Tro og love-erklæring Danmark

Hvad er en tro og love-erklæring?

En tro og love-erklæring er ikke et ed i juridisk forstand, men dokumentets vægt hviler på det personlige ansvar, erklæreren påtager sig. Straffeloven (LBK nr. 434 af 25-04-2024) § 163 fastslår, at den, der afgiver falsk forklaring til en offentlig myndighed, kan ifalde strafansvar. Erklæringen fungerer dermed som et retligt bindende udsagn om faktiske forhold, og den, der underskriver, accepterer konsekvenserne af at have givet urigtige oplysninger.

Dokumentet adskiller sig fra en vidneforklaring afgivet under ed og fra notariserede dokumenter. En tro og love-erklæring udfærdiges typisk på eget initiativ — det er erklærerens eget ærinde at bekræfte et faktisk forhold over for en modtager, der har brug for sikkerhed for rigtigheden af de pågældende oplysninger. Modtageren kan være en offentlig myndighed, et selskab, en bank eller en privat part.

Hvornår har man brug for dokumentet?

Behovet for en tro og love-erklæring opstår i mange praktiske sammenhænge. Offentlige myndigheder kræver den, når en borger ikke kan fremskaffe et bestemt dokument ad normal vej, for eksempel fordi et originalt certifikat er gået tabt. Kommuner, styrelser og lignende institutioner accepterer i sådanne tilfælde erklæringen som et supplement eller et alternativt bevis.

I erhvervslivet spiller erklæringen en vigtig rolle ved selskabsregistreringer, bestyrelsesarbejde og kapitalforhøjelser. Selskabsloven (LBK nr. 1451 af 09-11-2022) § 131 indeholder habilitetsregler for ledelsesmedlemmer og stiller krav om, at ledelsen under visse omstændigheder erklærer sig om sin uafhængighed og om eventuelle interessekonflikter. En tro og love-erklæring er det sædvanlige format for sådanne erklæringer og giver bestyrelse og direktion et konkret redskab til at opfylde lovens krav.

Inden for aftaleretten anvendes dokumentet til at bekræfte parternes forudsætninger og faktiske forhold, der danner grundlag for en aftale. Aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) regulerer gyldigheden af aftaler og de omstændigheder, der kan medføre ugyldighed — herunder svig og vildledning. En skriftlig tro og love-erklæring kan bidrage til at fastholde aftalegrundlaget og reducere risikoen for efterfølgende tvister om, hvad parterne vidste og forstod på aftaletidspunktet.

Herudover kræves erklæringen ofte ved arvebehandling, ejendomshandler, international dokumentation og ved ansøgninger om offentlige ydelser, tilskud eller tilladelser.

Hvilke elementer skal dokumentet indeholde?

Et velforberedt dokument bør som minimum indeholde følgende elementer:

Identifikation af erklæreren. Fulde navn, cpr-nummer eller anden entydig identifikation samt bopælsadresse sikrer, at der ikke er tvivl om, hvem der har afgivet erklæringen. Anvender man erklæringen i en erhvervsmæssig sammenhæng, angives titel og tilknytning til virksomheden.

Erklæringens genstand. Det konkrete forhold, som erklæreren bekræfter, beskrives tydeligt og præcist. Vage formuleringer svækker dokumentets bevisværdi. Undgå generelle udsagn som "alt er i orden" — beskriv i stedet det specifikke faktum, der bekræftes.

Tro og love-formlen. Frasen "På tro og love erklærer jeg herved" eller en tilsvarende formulering er kernen i dokumentet. Den signalerer over for modtageren, at afgivelsen sker med fuld bevidsthed om det personlige ansvar, der følger af Straffelovens (LBK nr. 434 af 25-04-2024) § 163.

Dato og underskrift. Erklæringen dateres på underskriftstidspunktet. Underskriften er obligatorisk — uden den mangler dokumentet juridisk gyldighed som en personlig bekræftelse.

Eventuelle bilag. Hvad angår dokumentation, der understøtter erklæringens indhold, bør disse bilag nævnes i selve erklæringen og vedlægges som angivet. Det styrker troværdigheden og reducerer risikoen for, at modtageren betvivler erklæringens rigtighed.

Hent en struktureret skabelon direkte her: Tro og love-erklæring Danmark.

Sådan udfylder du dokumentet korrekt

Udfyldningen af en tro og love-erklæring kræver omhyggelighed, ikke juridisk ekspertise. Følgende fremgangsmåde sikrer et holdbart resultat:

Start med at afklare formålet. Spørg dig selv: hvem skal modtage erklæringen, og hvad er modtagerens præcise informationsbehov? Et klart svar på dette spørgsmål styrer, hvad erklæringen skal indeholde, og hvilke oplysninger der er nødvendige.

Skriv i første person og brug et klart, direkte sprog. Jurargon er sjældent nødvendigt — en erklæring, der er letlæselig, er lettere for modtageren at forstå og verificere. Angiv alle relevante fakta præcist og uden unødvendig omskrivning.

Kontroller alle faktiske oplysninger, inden du underskriver. Erklæringen hviler på din personlige forsikring om rigtighed. Er der oplysninger, du er usikker på, bør du enten fremskaffe den nødvendige dokumentation eller formulere erklæringen på en måde, der afspejler din faktiske viden — for eksempel "efter min bedste viden og overbevisning."

Overvej, om erklæringen skal vidnebekræftes eller notariseres. I mange danske sammenhænge er dette ikke et krav, men visse udenlandske myndigheder og institutioner forventer det. Undersøg modtagerens specifikke krav, inden du afleverer dokumentet.

Opbevar en kopi af den underskrevne erklæring. Opstår der efterfølgende en tvist om, hvad du har erklæret, er det uvurderligt at have adgang til det præcise dokument.

Typiske fejl og hvordan du undgår dem

Selv velmenende erklærere begår fejl, der kan underminere dokumentets gyldighed eller skabe problemer med modtageren.

Upræcis beskrivelse af det erklærede forhold. Den hyppigste fejl er, at erklæreren skriver noget i stil med "jeg bekræfter, at alle oplysninger er korrekte" uden at specificere, hvilke oplysninger der menes. En erklæring, der kun fungerer i sin specifikke kontekst, er mere robust end en erklæring, der forsøger at dække alt.

Ukorrekte personoplysninger. Forkert stavning af navn, forældet adresse eller forkert cpr-nummer kan skabe tvivl om erklæringens ægthed og i yderste fald føre til, at dokumentet afvises.

Erklæringen underskrives af den forkerte person. Ved selskabsforhold er det afgørende, at den rette person — typisk et bestyrelsesmedlem eller en direktør med den relevante kompetence — underskriver. Selskabslovens § 131 om habilitetsregler indebærer, at et inhabilt ledelsesmedlem ikke gyldigt kan afgive visse erklæringer på selskabets vegne.

Glemte bilag. Har erklæringen henvist til vedlagte dokumenter, men disse mangler, opstår der straks et spørgsmål om, hvorvidt erklæringen er fuldstændig.

Erklæringen bruges til et formål, den ikke er skrevet til. En erklæring, der er udfærdiget til én myndighed, har ikke automatisk samme gyldighed over for en anden modtager med andre krav. Udarbejd om nødvendigt en ny erklæring tilpasset det konkrete formål.

Opbevaring og videre brug

En underskrevet tro og love-erklæring er et dokument med potentiel bevismæssig betydning og bør behandles derefter. Opbevar originalen på et sikkert sted og scan den ind til digital arkivering. Er erklæringen afgivet i forbindelse med en løbende relation — for eksempel et bestyrelsesmandat — bør den fornyes, hvis de underliggende omstændigheder ændrer sig. Ændrede faktiske forhold kræver en ny erklæring; en gammel erklæring, der ikke længere afspejler virkeligheden, kan vildlede modtageren og i værste fald medføre ansvar for den, der underskrev.

Udenlandske modtagere kræver undertiden, at dokumentet oversættes af en autoriseret translatør, eventuelt forsynet med apostille-påtegning. Sørg i så fald for at afklare dette krav på forhånd, da efterfølgende krav om apostille kan forsinke processen betydeligt. Apostille bekræfter underskriftens ægthed over for fremmede myndigheder, men ændrer ikke indholdet af erklæringen. Ansvaret for rigtigheden af de erklærede oplysninger forbliver hos den underskrivende, uanset hvilken formel bekræftelse dokumentet er forsynet med.

Aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) giver mulighed for at anfægte en aftales gyldighed, hvis en part er ført bag lyset om afgørende forudsætninger. En ærlig og præcis tro og love-erklæring beskytter ikke blot modtageren — den beskytter også den, der afgiver den, mod efterfølgende påstande om, at der er indgået aftale på et forkert grundlag.

En tro og love-erklæring er et enkelt, men alvorligt dokument. Den, der underskriver, påtager sig et personligt og — ved afgivelse af falske oplysninger til offentlige myndigheder — et strafferetligt ansvar i henhold til Straffelovens (LBK nr. 434 af 25-04-2024) § 163. Korrekt udfyldt er erklæringen imidlertid et effektivt og alment accepteret middel til at fastslå kendte fakta og sikre forretningsgang, myndighedskontakt og kontraktindgåelse på et oplyst grundlag.