Managing Director Contract Denmark

En direktørkontrakt i Danmark er en aftale mellem et selskab og en registreret direktør om vilkårene for direktørens ledelse af selskabet. Kontrakten fastlægger direktørens stilling, ansvarsområde, løn, pension, opsigelsesvilkår og eventuelle klausuler. En direktørkontrakt anvendes i anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), hvor direktøren er registreret hos Erhvervsstyrelsen som ansvarlig for den daglige ledelse. Kontrakten bygger på aftaleloven (lovbekendtgørelse nr. 193 af 2. marts 2016) og suppleres af selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023), der regulerer direktionens rolle.

Et afgørende forhold ved en direktørkontrakt er, at en registreret direktør som udgangspunkt ikke anses for lønmodtager og derfor ikke er omfattet af funktionærloven, ferieloven eller ansættelsesbevisloven. Direktøren betragtes selskabsretligt som en del af selskabets ledelse og ikke som en almindelig ansat. Det betyder, at de beskyttelsesregler, der gælder for funktionærer, herunder de lovbestemte opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse, ikke automatisk gælder for en direktør. Vilkårene fastsættes i stedet ved aftale i direktørkontrakten, hvilket gør kontrakten særligt vigtig for direktøren.

Direktørens rolle og kompetence følger af selskabsloven § 117. Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen eller, i et ApS uden bestyrelse, ejerkredsen giver. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning; sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe. Direktørkontrakten kan præcisere ansvarsområdet og rammerne for direktørens beføjelser.

Direktøren registreres hos Erhvervsstyrelsen og fremgår af selskabets oplysninger i CVR. Direktøren har ledelsesansvar efter selskabsloven og kan pålægges erstatningsansvar efter §§ 361 ff., hvis vedkommende forsætligt eller uagtsomt påfører selskabet, kapitalejere eller tredjemand skade. Direktøren skal varetage selskabets interesser, overholde lovgivningen, sikre forsvarlig bogføring og handle, hvis selskabets kapitalberedskab bliver utilstrækkeligt.

Da funktionærlovens beskyttelse ikke gælder, er det op til parterne at aftale opsigelsesvarsler, en eventuel fratrædelsesgodtgørelse, bonus, pension og frynsegoder. Selskabet kan til enhver tid afsætte direktøren med øjeblikkelig virkning efter selskabsloven § 117, men en afsættelse uden grov misligholdelse berettiger direktøren til løn i den aftalte opsigelsesperiode og en eventuel godtgørelse. Konkurrence- og kundeklausuler er ikke omfattet af ansættelsesklausulloven, men vurderes efter aftalelovens § 38, hvorefter en klausul kan tilsidesættes, hvis den urimeligt indskrænker direktørens adgang til erhverv.

Direktørkontrakten adskiller sig fra en almindelig ansættelseskontrakt for en funktionær og fra en konsulentaftale med en selvstændig. Forms-legal.com leverer en skabelon til direktørkontrakt, men parterne bør sikre, at vilkårene afspejler direktørens særlige status uden funktionærbeskyttelse, og at klausuler udformes, så de ikke tilsidesættes som urimelige.

En direktørkontrakt i Danmark er relevant, når et selskab ansætter en person som registreret direktør med ansvar for den daglige ledelse. Kontrakten regulerer det særlige forhold mellem selskabet og direktøren, der ikke er beskyttet af funktionærloven. Følgende situationer kræver en direktørkontrakt.

Ansættelse af en ekstern direktør. Når et selskab ansætter en ekstern direktør til at lede virksomheden, fastlægger direktørkontrakten stilling, løn, opsigelsesvilkår og klausuler. Da direktøren ikke er omfattet af funktionærloven, er det afgørende, at vilkårene aftales udtrykkeligt, så både selskab og direktør kender deres rettigheder og forpligtelser.

Ejer der ansættes som direktør i eget selskab. Når en stifter eller ejer af et ApS ansættes som direktør i sit eget selskab, er det hensigtsmæssigt at indgå en direktørkontrakt for at fastlægge løn, pension og vilkår på markedsmæssige betingelser. Det er særligt vigtigt af skattemæssige grunde og over for eventuelle medejere, så lønnen og vilkårene er klart aftalt og dokumenteret.

Flere ejere med en aktiv direktør. Når et selskab har flere ejere, og en af dem eller en udefra ansat skal være direktør, regulerer direktørkontrakten den aktive direktørs vilkår. Kontrakten koordineres ofte med en ejeraftale, der regulerer forholdet mellem ejerne, herunder balancen mellem løn til den aktive direktør og udbytte til de passive ejere.

Forberedelse til investering eller vækst. Når en virksomhed forbereder en kapitalindsprøjtning eller vækst, kræver investorer ofte, at der er indgået klare direktørkontrakter med ledelsen, herunder vilkår om incitamentsaflønning, bonus og klausuler. Klare kontrakter er en del af det grundlag, investorerne gennemgår ved deres due diligence.

Indførelse af incitamentsaflønning. Når selskabet ønsker at knytte direktørens aflønning til selskabets resultater gennem bonus, resultatløn eller en warrant- eller optionsordning, fastlægges dette i direktørkontrakten eller et tillæg hertil. En incitamentsordning skal være klart formuleret, herunder hvilke mål der udløser bonus, og hvordan den beregnes og udbetales.

Afklaring af opsigelsesvilkår og godtgørelse. Når et selskab og en direktør ønsker at fastlægge, hvad der sker ved ophør af samarbejdet, regulerer direktørkontrakten opsigelsesvarsler for begge parter og en eventuel fratrædelsesgodtgørelse. Da funktionærlovens varsler og godtgørelse ikke gælder, er en aftalt regulering nødvendig for at sikre direktøren en rimelig opsigelsesbeskyttelse.

Beskyttelse af selskabets interesser. Når selskabet ønsker at beskytte sine forretningshemmeligheder og kundeforhold mod, at direktøren efter fratræden konkurrerer eller tager kunder med, indeholder direktørkontrakten en tavshedspligt og eventuelle konkurrence- og kundeklausuler. Da direktøren ikke er omfattet af ansættelsesklausulloven, vurderes klausulerne efter aftalelovens § 38, og det er derfor vigtigt, at de udformes konkret og afgrænset for ikke at blive tilsidesat.

En retligt holdbar direktørkontrakt i Danmark indeholder følgende elementer for klar regulering af forholdet mellem selskabet og direktøren, der ikke er beskyttet af funktionærloven.

Identifikation af parterne. Selskabets navn og CVR-nummer samt direktørens fulde navn og CPR-nummer. En klar identifikation af parterne er en forudsætning for, at kontrakten kan håndhæves, og direktøren registreres desuden hos Erhvervsstyrelsen. For en komplet tjekliste og relaterede skabeloner kan du besøge forms-legal.com.

Stilling og tiltræden. Angivelse af, at direktøren tiltræder som registreret direktør med ansvar for den daglige ledelse efter selskabsloven § 117, samt tiltrædelsesdatoen. Kontrakten bør beskrive ansvarsområdet og rammerne for direktørens beføjelser, herunder at dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning kræver bestyrelsens eller ejerkredsens bemyndigelse.

Arbejdstid og status. Angivelse af, at direktøren ikke er omfattet af de almindelige arbejdstidsregler for lønmodtagere, og at direktøren ikke anses for funktionær. Dette tydeliggør direktørens særlige status og er baggrunden for, at vilkår som opsigelse og godtgørelse skal aftales udtrykkeligt.

Løn og pension. Angivelse af den faste månedsløn samt en eventuel bonus eller resultatløn, pensionsordning og frynsegoder som fri bil, telefon og sundhedsforsikring. Lønvilkårene bør være konkret og fuldstændigt beskrevet, da der ikke gælder lovbestemte mindstevilkår for en direktør. En incitamentsordning bør angive de mål, der udløser bonus, og beregningsmetoden.

Ferie. En bestemmelse om ferie. Da direktøren ikke er omfattet af ferieloven, aftales ferien udtrykkeligt, typisk til mindst fem ugers ferie årligt med fuld løn, så direktøren ikke stilles dårligere end en lønmodtager.

Opsigelsesvilkår. Angivelse af opsigelsesvarsler for både selskabet og direktøren samt en eventuel fratrædelsesgodtgørelse. Da funktionærlovens varsler ikke gælder, fastsættes varslerne ved aftale, ofte længere for selskabet end for direktøren. Det bør fremgå, at selskabet efter selskabsloven § 117 til enhver tid kan afsætte direktøren, men at en afsættelse uden grov misligholdelse berettiger direktøren til løn i opsigelsesperioden og en eventuel godtgørelse.

Tavshedspligt. En bestemmelse om, at direktøren har tavshedspligt om selskabets forretningshemmeligheder under og efter ansættelsen, jf. lov om forretningshemmeligheder (lov nr. 309 af 25/04/2018). Tavshedspligten beskytter selskabets fortrolige oplysninger og er central, da direktøren har adgang til selskabets mest følsomme viden.

Konkurrence- og kundeklausuler. Eventuelle klausuler, der begrænser direktørens adgang til at konkurrere eller tage kunder med efter fratræden. Da en direktør ikke er omfattet af ansættelsesklausulloven, vurderes klausulerne efter aftalelovens § 38, hvorefter en klausul kan tilsidesættes, hvis den urimeligt indskrænker direktørens adgang til erhverv. Klausulens varighed og geografiske og branchemæssige omfang bør derfor være konkret afgrænset, og kompensation kan aftales.

Lovvalg og tvistløsning. Angivelse af, at kontrakten er underlagt dansk ret, og at forholdet reguleres af aftaleloven og det aftalte, da funktionærloven ikke gælder. Tvister søges løst ved forhandling og afgøres herefter ved de almindelige domstole med selskabets hjemting som værneting, eller ved voldgift, hvis dette aftales. Vi anbefaler at gennemgå relaterede skabeloner som bestyrelsesreferat og ejeraftale for fuldstændig dokumentation af selskabets ledelse.

En direktørkontrakt i Danmark udfyldes omhyggeligt gennem følgende trin, så vilkårene for direktørens ledelse af selskabet reguleres klart.

Trin 1 - Identificer parterne. Angiv selskabets navn og CVR-nummer samt direktørens fulde navn og CPR-nummer. Husk, at direktøren skal registreres hos Erhvervsstyrelsen som ansvarlig for den daglige ledelse.

Trin 2 - Angiv stilling og tiltræden. Anfør, at direktøren tiltræder som registreret direktør med ansvar for den daglige ledelse efter selskabsloven § 117, og angiv tiltrædelsesdatoen i dansk datoformat (DD-MM-ÅÅÅÅ). Beskriv ansvarsområdet, for eksempel drift, økonomi og personale, og rammerne for direktørens beføjelser.

Trin 3 - Fastlæg arbejdstid og status. Angiv arbejdstiden, for eksempel fuld tid uden fast øvre timetal, og at direktøren ikke er omfattet af de almindelige arbejdstidsregler for lønmodtagere. Det tydeliggør, at direktøren ikke er funktionær, og at vilkårene derfor aftales udtrykkeligt.

Trin 4 - Fastsæt løn og pension. Angiv den faste månedsløn samt en eventuel bonus eller resultatløn, herunder hvilke mål der udløser bonus, og hvordan den beregnes. Angiv en eventuel pensionsordning, for eksempel en procentdel af lønnen, og beskriv frynsegoder som fri bil, telefon og sundhedsforsikring.

Trin 5 - Reguler ferie. Da direktøren ikke er omfattet af ferieloven, aftales ferien udtrykkeligt. Angiv typisk mindst fem ugers ferie årligt med fuld løn, så direktøren ikke stilles dårligere end en lønmodtager.

Trin 6 - Fastsæt opsigelsesvilkår. Angiv opsigelsesvarsler for både selskabet og direktøren, ofte længere for selskabet end for direktøren, for eksempel seks måneder for selskabet og tre måneder for direktøren. Angiv en eventuel fratrædelsesgodtgørelse, og bemærk, at selskabet efter selskabsloven § 117 til enhver tid kan afsætte direktøren, men at en afsættelse uden grov misligholdelse udløser løn i opsigelsesperioden og en eventuel godtgørelse.

Trin 7 - Medtag tavshedspligt. Angiv, at direktøren har tavshedspligt om selskabets forretningshemmeligheder under og efter ansættelsen, jf. lov om forretningshemmeligheder (lov nr. 309 af 25/04/2018). Tavshedspligten beskytter selskabets fortrolige oplysninger.

Trin 8 - Tag stilling til klausuler. Angiv, om direktøren er underlagt en konkurrence- eller kundeklausul efter fratræden, og i givet fald dens varighed, geografiske og branchemæssige omfang og en eventuel kompensation. Sørg for, at klausulen ikke urimeligt indskrænker direktørens adgang til erhverv, jf. aftalelovens § 38.

Trin 9 - Fastsæt lovvalg og tvistløsning. Angiv, at kontrakten er underlagt dansk ret, og at forholdet reguleres af aftaleloven og det aftalte, da funktionærloven ikke gælder. Vælg tvistløsning, for eksempel forhandling og herefter de almindelige domstole med selskabets hjemting som værneting.

Trin 10 - Underskriv. Udfyld sted og dato, og lad både selskabets repræsentant, typisk bestyrelsesformanden eller en ejer, og direktøren underskrive kontrakten i ligelydende eksemplarer. Sørg samtidig for, at direktøren registreres hos Erhvervsstyrelsen.

En direktørkontrakt i Danmark er omfattet af selskabsret, aftaleret og dele af ansættelses- og immaterialretten, der fastsætter rammerne for direktørens forhold.

Direktørens status uden funktionærbeskyttelse. En registreret direktør anses som udgangspunkt ikke for lønmodtager og er derfor ikke omfattet af funktionærloven, ferieloven eller ansættelsesbevisloven. Direktøren betragtes selskabsretligt som en del af selskabets ledelse. De lovbestemte beskyttelsesregler for funktionærer, herunder opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse og beskyttelse mod usaglig afskedigelse, gælder derfor ikke automatisk, og vilkårene fastsættes i stedet i direktørkontrakten.

Direktionens rolle (selskabsloven § 117). Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og skal følge de retningslinjer og anvisninger, bestyrelsen eller ejerkredsen giver. Dispositioner af usædvanlig art eller stor betydning kan direktøren kun foretage efter bemyndigelse, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe. Direktøren kan til enhver tid afsættes af det organ, der har valgt vedkommende, men en afsættelse uden grov misligholdelse berettiger direktøren til løn i opsigelsesperioden og en eventuel aftalt godtgørelse.

Aftaleloven (LBK nr. 193 af 02/03/2016). Direktørkontrakten er en aftale, der er underlagt aftaleloven. Aftalelovens almindelige regler om indgåelse, ugyldighed og fortolkning gælder. Aftalelovens § 36 giver adgang til at tilsidesætte urimelige vilkår, og § 38 regulerer konkurrenceklausuler, der ikke må strække sig længere end nødvendigt eller urimeligt indskrænke adgangen til erhverv.

Konkurrence- og kundeklausuler. Da direktøren ikke er lønmodtager, gælder ansættelsesklausulloven (lov nr. 1565 af 15/12/2015) som udgangspunkt ikke for direktørens klausuler. Klausulerne vurderes i stedet efter aftalelovens § 38, hvorefter en konkurrence- eller kundeklausul kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den urimeligt indskrænker direktørens adgang til erhverv eller strækker sig længere end nødvendigt. Det anbefales at afgrænse klausulen konkret i tid, område og branche og at aftale kompensation, da dette styrker klausulens gyldighed.

Tavshedspligt og forretningshemmeligheder (lov nr. 309 af 25/04/2018). Direktøren er underlagt tavshedspligt om selskabets forhold og er bundet af lov om forretningshemmeligheder, der gennemfører EU-direktiv 2016/943. Uberettiget brug eller videregivelse af forretningshemmeligheder kan medføre erstatning, forbud og påbud samt i grove tilfælde strafansvar.

Ledelsesansvar (selskabsloven §§ 361 ff.). Direktøren kan pålægges erstatningsansvar, hvis vedkommende under udførelsen af sit hverv forsætligt eller uagtsomt påfører selskabet, kapitalejere eller tredjemand skade. Direktøren skal handle forsvarligt, varetage selskabets interesser, sikre forsvarlig bogføring og handle, hvis kapitalberedskabet bliver utilstrækkeligt. Direktørkontrakten kan ikke fritage direktøren for det selskabsretlige ledelsesansvar.

Skat og registrering. Direktørens løn er A-indkomst, og selskabet skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Frynsegoder beskattes efter de almindelige regler. Direktøren registreres hos Erhvervsstyrelsen og fremgår af selskabets oplysninger i CVR, og ændringer i direktionen skal anmeldes. Ved tvister om direktørkontrakten anvendes dansk ret, og sager behandles ved de almindelige domstole med selskabets hjemting som værneting, medmindre voldgift er aftalt.

En direktørkontrakt i Danmark svækkes af følgende fejl, der ofte begås, og som kan stille direktøren eller selskabet uventet dårligt.

Fejl 1 - Antagelse om funktionærbeskyttelse. En udbredt og alvorlig fejl er at antage, at en direktør er beskyttet som en funktionær. En registreret direktør er som udgangspunkt ikke omfattet af funktionærloven, ferieloven eller ansættelsesbevisloven, og de lovbestemte varsler og godtgørelser gælder ikke. Aftal derfor altid opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelse og ferie udtrykkeligt i kontrakten, da direktøren ellers kan stå uden beskyttelse.

Fejl 2 - Ingen skriftlig kontrakt. Det er en fejl at undlade en skriftlig direktørkontrakt, særligt når en ejer ansættes som direktør i sit eget selskab. Uden en klar aftale er der usikkerhed om løn, opsigelse og vilkår, hvilket kan give problemer over for medejere, banken og skattemyndighederne. Indgå altid en skriftlig kontrakt, der fastlægger alle væsentlige vilkår.

Fejl 3 - For vidtgående konkurrenceklausul. En konkurrence- eller kundeklausul, der er tidsmæssigt, geografisk eller branchemæssigt for vidtgående, kan tilsidesættes helt eller delvist efter aftalelovens § 38, hvis den urimeligt indskrænker direktørens adgang til erhverv. Afgræns klausulen konkret, og overvej at aftale kompensation, da det styrker gyldigheden og gør håndhævelse lettere.

Fejl 4 - Manglende regulering af afsættelse. Selskabet kan efter selskabsloven § 117 til enhver tid afsætte direktøren, men hvis kontrakten ikke regulerer konsekvenserne, opstår der tvist om løn og godtgørelse. Angiv klart, at en afsættelse uden grov misligholdelse berettiger direktøren til løn i opsigelsesperioden og en eventuel godtgørelse, så begge parter kender konsekvenserne.

Fejl 5 - Uklar incitamentsordning. En bonus- eller resultatordning, der ikke præcist angiver, hvilke mål der udløser bonus, og hvordan den beregnes og udbetales, fører let til tvist. Beskriv incitamentsordningen konkret, herunder målene, beregningsmetoden, udbetalingstidspunktet og hvad der sker ved fratræden i løbet af et bonusår.

Fejl 6 - Manglende tavshedspligt. Det er en fejl ikke at medtage en tavshedspligt om selskabets forretningshemmeligheder, da direktøren har adgang til selskabets mest følsomme oplysninger. Medtag altid en tavshedspligt, der gælder både under og efter ansættelsen, med henvisning til lov om forretningshemmeligheder (lov nr. 309 af 25/04/2018).

Fejl 7 - Forveksling med en konsulentaftale. Det er en fejl at behandle en direktør som en selvstændig konsulent eller omvendt. Hvis en person reelt fungerer som registreret direktør med den daglige ledelse, gælder selskabslovens regler om direktionen, og forholdet kan ikke uden videre struktureres som et konsulentforhold for at undgå pligter. Vælg den korrekte aftaletype ud fra det reelle forhold, da en fejlagtig kvalificering kan få skatte- og ansvarsmæssige konsekvenser.

Fejl 8 - Manglende registrering hos Erhvervsstyrelsen. Det er en fejl at ansætte en direktør uden at registrere vedkommende hos Erhvervsstyrelsen. En registreret direktør skal fremgå af selskabets oplysninger i CVR, og ændringer i direktionen skal anmeldes. Sørg for, at direktøren registreres ved tiltræden, og at registreringen ajourføres ved fratræden, så selskabets oplysninger er korrekte.