Testamente med velgørenhedslegat

Hvad er et testamente med velgørenhedslegat?

Et testamente er din skriftlige viljeserklæring om, hvem der skal arve dig, og på hvilke betingelser. Når du tilføjer et velgørenhedslegat, bestemmer du, at en nærmere fastsat del af din formue — eller et bestemt beløb — skal tilfalde en organisation med almennyttigt formål: eksempelvis forskning, humanitært arbejde, natur- og miljøbeskyttelse eller kulturelle institutioner.

Arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021) fastlægger rammerne for, hvordan testamenter oprettes og fortolkes i Danmark. Loven bestemmer, hvem der er legale arvinger, og i hvilket omfang du kan disponere over din formue via testamente. Velgørende organisationer har ingen legal arveret, men de kan modtage arv, hvis du udtrykkeligt har bestemt det i et gyldigt testamente.

Kombinationen af et almindeligt testamente og et velgørenhedslegat kræver ikke nogen særlig dokumenttype — det er et og samme dokument. Det afgørende er, at dokumentet opfylder de formkrav, arveloven stiller, og at legatmodtageren er klart identificeret.

Hvornår har du brug for det?

De fleste mennesker begynder at overveje et velgørenhedslegat i forbindelse med en større livsbegivenhed: alvorlig sygdom, pensionering, salg af en virksomhed eller blot et generelt ønske om at sætte sit aftryk ud over familien. Behovet opstår navnlig, når:

• Du ikke har livsarvinger, eller din formue overstiger det, din nærmeste familie har brug for.
• Du ønsker at støtte et specifikt formål eller en konkret organisation, der ligger dig på sinde.
• Du vil udnytte den skattemæssige fordel, som et legat til godkendte velgørende organisationer giver — boafgiftsloven § 3 fritager visse velgørende formål for boafgift, hvilket betyder, at en større andel af din formue faktisk når frem til organisationen.
• Du driver en virksomhed og ønsker at øremærke et beløb til samfundsgavnlige formål som en del af et større successionsperspektiv.

Det er klogt at oprette testamentet i god tid og ikke udskyde det til et tidspunkt, hvor du måske ikke er i stand til at handle. Et testamente kan altid ændres, så længe du er myndig og ikke umyndiggjort.

Legatets centrale elementer

Et velgørenhedslegat skal indeholde en præcis beskrivelse af, hvad organisationen skal modtage. De centrale elementer er:

Legatmodtageren. Angiv organisationens fulde navn, CVR-nummer eller anden entydig identifikation. Uklarheder her kan give anledning til tvist ved bobehandlingen. Undersøg på forhånd, om organisationen er godkendt efter relevante skatteregler, så boafgiftsfritagelsen efter boafgiftsloven § 3 kan finde anvendelse.

Legatets størrelse eller andel. Du kan bestemme, at legatet udgør et fast beløb, en bestemt procentdel af boet, eller hvad der er tilbage efter udbetaling til øvrige arvinger. En procentvis andel er typisk mere robust end et fast beløb, fordi boets størrelse kan ændre sig markant fra testamentets oprettelse til din død.

Betingelser og formålsangivelse. Ønsker du, at midlerne kun må anvendes til et bestemt projekt eller formål, skal dette fremgå tydeligt. Vær dog opmærksom på, at meget snævre betingelser kan gøre det vanskeligt for organisationen at anvende arven i overensstemmelse med dine intentioner, særligt hvis mange år går fra oprettelsen til udbetalingen.

Forholdet til tvangsarv. Arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021) fastsætter, at visse arvinger — typisk børn — har krav på en del af arven som tvangsarv. Dit velgørenhedslegat kan ikke gå ud over denne tvangsarv, og du bør sikre dig, at testamentet er afstemt hermed.

Sådan udfylder du dokumentet

Processen kan deles i fire trin.

1. Vælg organisation med omhu. Research den organisation, du ønsker at begunstige. Kontroller, at den fortsat eksisterer og er aktiv, og at den type arbejde, den udfører, svarer til det formål, du ønsker at støtte. Godkendte organisationer med et almennyttigt formål kan være fritaget for boafgift i henhold til boafgiftsloven § 3 — spørg organisationen direkte, om den opfylder betingelserne.

2. Fastlæg legatets størrelse. Overvej forholdet mellem, hvad du ønsker at give til nærtstående, og hvad du ønsker at testamentere bort. Husk tvangsarvsreglerne. Drøft eventuelt beløbets størrelse med en familieretlig rådgiver eller en notar.

3. Udfyld testamentet korrekt. Testamentet skal oprettes skriftligt. Arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021) kræver, at et notartestamente underskrives for en notar, mens et vidnetestamente kræver to vitterlighedsvidner. Du finder en brugervenlig skabelon under Testamente med velgørenhedslegat, som guider dig trin for trin through de nødvendige oplysninger.

4. Deponer eller opbevar dokumentet sikkert. Notartestamenter registreres automatisk i Centralregisteret for Testamenter. Vidnetestamenter bør deponeres hos en notar eller en advokat, så de ikke risikerer at gå tabt eller blive anfægtet.

Boafgift og skattemæssige forhold

En af de praktiske gevinster ved at lade en del af arven gå til velgørenhed er den potentielle fritagelse for boafgift. Boafgiftsloven § 3 indeholder en fritagelsesbestemmelse for arv, der tilfalder organisationer med almennyttigt eller velgørende formål. Det betyder, at en større del af dit legat faktisk når frem til organisationens arbejde, i stedet for at blive reduceret af afgifter, som ellers gælder ved arv til mere fjerne pårørende.

Det er vigtigt at sikre, at den organisation, du vælger, faktisk opfylder de betingelser, som fritagelsesbestemmelsen opstiller. En organisation, der primært fremmer privates interesser eller har kommercielle formål, vil normalt ikke kvalificere sig. Godkendte humanitære organisationer, forskningsinstitutioner og almenvelgørende fonde er typisk omfattet, men tjek altid den konkrete organisations status.

Selve bobehandlingen forestås af skifteretten, medmindre boet overgår til privat skifte. Uanset behandlingsformen gælder det, at legatmodtagere — herunder velgørende organisationer — skal underrettes om testamentets indhold. Det er bobestyreren eller de arveberettigede, der sikrer, at dette sker korrekt. Har du et notartestamente, kan boet let fremsøge dokumentet via Centralregisteret for Testamenter, hvilket letter hele processen betragteligt.

Typiske fejl du bør undgå

Mange testamenter med velgørenhedslegater lider under de samme gentagne fejl. Her er de hyppigste:

Organisationen er ikke entydigt identificeret. "En kræftorganisation" eller "en miljøorganisation" er ikke tilstrækkeligt. Angiv altid det præcise navn og helst CVR-nummer, så der ikke opstår tvivl under bobehandlingen.

Legatet kolliderer med tvangsarven. Arveloven (LBK nr 1347 af 15. juni 2021) beskytter livsarvingernes tvangsarv. Et testamente, der disponerer over tvangsarven, vil delvist være ugyldigt. Mange opdager denne problemstilling alt for sent — undersøg reglerne, inden du underskriver.

Faste beløb uden indeksering. Et beløb fastsat i dag kan om ti eller tyve år have mistet en betydelig del af sin købekraft. En procentvis andel af boet er som regel mere hensigtsmæssig.

Testamentet er ikke oprettet i gyldig form. Et håndskrevet brev uden vidner eller notar opfylder ikke arvelovens formkrav og er ugyldigt. Brug altid en notarbekræftet form eller to vitterlighedsvidner, der begge underskriver.

Ingen opdatering efter livsændringer. Skilsmisse, nye børn, salg af fast ejendom eller ændringer i organisationens aktiviteter kan gøre et gammelt testamente uhensigtsmæssigt. Gennemgå dit testamente regelmæssigt og tilpas det, når din livssituation ændrer sig.

Et velgørenhedslegat er et af de mest personlige juridiske dokumenter, du kan oprette — det afspejler ikke blot, hvem du er, men også hvad du tror på. Med de rette forholdsregler og en klar formulering kan du sikre, at din støtte til en sag, du brænder for, rækker ud over din levetid og gør en reel forskel.