Ansøgning om enkeltydelse

Ansøgning om enkeltydelse i Danmark er et formelt dokument til kommunen, hvormed en borger anmoder om hjælp til en konkret, uforudset udgift, som den normale forsørgelsesydelse ikke dækker. Enkeltydelsen er hjemlet i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), LBK nr. 447 af 24. april 2024, §§ 81-82 a, og er et supplement til den ordinære kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp eller folkepension, som borgeren allerede modtager.

Aktivlovens § 81 fastslår, at kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, der ikke selv har mulighed for at afholde udgiften, og hvor ydelsen er af afgørende betydning for borgerens livssituation. »Afgørende betydning« er et skønsmæssigt kriterium, som kommunen fortolker på baggrund af de konkrete omstændigheder, Ankestyrelsens principafgørelser og lokal administrativ praksis. Principafgørelse 26-18 om tandbehandling og principafgørelse 50-20 om briller er centrale referencepunkter for kommunernes vurdering af, hvornår enkeltydelse kan bevilges.

Aktivlovens § 82 indeholder særregler om hjælp til flytning til billigere bolig, der kan bevilges som en enkeltydelse, når flytningen er nødvendig for at reducere borgerens boligudgifter og dermed forbedre forsørgelsesgrundlaget.

Aktivlovens § 82 a indfører en særlig hjælp til nødlidende EU/EØS-borgere, der befinder sig i en akut og kortvarig krise under ophold i Danmark, og hvis hjemsendelse er en reel mulighed. Denne bestemmelse er særlig og anvendes sjældent.

Enkeltydelse i Danmark ydes som udgangspunkt til modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, førtidspension og folkepension. I ekstraordinære tilfælde kan kommunen dog yde hjælp til borgere, der ikke modtager offentlig ydelse, men befinder sig i en akut nødssituation, der ikke på anden måde kan afhjælpes. Kommunen har pligt til at vejlede om alle relevante tilbud, jf. forvaltningslovens § 7.

Skabelonen »Ansøgning om enkeltydelse« fra forms-legal.com er udformet til at opfylde de krav, kommunerne stiller til en enkeltydelsesansøgning, og guider ansøgeren igennem alle relevante oplysninger om udgiftens art, størrelse, akutte karakter og forsørgelsessituation.

Enkeltydelsessystemet i Danmark er en vigtig del af det sociale sikkerhedsnet, der sikrer borgere med lav indkomst mulighed for at håndtere pludselige, uforudsete udgifter. Kommunernes skønsmæssige vurdering er central — enkeltydelse er ingen automatisk ret, men en mulighed, som kommunen er forpligtet til at behandle under hensyntagen til borgerens konkrete situation og Ankestyrelsens principafgørelser.

Aktivlovens §§ 81-82 a er supplementsregler, der forudsætter, at borgeren allerede er i et ydelsesforhold med kommunen eller befinder sig i en akut nødsituation. Kommunen har pligt til at vejlede borgeren om alle relevante tilbud, herunder gældsrådgivning via Gældsrådgivning Danmark, der tilbyder gratis rådgivning til borgere med gældsproblemer.

Ansøgning om enkeltydelse i Danmark er relevant i en lang række konkrete situationer, hvor borgeren med lav indkomst eller offentlig ydelse pludselig konfronteres med en uforudset udgift.

Den hyppigste situation er akut tandbehandling. Tandbehandling er ikke dækket af det offentlige sygesikringssystem for voksne i Danmark og kan koste flere tusinde kroner. Ankestyrelsen har i principafgørelse 26-18 fastslået, at kommunen kan bevilge enkeltydelse til nødvendig tandbehandling, der ikke kan udsættes, og hvor behandlingen er afgørende for borgerens helbredssituation.

Akut restance i husleje er en anden hyppig årsag. Manglende betaling af husleje kan medføre ophævelse af lejemålet, og hjemløshed er en situation med alvorlige konsekvenser for både borgerens helbred og de samlede offentlige udgifter. Kommunen kan bevilge enkeltydelse til dækning af huslejerestance, hvis alternativet er umiddelbar udsættelse.

El- og varmeafskæring om vinteren er ligeledes en akut situation, der begrunder enkeltydelse. Borgere på kontanthjælp kan pludselig stå over for en afskæringsvarsel fra energiselskabet pga. manglende betaling, og manglende varme kan udgøre en direkte sundhedsrisiko for borgeren og eventuelle hjemmeboende børn.

Ordination af receptpligtigt medicin, som borgeren ikke kan finansiere, kan begrunde enkeltydelse, hvis medicinen er nødvendig for borgerens helbred og ikke er dækket af det offentlige medicinudgiftsbidrag efter sundhedslovens regler.

Hjælpemidler som briller og høreapparater, der ikke er dækket af sygesikringen, kan ligeledes bevilges som enkeltydelse, jf. principafgørelse 50-20. Hjælpemidler efter servicelovens § 112 går forud — kontakt kommunens socialforvaltning for hjælpemiddelvurdering, inden enkeltydelse ansøges.

Borgere, der er under tvangsauktion eller truet af umiddelbar boligophævelse, kan søge enkeltydelse til dækning af huslejerestance. Kommunen er ikke forpligtet til at yde hjælp, men en konkret og dokumenteret ansøgning, der viser konsekvenserne af manglende hjælp, kan motivere kommunen til at bevilge hjælpen.

Begravelsesomkostninger for afdøde nærtstående, der ikke efterlader sig tilstrækkelig formue, kan bevilges som enkeltydelse, jf. aktivlovens § 81 og principafgørelse 36-16 om begravelseshjælp. Nærtstående arvinger, der er berettiget til kontanthjælp, kan søge kommunen om hjælp til rimelige begravelsesomkostninger.

Skolematerialer, udstyr til idrætsdeltag og kulturelle aktiviteter for hjemmeboende børn kan i visse tilfælde bevilges som enkeltydelse, særligt for enlige forsørgere med lav indkomst. Kommunen lægger vægt på, at udgiften er nødvendig for barnets sociale inklusion og velfærd, og at den ikke kan finansieres af den normale ydelse.

En ansøgning om enkeltydelse i Danmark til kommunen efter aktivlovens §§ 81-82 a skal indeholde følgende kerneoplysninger.

**1. Ansøgerens identifikation:** Fulde navn, CPR-nummer, adresse, e-mail og telefon. CPR-nummeret knytter ansøgningen til borgernes eksisterende ydelsessag og giver sagsbehandleren adgang til indkomst- og ydelseshistorik.

**2. Aktuel forsørgelsesydelse:** Angivelse af, hvilken offentlig ydelse du aktuelt modtager — kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, folkepension, sygedagpenge o.a. Kommunen vurderer enkeltydelsen i sammenhæng med din øvrige forsørgelse og budgetmæssige råderum.

**3. Udgiftens art:** Tydelig kategorisering af udgiftstypen. Udgifter til tandlæge, medicin, husleje, varme, briller og hjælpemidler er de hyppigst bevilgede kategorier. Kommunen vurderer, om den ansøgte udgift falder inden for de kategorier, der kan dækkes efter aktivlovens §§ 81-82.

**4. Beløb:** Det præcise beløb, der ansøges om. Vedlæg dokumentation for udgiftens størrelse — tandlægeregning, elregning med afskæringsvarsel, huslejeopkrævning eller tilbud fra leverandør.

**5. Begrundelse for det akutte behov:** En konkret beskrivelse af, hvorfor udgiften er uforudset, hvad konsekvenserne er, hvis den ikke dækkes, og hvorfor borgeren ikke selv kan afholde udgiften af den normale ydelse. Kommunens skønsmæssige vurdering afhænger i høj grad af begrundelsens konkrethed og troværdighed.

**6. Historik for enkeltydelser:** Kommunen noterer sig, om borgeren har modtaget enkeltydelser inden for det seneste år. Hyppige enkeltydelsesansøgninger kan signalere et systematisk budgetproblem, der bør løses med gældsrådgivning frem for gentagne enkeltydelser.

**7. Erklæring:** Borgeren erklærer på tro og love, at oplysningerne er korrekte og udgiften er uforudset og nødvendig.

forms-legal.com tilbyder en struktureret skabelon til ansøgning om enkeltydelse i Danmark, der sikrer, at alle nødvendige oplysninger er med fra begyndelsen. Kommunens Ankestyrelsesprincipafgørelser er tilgængelige på ast.dk og vejleder om, hvornår enkeltydelse kan og ikke kan bevilges efter aktivloven. Principafgørelse 13-18 om nødvendighedskriteriet er særligt relevant.

Udfyld ansøgningen om enkeltydelse i Danmark på følgende måde.

**Trin 1 — Personoplysninger:** Angiv dit fulde navn og CPR-nummer. Kontroller, at adressen er din aktuelle folkeregisteradresse.

**Trin 2 — Aktuel ydelse:** Vælg den ydelse, du aktuelt modtager. Er du i tvivl om, hvilken ydelse du er på, tjek din seneste afgørelse fra kommunen eller Udbetaling Danmark.

**Trin 3 — Udgiftens art:** Vælg den kategori, der bedst beskriver den udgift, du ansøger om dækning for. Passer ingen af kategorierne, vælg »Andet uforudset, nødvendigt behov«.

**Trin 4 — Beløb:** Angiv det konkrete beløb. Er du endnu ikke i besiddelse af en præcis regning, angiv det bedste estimat og supplér med dokumentation snarest muligt.

**Trin 5 — Begrundelse:** Dette felt er afgørende for kommunens vurdering. Vær konkret og specifik: hvad er udgiften, hvornår opstod behovet, hvad sker der, hvis udgiften ikke dækkes, og hvorfor kan du ikke selv afholde den? Generelle udsagn som »jeg har ikke råd« er utilstrækkelige — angiv konkrete tal og omstændigheder.

**Trin 6 — Historik:** Besvar ærligt, om du har modtaget enkeltydelse inden for det seneste år. Kommunen kan tjekke dette i systemerne.

**Trin 7 — Bilag:** Medsend dokumentation for udgiften (regning, opkrævning, tilbud). Jo bedre dokumentation, jo hurtigere sagsbehandling.

**Trin 8 — Send:** Indlever ansøgningen i kommunens Borgerservice, send digitalt via borger.dk med MitID eller aflever underskrevet dokument i jobcentret.

**Trin 9 — Dokumentation for akutte forhold:** Er der tale om en akut situation med en konkret deadline — fx at el-selskabet afskærer om 3 dage — angiv dette tydeligt. Markers anmodningen »AKUT« og angiv datoen for konsekvensens forventede indtræden. Kommunen prioriterer behandlingen af akutte ansøgninger.

**Trin 10 — Opfølgning:** Har du ikke modtaget svar inden for 5 arbejdsdage, ring til kommunens socialforvaltning og efterspørg status. Angiv dit CPR-nummer og ansøgningsdatoen. Kommunen er forpligtet til at behandle ansøgningen inden for rimelig tid.

Enkeltydelse i Danmark reguleres af aktivlovens §§ 81-82 a (LBK nr. 447/2024).

**§ 81 — Enkeltydelse til uforudsete udgifter:** Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som ikke selv har mulighed for at afholde disse udgifter, og når hjælpen er af afgørende betydning for den pågældendes situation. Bestemmelsen er en »kan«-regel, der giver kommunen et skøn.

**§ 82 — Hjælp til flytning:** Kommunen kan yde hjælp til flytning til en billigere bolig, når flytningen anses for hensigtsmæssig og vil mindske borgerens forsørgelsesudgifter.

**§ 82 a — Akut hjælp til EU/EØS-borgere:** Særregel om kortvarig krisestøtte til EU/EØS-borgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark og er i akut nød med hjemsendelsesmulighed.

**Skønsmæssig vurdering:** Kommunen foretager en konkret individuel skønsmæssig vurdering, der ikke kan erstattes af generelle kriterier. Ankestyrelsens principafgørelser på ast.dk vejleder om, hvilke udgiftstyper og situationer der normalt kan bevilges.

**Forvaltningsloven (LBK nr. 433/2014):** Kommunens afgørelse skal opfylde forvaltningslovens §§ 22-24 om begrundelse og ledsages af klagevejledning, jf. § 25. Afgørelsen skal træffes inden for rimelig tid.

**Klagemulighed:** Afslag på enkeltydelse kan påklages til Ankestyrelsen inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Klagen er gratis og indgives via ast.dk, Digital Post eller brev.

Ankestyrelsens principafgørelsespraksis: Enkeltydelsesreglerne er genstand for omfangsrig principafgørelsespraksis. Principafgørelse 26-18 om tandbehandling fastslår, at kommunen kan bevilge enkeltydelse til nødvendig tandbehandling. Principafgørelse 50-20 om briller præciserer betingelserne for bevilling af briller og synstekniske hjælpemidler. Principafgørelse 13-18 om nødvendighedskriteriet fastslår, hvornår en udgift er af afgørende betydning.

Tilbagebetalingspligt: Enkeltydelse ydes som udgangspunkt som tilskud. Kommunen kan dog i visse tilfælde yde hjælpen som lån, fx hvis borgeren har formue der ikke umiddelbart er disponibel. Lånets vilkår fastsættes af kommunen og kræver skriftlig aftale.

Klage over afslag på enkeltydelse indgives til Ankestyrelsen inden 4 uger fra modtagelse af afgørelsesbrevet. Klagen er gratis og indgives via ast.dk eller Digital Post. Mange enkeltydelsesafslag omgøres ved Ankestyrelsen, fordi kommunen har fortolket reglerne for snævert.

**Sagsbehandlingstid:** Kommunen er forpligtet til at behandle enkeltydelsesansøgninger inden for rimelig tid. For akutte situationer bør kommunen reagere inden for 1-3 arbejdsdage. Er situationen ikke umiddelbart akut, er normal sagsbehandlingstid 5-10 arbejdsdage. Marker ansøgningen »AKUT«, hvis der er en konkret deadline, fx en regning med betalingsfrist.

**Kommunens vejledningspligt (forvaltningslovens § 7):** Kommunen er forpligtet til at vejlede borgeren om alle relevante muligheder, herunder om servicelovens § 112 (hjælpemidler), servicelovens § 85 (socialpædagogisk støtte) og gældsrådgivning. Brug kommunens vejledningspligt aktivt.

De hyppigste fejl ved ansøgning om enkeltydelse i Danmark er:

**1. For vag begrundelse:** »Jeg har ikke råd« er ikke tilstrækkelig. Kommunen kræver en konkret redegørelse for, hvad udgiften er, hvornår den opstod, konsekvenserne af manglende dækning og hvorfor borgeren ikke selv kan afholde udgiften.

**2. Manglende dokumentation:** Ansøgninger uden regning, opkrævning eller tilbud behandles langsommere. Vedlæg altid dokumentation for udgiftens størrelse.

**3. Ansøgning om rutinemæssige udgifter:** Enkeltydelse er beregnet til uforudsete, ekstraordinære udgifter. Ansøgning om normale og forventelige udgifter som dagligvarer, tøj eller transport vil normalt blive afslået.

**4. Manglende prioritering af hjælpemiddelregler:** Briller og høreapparater kan i visse tilfælde dækkes via servicelovens § 112. Ansøg via kommunens socialforvaltning om hjælpemiddel, inden du ansøger om enkeltydelse.

**5. For sent indgivet ansøgning:** Enkeltydelse bevilges fra ansøgningsdatoen. Ansøg straks, når det akutte behov opstår — ikke efterfølgende.

**6. Manglende oplysning om tidligere enkeltydelser:** Unøjagtige oplysninger om tidligere enkeltydelsesbevillinger kan påvirke tilliden til ansøgningens troværdighed og medføre afslag.

**7. Manglende brug af klagemulighed:** Mange borgere accepterer afslag uden at klage. Undersøg Ankestyrelsens principafgørelser på ast.dk — mange afslag omgøres ved Ankestyrelsen, fordi kommunen har anlagt en for restriktiv fortolkning.

**8. Manglende brug af klagemulighed:** Mange borgere accepterer afslag uden at klage. Undersøg Ankestyrelsens principafgørelser på ast.dk — mange afslag omgøres ved Ankestyrelsen, fordi kommunen har anlagt en for restriktiv fortolkning af nødvendighedskriteriet.

**9. Manglende brug af gældsrådgivning:** Modtager du hyppigt enkeltydelser, kan dette indikere et systematisk budgetproblem. Gældsrådgivning Danmark tilbyder gratis rådgivning til borgere med gældsproblemer. En gældsrådgiver kan hjælpe med at strukturere din økonomi og reducere behovet for enkeltydelser over tid.

Husk at gemme al korrespondance med kommunen om enkeltydelsesansøgningen, inkl. kvitteringer og afgørelsesbreve, da disse dokumenter er afgørende for en eventuel klage til Ankestyrelsen.