumentet er særlig nyttig, fordi transplantationsloven forpligter sundhedspersonalet til at orientere de nærmeste pårørende om donorregistreringen og afvente en rimelig tid til, at de kan komme til stede, inden donationsprocessen påbegyndes.

Organdonor-tilkendegivelsen adskiller sig fra et behandlingstestamente, der regulerer ønsker om livsforlængende behandling i livets slutfase og er oprettet i Behandlingstestamenteregisteret. De to dokumenter dækker overlappende, men adskillelige emner: Behandlingstestamentet regulerer behandling, der har til formål at forlænge livet, mens organdonor-tilkendegivelsen regulerer, hvad der sker med kroppen efter døden er konstateret.

For en samlet og robust planlægning af livsafslutningens dokumenter bør man ideelt set oprette en fremtidsfuldmagt efter fremtidsfuldmagtsloven (lov nr 618 af 8. juni 2016), et behandlingstestamente og en organdonor-tilkendegivelse — og sikre, at nærmeste pårørende kender alle tre dokumenters eksistens og indhold.

En organdonor-tilkendegivelse i Danmark er relevant for alle voksne, der ønsker at præcisere og dokumentere deres holdning til organdonation af organer og væv. Behovet er særlig konkret i en række situationer.

Personer, der aktivt ønsker at donere: Selv om det formodede samtykke i transplantationsloven fra 2020 som udgangspunkt behandler alle borgere som potentielle donorer, giver en positiv registrering i Donorregistret på sundhed.dk og en supplerende skriftlig tilkendegivelse sundhedspersonalet og de pårørende en klar og entydig besked, der fjerner al tvivl og sikrer, at donorønsket respekteres, uanset hvad de pårørende måtte mene.

Personer, der ikke ønsker at donere: Den vigtigste funktion i opt-out-systemet fra 2021 er framelding. Ønsker man ikke at donere organer eller væv — eller ønsker man kun at undtage bestemte organer som øjne, hud eller knoglemarv — er det afgørende at registrere dette aktivt i Donorregistret, da man ellers efter transplantationsloven § 3 formodes at samtykke. En skriftlig tilkendegivelse understøtter denne registrering over for de pårørende og sikrer kontinuitet, selv om den digitale registrering af en eller anden grund ikke er tilgængelig.

Personer med særlige religiøse eller kulturelle overbevisninger: Visse religiøse og kulturelle traditioner — herunder visse islamiske og jødiske retninger, Jehovas Vidner og andre — har specifikke holdninger til behandling af afdødes kroppe og mulighed for organdonation. En klar skriftlig tilkendegivelse og registrering i Donorregistret sikrer, at disse holdninger respekteres af sundhedspersonalet, som er forpligtet til at orientere de pårørende om donorregistreringen.

Familier, der ønsker åbenhed og afklaring: En skriftlig tilkendegivelse delt med nærmeste pårørende reducerer risikoen for konflikter i en i forvejen psykisk og praktisk belastende situation. Pårørende, der kender den afdødes holdning på forhånd, slipper for at skulle tage en svær og uigennemtænkt beslutning på et ufuldstændigt grundlag midt i sorgen.

Personer med kronisk sygdom eller terminal diagnose: For mennesker, der ved, at de har begrænset tid tilbage — ved kræft i fremskredet stadium, terminal organsvigt eller alvorlig neurologisk sygdom — er det særlig vigtigt at have styr på organdonationsspørgsmålet i god tid, da visse sygdomsforløb og behandlinger kan begrænse, hvilke organer der er egnede til donation og transplantation.

Uge 48 — Organdonationsuge i Danmark: Hvert år gennemfører Donorregistret og Sundhedsdatastyrelsen en national kampagneuge, der opfordrer borgere til at tage stilling og registrere sig. En skriftlig tilkendegivelse er et oplagt personligt redskab i denne forbindelse og et supplement til den officielle digitale registrering.

Unge voksne ved 18-års dagen: Mange forældre og unge bruger opnåelsen af myndighedsalderen — 18 år — som det naturlige tidspunkt for at tage stilling til organdonation og registrere sig i Donorregistret første gang. Skolen og pårørende spiller en vigtig rolle i at opfordre til denne bevidsthed.

En organdonor-tilkendegivelse i Danmark bør indeholde følgende kerneelementer for at opfylde sit formål.

1. Klar identifikation af tilkendegiveren Navn, CPR-nummer og adresse skal fremgå tydeligt. CPR-nummeret er afgørende for, at Donorregistret kan knytte registreringen til den korrekte person, og for at sundhedspersonalet kan slå oplysningerne op i akutte situationer.

2. En entydig holdningstilkendegivelse Den vigtigste oplysning er, om personen ønsker at donere alle organer, kun bestemte organer, ingen organer, eller om beslutningen overlades til de pårørende. Tilkendegivelsen skal være klar og utvetydig — en vag formuleringkan skabe tvivl hos sundhedspersonalet og de pårørende i en tidspresset situation.

3. Eventuelle begrænsninger Vil man donere, men kun visse organer — f.eks. hjerte, nyrer og lever, men ikke øjne eller hud — skal dette fremgå udtrykkeligt. Begrænsninger gælder kun, hvis de er registreret i Donorregistret.

4. Holdning til donation til medicinsk forskning Donation til medicinsk forskning og undervisning er adskilt fra organtransplantation og kræver et separat samtykke. Tilkendegivelsen bør angive holdningen til dette.

5. Orienteret nærmeste pårørende Transplantationsloven forpligter sundhedspersonalet til at orientere de nærmeste pårørende og afvente en rimelig tid. En oplysning om, hvem der er nærmeste pårørende, og et telefonnummer hertil, er praktisk for sundhedspersonalet.

6. Opfordring til officiel registrering Tilkendegivelsen bør tydeligt opfordre til officiel registrering i Donorregistret på sundhed.dk med MitID. Kun registreringen i Donorregistret har fuld retsvirkning; den skriftlige tilkendegivelse er et supplement.

7. Forholdet til behandlingstestamente og fremtidsfuldmagt Tilkendegivelsen bør nævne, at den eksisterer sideløbende med, men er adskilt fra, et behandlingstestamente og en eventuel fremtidsfuldmagt.

På forms-legal.com finder du en gratis skabelon til organdonor-tilkendegivelse, der er tilpasset transplantationslovens krav og den gældende praksis i Donorregistret.

Udfyldelse af en organdonor-tilkendegivelse i Danmark sker i følgende trin.

Trin 1: Tag stilling til din holdning Først og fremmest: Hvad er din holdning til organdonation? Vil du donere alt, kun bestemte organer, intet — eller overlades det til de pårørende? Overvej det grundigt, gerne i dialog med dine nærmeste.

Trin 2: Udfyld dine personoplysninger Angiv dit fulde navn, CPR-nummer og bopælsadresse. CPR-nummeret er nødvendigt for at knytte tilkendegivelsen til den korrekte person i sundhedsvæsenets systemer.

Trin 3: Angiv din donationholdning Vælg den mulighed, der passer til din holdning. Er du villig til at donere, men vil undtage visse organer, angiver du begrænsningerne i det dertil bestemte felt.

Trin 4: Tag stilling til donation til forskning Donation til medicinsk forskning og anatomisk undervisning er adskilt fra organtransplantation og kræver særskilt samtykke. Angiv din holdning.

Trin 5: Angiv nærmeste pårørende Navn, relation og telefonnummer på den pårørende, der skal kontaktes af sundhedspersonalet. Sørg for, at din pårørende er informeret om din holdning og kender tilkendegivelsens eksistens.

Trin 6: Underskriv tilkendegivelsen og del den Underskriv og giv en kopi til nærmeste pårørende, praktiserende læge og eventuel advokat eller fremtidsfuldmægtig.

Trin 7: Registrér i Donorregistret — det vigtigste trin Log ind på sundhed.dk med dit MitID og registrer din holdning i Donorregistret. Kun registreringen her har fuld retsvirkning. Donorregistret er tilgængeligt for alt sundhedspersonale i Danmark og opdateres med det samme. Den skriftlige tilkendegivelse er et supplement og en backup.

Organdonation i Danmark er reguleret af transplantationsloven (lov nr 735 af 2. juni 2020), der trådte i kraft 1. januar 2021.

Transplantationsloven § 3 — formodet samtykke (opt-out): Fra 1. januar 2021 er alle borgere som udgangspunkt formodet at samtykke til organdonation, medmindre de aktivt har frameldt sig i Donorregistret, eller dette fremgår af omstændighederne (f.eks. en skriftlig tilkendegivelse om fravalg). Systemet ersttede det tidligere opt-in-system.

Transplantationsloven § 3, stk. 3 — pårørendes indsigelse: Selv om en person ikke har frameldt sig, skal sundhedspersonalet orientere de nærmeste pårørende om donorregistreringen. Pårørende kan gøre indsigelse, og sundhedspersonalet foretager en konkret vurdering. En klar registrering i Donorregistret reducerer risikoen for, at pårørendes indsigelse forhindrer donation imod den afdødes ønske.

Donorregistret (sundhed.dk): Det officielle register, der drives af Sundhedsdatastyrelsen. Alle borgere kan registrere sig med MitID og vælge mellem fire muligheder: ja til alle organer, ja til bestemte organer, nej til alle organer, eller overladt til pårørende. Registreringen i Donorregistret har fuld retsvirkning og er tilgængelig for alt sundhedspersonale i Danmark.

Sundhedsloven og tavshedspligten: Oplysninger om en persons donorregistrering behandles som fortrolige sundhedsoplysninger, men kan videregives til relevante sundhedspersoner i forbindelse med en potentiel donationssituation.

Vævsbankloven og blodbankloven: Donation af væv, blod og knoglemarv er reguleret af supplerende lovgivning, der koordinerer med transplantationsloven.

Myndighedsalder: Alle borgere fyldt 18 år kan registrere sig i Donorregistret. For personer under 18 år er det forældrene, der registrerer.

Ved organdonation i Danmark ses en række tilbagevendende misforståelser og fejl, der kan have konsekvenser for, om ens holdning respekteres.

1. Registrering i Donorregistret glemmes Den hyppigste fejl er at have en holdning til organdonation, men aldrig registrere den i Donorregistret. En skriftlig tilkendegivelse er ikke nok — den officielle registrering på sundhed.dk med MitID er afgørende for, at sundhedspersonalet kender holdningen i en akut situation.

2. Pårørende kender ikke holdningen Self om man er registreret i Donorregistret, er det vigtigt, at nærmeste pårørende kender ens holdning. Transplantationsloven kræver, at sundhedspersonalet orienterer de nærmeste pårørende, og en pårørende, der er overrasket og usikker, kan — selv om det er imod den afdødes ønske — skabe forsinkelse eller indsigelse.

3. Formodet samtykke misforstås Mange tror, at det formodede samtykke fra 2021 medfører, at det er ligegyldigt at registrere sig. Det er forkert. Registrering giver klarhed, sikrer, at pårørende er informerede, og forhindrer misforståelser. Framelding kræver ligeledes aktiv registrering.

4. Begrænsede donationsønsker registreres ikke korrekt Vil man kun donere visse organer, skal begrænsningerne registreres præcist i Donorregistret. En generel formulering i en skriftlig tilkendegivelse er ikke nok til at binde sundhedspersonalet.

5. Donation til forskning overses Donation til medicinsk forskning og anatomisk undervisning behandles adskilt fra organtransplantation og kræver et særskilt samtykke i Donorregistret. Mange registrerer sig til organtransplantation, men glemmer at tage stilling til forskningsdelen.

6. Registreringen opdateres ikke Holdningen til organdonation kan ændre sig over tid. En registrering, der er gammel og ikke afspejler den aktuelle holdning, bør opdateres i Donorregistret. Registreringen kan til enhver tid ændres med MitID.