Boafgift — beregning og erklæring

Hvad er boafgift, og hvad regulerer den

Boafgift er den afgift, som arvinger betaler til staten af den arv, de modtager fra et dansk dødsbo. Reglerne er fastsat i boafgiftsloven, og det er den samme lov, der bestemmer, hvem der regnes som nærmeste pårørende med den laveste afgiftssats, og hvem der falder ind under den højere sats.

Afgiften adskiller sig fra indkomstskat ved, at den beregnes af selve arvebeløbet, ikke af eventuelle fremtidige afkast. Når et dødsbo skiftes — enten privat eller ved offentlig skiftebehandling — er det et centralt skridt i processen at opgøre boets aktiver og passiver korrekt, fastlægge den afgiftspligtige arvebeholdning og derefter indgive erklæringen til myndighederne.

Erklæringen fungerer som afgiftsanmeldelse. Skifteretten bruger den til at kontrollere, at den korrekte afgift er beregnet og betalt, inden arven kan udbetales til arvingerne. Uden en korrekt indgivet erklæring kan boet ikke afsluttes formelt, og arvingerne risikerer forsinkelser og eventuelle rykkergebyrer.

Hvornår opstår pligten til at indsende en erklæring

Pligten udløses, når en person dør, og der efterlades en formue. Uanset om arvingen er et barn, en ægtefælle, en søskende eller en mere fjern slægtning, gælder de samme grundlæggende regler om anmeldelse.

En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, er ikke umiddelbart underlagt boafgiften, men afgiftspligten opstår, når det uskiftede bo skiftes — enten ved den efterlevendes død eller ved frivilligt skifte i levende live. Det er værd at planlægge dette tidligt, da de konkrete omstændigheder kan påvirke den samlede afgiftsbyrde for de endelige arvinger.

Afgiftspligten gælder også, når en person modtager arv fra et udenlandsk bo, hvis afdøde på dødstidspunktet var hjemmehørende i Danmark. Her kan der opstå spørgsmål om dobbeltbeskatning, som bør afklares med en professionel rådgiver, inden erklæringen indgives.

De centrale elementer i beregningen

Selve beregningen hviler på tre størrelser: den afgiftspligtige arvebeholdning, bundfradraget og afgiftssatsen.

Bundfradrag på 392.300 kr. i 2026. Boafgiftsloven fastsætter et bundfradrag, der reguleres løbende. I 2026 udgør det 392.300 kr. pr. arving. Det betyder, at den del af arven, der ikke overstiger dette beløb, er afgiftsfri. Modtager en arving fx 500.000 kr., beregnes afgiften kun af differencen.

To afgiftssatser. Boafgiftsloven opererer med en lavere sats på 15 % og en forhøjet sats på 36,25 %. Satsen på 15 % gælder for arvinger, der er tæt beslægtet med afdøde — typisk børn, børnebørn, forældre og visse andre nærtstående. Den højere sats på 36,25 % anvendes for mere fjerne arvinger og andre begunstigede, der ikke tilhører den snævre familiekreds, som loven definerer som berettigede til den lave sats.

Afgiftspligtig beholdning. Boets samlede nettoformue — aktiver minus anerkendte passiver — fordeles mellem arvingerne i henhold til testamente eller lovens arvefølge. Hvert arvegrundlag vurderes separat, og bundfradraget fratrækkes individuelt for hver arving, inden afgiften beregnes.

Det er god praksis at indhente en professionel vurdering af fast ejendom og erhvervsaktiver, da en forkert værdifastsættelse kan medføre en korrektion fra skattemyndighederne med efteropkrævning og renter til følge.

Sådan udfylder du erklæringen trin for trin

En boafgiftserklæring er ikke kompliceret i sin grundstruktur, men den kræver nøjagtighed. Nedenfor beskrives den typiske fremgangsmåde.

Trin 1 — Identificer alle arvinger og deres slægtskab. Listen over arvinger skal være komplet. For hver arving noteres navn, CPR-nummer og forholdet til afdøde, da dette afgør, hvilken afgiftssats der finder anvendelse.

Trin 2 — Opgør boets aktiver og passiver. Aktiver kan omfatte fast ejendom, bankindestående, værdipapirer, biler, indbo og tilgodehavender. Passiver inkluderer gæld, begravelsesomkostninger og skiftets administrationsomkostninger. Det er vigtigt at anvende handelsværdier på dødsdagen, medmindre loven tillader en alternativ opgørelsesmetode.

Trin 3 — Fordel nettoformuen. Beregn hver arvings andel af den samlede nettoformue, enten i henhold til testamentets bestemmelser eller den legale arvefølge.

Trin 4 — Anvend bundfradraget. Træk 392.300 kr. fra den enkelte arvings andel. Er andelen lavere end fradraget, er der ingen boafgift at betale for denne arving.

Trin 5 — Beregn afgiften. Multiplicer det afgiftspligtige beløb med den relevante sats — 15 % eller 36,25 % — og opsummer den samlede afgift for boet.

Trin 6 — Indgiv erklæringen. Erklæringen indsendes til skifteretten inden for den frist, der gælder for boets afslutning. Afgiften indbetales sædvanligvis på samme tidspunkt. En klar og struktureret erklæring fremskynder sagsbehandlingen og reducerer risikoen for spørgsmål fra skifteretten.

Du kan bruge en standardiseret skabelon til at strukturere opgørelsen korrekt: Boafgift — beregning og erklæring.

Typiske fejl og hvordan du undgår dem

Selv rutinerede arvinger og bobestyrere begår fejl i boafgiftsberegningen. Kendskabet til de mest almindelige faldgruber reducerer risikoen væsentligt.

Forkert klassificering af arvingens slægtskab. Afgiftssatsen afhænger direkte af slægtskabsforholdet. En fejlagtig kategorisering — eksempelvis at behandle en fjern slægtning som en nærtstående — kan medføre efteropkrævning af yderligere afgift plus renter. Undersøg forholdet grundigt og tøv ikke med at søge juridisk rådgivning ved tvivlstilfælde.

Undervurdering af aktiver. Fast ejendom, aktier i unoterede selskaber og personligt ejede virksomheder kræver ofte en faglig vurdering. En skønsmæssig ansættelse, der afviger betydeligt fra handelsprisen, kan udløse en korrektion fra skattemyndighederne.

Glemte passiver. Arvinger har ret til at trække boets gæld fra, men kun gæld, der kan dokumenteres. Fakturaer, låneaftaler og officielle gældsbreve skal foreligge. Udokumenterede krav anerkendes typisk ikke og kan ikke reducere den afgiftspligtige beholdning.

Oversete begunstigede. Et testamente kan indeholde legater til personer, der ikke er naturlige arvinger. Disse begunstigede er ligeledes underlagt boafgift. Alle dispositioner i testamentet bør kortlægges systematisk, inden erklæringen udarbejdes.

For sen indgivelse. En erklæring, der indgives efter den gældende frist, kan medføre forsinkelsesrenter og i grove tilfælde et tillæg til selve afgiften. Sæt fristen i kalenderen, så snart skiftet er indledt.

Særlige situationer der kræver ekstra opmærksomhed

Visse boer har en sammensætning, der gør beregningen mere kompleks end i standardtilfældet.

Blended families — familier med særbørn fra tidligere forhold — rejser spørgsmål om, hvilke arvinger der tilhører den lavere afgiftskategori, og hvilke der ikke gør. Testamentariske dispositioner kan ændre på arvefølgen, men ændrer ikke nødvendigvis afgiftssatsen for den pågældende arving.

Virksomhedsarv udgør en særlig kategori. Overdragelse af en erhvervsvirksomhed eller en andel heri følger boafgiftslovens almindelige regler, men kan være betinget af supplerende regler om succession i skattemæssig henseende. Sidstnævnte berører ikke selve boafgiften, men har betydning for den samlede skatteplanlægning.

Internationale boer — hvor afdøde ejede aktiver i udlandet — kræver afklaring af, hvilke aktiver der er afgiftspligtige i Danmark. Dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og andre lande kan have indflydelse på, hvilken del af formuen der beskattes her i landet.

En korrekt erklæring beskytter alle parter

Boafgiftserklæringen er ikke blot et skattedokument — den er fundamentet for en ordentlig og retfærdig fordeling af arven. En nøjagtig og rettidig erklæring sikrer, at arvingerne modtager det, de har ret til, at staten opkræver den korrekte afgift, og at boet kan afsluttes uden unødige forsinkelser.

At sætte sig grundigt ind i beregningsmetoden, bundfradraget på 392.300 kr. og de to afgiftssatser på 15 % og 36,25 % er det bedste udgangspunkt. Er der tvivl om konkrete elementer, er rådgivning fra en advokat eller en autoriseret bobestyrer altid en fornuftig investering sammenlignet med de potentielle omkostninger ved fejl.