Kapitalforhøjelsesbeslutning
Danmark — selskabsloven (LBK nr. 1168 af 01/09/2023)
BESLUTNING OM KAPITALFORHØJELSE
[Selskabets navn], CVR-nr. [CVR-nummer]
Vedtaget på [Møde type] den [Mødedato]
§ 1 — Forhøjelse af selskabskapitalen
[Beslutningsorgan] i [Selskabets navn], CVR-nr. [CVR-nummer], har på ovennævnte møde truffet beslutning om at forhøje selskabskapitalen i henhold til selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023).
Selskabskapitalen forhøjes med nominelt [Forhøjelsesbeløb] kr. fra [Nuværende kapital] kr. til [Ny kapital] kr.
Kapitalandelene tegnes til [Tegningskurs], jf. selskabsloven § 159, stk. 1.
§ 2 — Indskudsform
Kapitalforhøjelsen gennemføres ved [Indskudstype].
§ 3 — Fortegningsret og tegner
Tegning sker af: [Tegner(e)]
Tegning og fuld indbetaling skal ske senest [Tegnings- og indbetalingsfrist].
§ 4 — Registrering
Kapitalforhøjelsen anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) [Registreringsfrist], jf. selskabsloven § 170.
Kapitalforhøjelsen træder i kraft ved registreringen hos Erhvervsstyrelsen, og de nye kapitalandele giver rettigheder fra tidspunktet for registreringen, medmindre andet er aftalt.
Underskrift
Vedtaget i [Underskriftssted] den [Mødedato]
Dirigent / Bestyrelsesformand
________________
Signature
Date: ________________
Hvad er Kapitalforhøjelsesbeslutning?
En kapitalforhøjelsesbeslutning i Danmark er det formelle dokument, hvormed et kapitalselskabs generalforsamling eller en bemyndiget bestyrelse beslutter at forøge selskabskapitalen. Dokumentet er reguleret af selskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023) §§ 159-170 og danner grundlag for anmeldelse af den ændrede selskabskapital til Erhvervsstyrelsen i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
Selskabskapitalen er den kapital, som kapitalejerne har indskudt i selskabet, og som udgør selskabets grundfinansieringsgrundlag. For et anpartsselskab (ApS) er minimumskapitalen 20.000 kr. fra 1. januar 2025, jf. selskabsloven § 4, stk. 2. For et aktieselskab (A/S) er minimumskapitalen 400.000 kr. En kapitalforhøjelse øger selskabets egenkapitalgrundlag og er en central corporate action, der kan have afgørende betydning for selskabets vækstmuligheder, kreditværdighed og ejerstruktur.
Kapitalforhøjelsen kan gennemføres på tre måder: (1) kontant indskud, hvor nye kapitalandele tegnes mod betaling af kontanter; (2) apportindskud, hvor kapitalandelene tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter — eksempelvis fast ejendom, maskiner, immaterielle rettigheder eller en bestående virksomhed — og som kræver en lovpligtig vurderingsberetning, jf. selskabsloven §§ 36-38; og (3) udstedelse af fondsandele, hvor nye kapitalandele udstedes ved overførsel fra selskabets reserver til selskabskapitalen uden nyt kapitalindskud fra udenfor, jf. selskabsloven § 165.
Kapitalforhøjelse besluttes normalt af generalforsamlingen med det flertal, vedtægterne kræver til vedtægtsændringer — oftest 2/3 flertal. Generalforsamlingen kan imidlertid bemyndige bestyrelsen til inden for nærmere fastlagte rammer at gennemføre kapitalforhøjelse, jf. selskabsloven § 155. En bestyrelsesbemyndigelse skal fremgå af vedtægterne og kan maksimalt have en løbetid på fem år, men kan fornyes.
Når kapitalforhøjelsen er besluttet og tegningen og indbetalingen gennemført, anmeldes forhøjelsen til Erhvervsstyrelsen for registrering i CVR, jf. selskabsloven § 170. Kapitalforhøjelsen har retsvirkning fra registreringen, og de nye kapitalandele giver stemmeret og kapitalejerstatus fra dette tidspunkt.
Kapitalforhøjelsen påvirker ejerstrukturen i selskabet, medmindre eksisterende kapitalejere tegner de nye andele forholdsmæssigt. Selskabsloven § 162 giver eksisterende kapitalejere fortegningsret til nye kapitalandele i et kontantindskud, medmindre der dispenseres herfra. En velforberedelses kapitalforhøjelsesbeslutning fra forms-legal.com sikrer, at alle lovkrav overholdes og at processen dokumenteres korrekt. Den praktiske gennemforelse kræver koordinering mellem ledelse, revisor og eventuelt advokat. Revisor bistår med dokumentation ved apportindskud. Erhvervsstyrelsen registrerer ny kapital i CVR inden 3-5 arbejdsdage. For kapitalforhøjelser med nye investorer er beslutningen normalt del af en investeringsaftale med term sheet, der fastlægger investorens rettigheder herunder bestyrelsespladser og vetorettigheder. Ejerbogen opdateres med nye kapitalejere umiddelbart efter gennemførslen, jf. selskabsloven 50, og reelle ejere registreres i CVR efter hvidvasklovgivningen.
Hvornår har du brug for Kapitalforhøjelsesbeslutning?
En kapitalforhøjelsesbeslutning i Danmark er nødvendig i alle de situationer, hvor et kapitalselskab ønsker at øge sin registrerede selskabskapital. Følgende situationer er de mest typiske.
Vækstfinansiering. Selskabet har behov for kapital til ekspansion, anskaffelse af maskiner, digitale systemer, ansættelse af medarbejdere eller åbning af nye markeder. En kapitalforhøjelse ved kontant indskud fra eksisterende eller nye kapitalejere øger egenkapitalen og forbedrer selskabets finansielle grundlag uden at skabe gæld.
Optagelse af ny investor. Når en ekstern investor — eksempelvis en kapitalfond, en engelinvestor (business angel), en risikokapitalfond (venturekapital) eller en strategisk partner — ønsker at investere i selskabet, sker dette typisk ved en kapitalforhøjelse, hvor investoren tegner nye kapitalandele. Beslutningen fastlægger den tegningskurs, som investoren betaler, og dermed den implicitte selskabsværdi.
Apportindskud af aktiver eller virksomhed. Ejeren af en bestående virksomhed ønsker at indskydes denne som apportindskud i et allerede eksisterende selskab. En kapitalforhøjelse ved apportindskud er det rette instrument, der kræver en vurderingsberetning fra en godkendt revisor, jf. selskabsloven §§ 36-38, for at dokumentere, at indskuddets værdi mindst svarer til de tegnede kapitalandeles pålydende.
Omdannelse af reservefond til selskabskapital (fondsandele). Selskabet har opbygget fri reserver, og beslutter at styrke balancen ved at overføre reserver til selskabskapitalen. Fondsandelene udstedes til eksisterende kapitalejere forholdsmæssigt og kræver ingen ny kapital udefra.
Opfyldelse af krav fra banker og kreditgivere. Banker og obligationsudstedere stiller undertiden krav om en minimumsgrænse for egenkapitalen som betingelse for lån. En kapitalforhøjelse kan være nødvendig for at opretholde eller opnå kreditfaciliteter.
Sikring af likviditet ved underskud. Selskabsloven § 119 pålægger bestyrelsen at handle, hvis selskabets egenkapital falder til under halvdelen af selskabskapitalen. En kapitalforhøjelse er ét af de instrumenter, der kan genoprette det krævede kapitalforhold og afværge tvungen opløsning.
Forberedelse til børsnotering eller exit. Et selskab, der forbereder en børsnotering (IPO) eller en ejerskifteproces, gennemfører ofte en kapitalforhøjelse som led i restruktureringen. En klar og veldokumenteret kapitalforhøjelsesbeslutning er vigtig for den due diligence, der foretages af nye investorer eller en acquirer.
Hvad skal Kapitalforhøjelsesbeslutning indeholde
En lovmæssig kapitalforhøjelsesbeslutning i Danmark bør indeholde følgende elementer for at opfylde selskabslovens krav og muliggøre registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Beslutningsorgan og mødeoplysninger. Angivelse af, hvilken del af selskabets ledelse der træffer beslutningen — enten generalforsamlingen eller bestyrelsen i henhold til en vedtægtsmæssig bemyndigelse, jf. selskabsloven § 155. Angiv typen af møde (ordinær generalforsamling, ekstraordinær generalforsamling eller bestyrelsesmøde) og datoen. For en komplet oversigt over relaterede selskabsretlige dokumenter, herunder vedtægter og generalforsamlingsreferater, besøg forms-legal.com.
Nuværende kapital og forhøjelsesbeløb. Beslutningen skal angive selskabskapitalen inden forhøjelsen og det beløb, hvormed den forhøjes, samt den nye samlede kapital. En klar opgørelse undgår fejl ved registreringen og sikrer konsistens med selskabets ejerbog og regnskaber.
Tegningskursen. Tegningskursen angiver den kurs, til hvilken de nye kapitalandele udbydes, jf. selskabsloven § 159, stk. 1. Kurs 100 (pari) betyder, at der betales nominelt beløb. En tegningskurs over 100 skaber en overkurs, der tillægges reserverne og styrker egenkapitalen ud over den nominelle forhøjelse. Tegningskursen og den implicitte selskabsvurdering bør dokumenteres i beslutningen.
Indskudsform: kontant, apport eller fondsandele. Beslutningen specificerer formen for kapitalindskuddet. Apportindskud kræver en vurderingsberetning i henhold til selskabsloven §§ 36-38. Fondsandele udstedes ved overførsel fra reserver og kræver ikke ny kapital udefra, jf. selskabsloven § 165.
Fortegningsret og tegner. Selskabsloven § 162 giver eksisterende kapitalejere fortegningsret, det vil sige ret til at tegne de nye kapitalandele forholdsmæssigt. Beslutningen angiver, om fortegningsretten er gældende eller dispenseret fra. Tegenernes navne, CPR-/CVR-numre og det beløb, de tegner, anføres for at identificere de nye ejere.
Tegnings- og indbetalingsfrist. Beslutningen fastsætter den seneste dato for tegning og fuld indbetaling af de nye kapitalandele, jf. selskabsloven § 159, stk. 2. Fristen er vigtig for kapitalforhøjelsens gennemførelse og den efterfølgende registrering.
Anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Kapitalforhøjelsen skal anmeldes til registrering i CVR hos Erhvervsstyrelsen, jf. selskabsloven § 170, for at have retsvirkning. Beslutningen bør angive fristen for anmeldelse, typisk senest 2 uger efter tegningsfristens udløb. Registreringen bekræfter den nye selskabskapital og de nye kapitalejere i det offentlige register. Vedtægtsændring. Kapitalforhøjelsen medforer ændring af vedtægterne for bestemmelsen om selskabskapitalen. Den opdaterede vedtægt vedtages på generalforsamlingen og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Ejerbog opdateres umiddelbart og reelle ejere registreres i CVR. En korrekt dokumenteret kapitalforhøjelse styrker selskabets kreditværdighed over for banker og kreditgivere.
Sådan udfylder du Kapitalforhøjelsesbeslutning
En kapitalforhøjelsesbeslutning i Danmark udfyldes ved at gennemgå følgende trin omhyggeligt, gerne med bistand fra en advokat eller revisor.
Trin 1 - Angiv selskabsoplysninger og beslutningsorganet. Anfør selskabets fulde navn og CVR-nummer. Beslut, om kapitalforhøjelsen besluttes af generalforsamlingen eller af bestyrelsen i medfør af en vedtægtsmæssig bemyndigelse. Angiv typen af møde og datoen.
Trin 2 - Fastlæg forhøjelsesbeløbet og den nye kapital. Angiv selskabskapitalen inden forhøjelsen præcist som registreret i CVR. Bestem forhøjelsesbeløbet og beregn den nye samlede kapital. Dokumenterne skal matche den registrerede kapital nøjagtigt for at undgå afvisning fra Erhvervsstyrelsen.
Trin 3 - Fastsæt tegningskursen. Kurs 100 (pari) er det simpleste valg og gælder ved kontantindskud til pålydende. En kurs over 100 anvendes, når selskabet vurderes at have en markedsværdi over den bogførte egenkapital. Tegningskursen bør afspejle en reel markedsmæssig vurdering, navnlig ved optagelse af nye investorer.
Trin 4 - Vælg indskudsform. Vælg kontant indskud, apportindskud eller fondsandele. Ved apportindskud skal der indhentes en vurderingsberetning fra en uvildig, sagkyndig vurderingsmand (typisk en godkendt revisor), inden beslutningen vedtages, jf. selskabsloven §§ 36-38.
Trin 5 - Afklar fortegningsretten. Beslut, om eksisterende kapitalejere skal have fortegningsret, jf. selskabsloven § 162. Fortegningsret gives normalt ved kontantindskud for at beskytte eksisterende ejere mod udvanding. Dispenseres der fra fortegningsretten, bør begrundelsen fremgå af referatet.
Trin 6 - Angiv tegner(e) og indbetalingsfrist. Angiv navn og CPR-/CVR-nummer for de(n) person(er) eller selskab(er), der tegner de nye kapitalandele, og det beløb, de tegner. Fastsæt en klar frist for tegning og fuld indbetaling.
Trin 7 - Fastlæg registreringsproceduren. Angiv fristen for anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, typisk senest 2 uger efter tegningsfristens udløb. Kapitalforhøjelsen anmeldes digitalt på virk.dk, og det beløb, der er indbetalt, dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen.
Trin 8 - Underskriv og distribuer. Underskrift sker af dirigenten (generalforsamling) eller bestyrelsesformanden (bestyrelsesmøde) med dato og sted. Distribuér beslutningen til alle kapitalejere og opbevar den i selskabets arkiv.
Juridiske krav til Kapitalforhøjelsesbeslutning
En kapitalforhøjelsesbeslutning i Danmark er underlagt selskabslovens krav til kompetence, indhold og registrering.
Selskabsloven §§ 159-170 — kapitalforhøjelsesreglerne. Kapitel 11 i selskabsloven (LBK nr. 1168 af 01/09/2023) regulerer kapitalforhøjelse udtømmende. § 159 stiller krav til beslutningens indhold: forhøjelsesbeløb, tegningskurs, tegningsperiode, indbetalingsbetingelser og fortegningsrettigheder. § 160 regulerer generalforsamlingens kompetence til at beslutte forhøjelsen; for et A/S kræves som udgangspunkt 2/3 flertal ved vedtægtsændrende beslutninger.
Selskabsloven § 155 — bestyrelsens bemyndigelse. Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til inden for bestemte rammer at forhøje kapitalen, jf. § 155. Bemyndigelsen skal fremgå af vedtægterne, og dens rammer (maksimumsbeløb, tegningskurs, varighed) skal angives. Bemyndigelsens løbetid kan maksimalt udgøre fem år.
Selskabsloven § 162 — fortegningsret ved kontantindskud. Eksisterende kapitalejere i et kapitalselskab har forholdsmæssig fortegningsret til nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse mod kontant indskud, jf. § 162. Fortegningsretten kan tilsidesættes ved generalforsamlingsbeslutning, men beslutningen kræver begrundelse. Manglende overholdelse af fortegningsretten kan anfægtes af de berørte kapitalejere.
Selskabsloven §§ 36-38 — vurderingsberetning ved apportindskud. Indskydes kapital i andre værdier end kontanter, kræves en vurderingsberetning af en uvildig, sagkyndig vurderingsmand, der godtgør, at indskuddets værdi mindst svarer til de tegnede kapitalandeles pålydende. Manglende vurderingsberetning medfører, at registreringen afvises.
Selskabsloven § 165 — fondsandele. Udstedelse af fondsandele sker ved overførsel fra selskabets bundne eller frie reserver til selskabskapitalen. Fondsandelene fordeles til eksisterende kapitalejere forholdsmæssigt. Denne kapitalforhøjelsesform kræver ikke nyt kapitalindskud, men ændrer kapitalstrukturen og skal registreres i CVR.
Selskabsloven § 170 — anmeldelse til registrering. Kapitalforhøjelsen har retsvirkning fra registreringen hos Erhvervsstyrelsen i CVR. Anmeldelse skal ske digitalt på virk.dk senest to uger efter tegningsfristens udløb, og Erhvervsstyrelsen kontrollerer, at kravene til dokumentation er opfyldt.
Årsregnskabsloven. En kapitalforhøjelse påvirker selskabets balance og egenkapitalopstilling og skal afspejles i årsrapporten for det regnskabsår, hvori forhøjelsen er registreret. Revisor gennemgår dokumentationen som led i revisionen.
Selskabsskatteloven og aktieavancebeskatningsloven. Kapitalforhøjelse ved tegning til overkurs kan have skattemæssige konsekvenser for tegner og selskab. Det anbefales at indhente skatterådgivning fra en revisor eller skatteadvokat, navnlig ved apportindskud eller ved kapitalforhøjelser, der ændrer ejerstrukturen.
Almindelige fejl i Kapitalforhøjelsesbeslutning
Kapitalforhøjelsesbeslutninger i Danmark ugyldiggøres eller forsinkes af en række typiske fejl, som man bør undgå.
Fejl 1 - Manglende kompetence til at beslutte forhøjelsen. Kapitalforhøjelse er en vedtægtsændrende beslutning i kraft af dens virkning på selskabskapitalen og kræver som udgangspunkt generalforsamlingens godkendelse med 2/3 flertal. Bestyrelsen kan kun beslutte forhøjelsen, hvis der foreligger en udtrykkelig vedtægtsmæssig bemyndigelse, jf. selskabsloven § 155. En bestyrelsebeslutning uden gyldig bemyndigelse er ugyldig.
Fejl 2 - Manglende vurderingsberetning ved apportindskud. Indskydes værdier andre end kontanter, er vurderingsberetningen obligatorisk, jf. selskabsloven §§ 36-38. Undlades beretningen, afvises registreringen hos Erhvervsstyrelsen, og kapitalforhøjelsen er ikke gyldig. Indhent altid vurderingsberetning fra en godkendt revisor, inden beslutningen vedtages.
Fejl 3 - Tilsidesættelse af fortegningsretten uden gyldig begrundelse. Eksisterende kapitalejere har fortegningsret, jf. selskabsloven § 162. En beslutning, der tilsidesætter fortegningsretten uden lovlig begrundelse og tilstrækkelig informeret godkendelse, kan anfægtes ved Sø- og Handelsretten.
Fejl 4 - Forkert tegningskurs. En tegningskurs, der ikke afspejler en reel markedsmæssig vurdering af selskabet, kan skade eksisterende kapitalejere ved udvanding eller nye investorer ved overkursbetaling. Tegningskursen bør fastsættes på baggrund af en forsvarlig vurdering, navnlig ved optagelse af nye investorer.
Fejl 5 - Kapitalforhøjelsen anmeldes ikke til Erhvervsstyrelsen. Kapitalforhøjelsen har ingen retsvirkning, før den er registreret i CVR, jf. selskabsloven § 170. Mange selskaber forsømmer at anmelde i tide. Sæt en klar intern frist for anmeldelse umiddelbart efter tegningsfristens udløb.
Fejl 6 - Uoverensstemmelse med ejerbogen. De nye kapitalejere skal registreres i ejerbogen, jf. selskabsloven § 50. Opdateres ejerbogen ikke efter kapitalforhøjelsen, opstår der uklarhed om ejerforholdet. Opdatér altid ejerbogen og ejerregistreringen i CVR i sammenhæng med kapitalforhøjelsen.
Fejl 7 - Manglende samtykke fra eksisterende kreditorer. Kapitalforhøjelsen kan under visse omstændigheder kræve samtykke fra kreditorer, navnlig hvis der er særlige klausuler i låneaftaler (negative pledge, change of control). Gennemgå altid gældende kreditaftaler inden kapitalforhøjelse for at undgå brud på aftalebetingelser.
Citér denne side
Henvis til denne gratis skabelon i en artikel, et pensum eller en forskningsnote:
Forms Legal. (2026). Kapitalforhøjelsesbeslutning (Danmark) [Legal document template]. Forms Legal. https://forms-legal.com/da/danmark/business/corporate/kapitalforhoejelse-beslutning
"Kapitalforhøjelsesbeslutning (Danmark)." Forms Legal, 2026, https://forms-legal.com/da/danmark/business/corporate/kapitalforhoejelse-beslutning.
@misc{formslegal-kapitalforhoejelse-beslutning,
author = {{Forms Legal}},
title = {Kapitalforhøjelsesbeslutning (Danmark)},
year = {2026},
howpublished = {\url{https://forms-legal.com/da/danmark/business/corporate/kapitalforhoejelse-beslutning}},
note = {Free legal document template}
}Også tilgængelig for disse jurisdiktioner:
Ofte stillede spørgsmål
Kapitalforhøjelse besluttes normalt af generalforsamlingen, da forhøjelsen de facto ændrer vedtægternes bestemmelse om selskabskapitalen, jf. selskabsloven (LBK nr. 1168 af 01/09/2023) § 159. For et ApS med direktion alene (og ingen bestyrelse) er det altså kapitalejernes generalforsamling, der vedtager beslutningen. I et ApS eller A/S med bestyrelse kan generalforsamlingen vedtage en vedtægtsmæssig bemyndigelse til bestyrelsen, jf. selskabsloven § 155, der giver bestyrelsen ret til inden for fastlagte rammer — maksimumbeløb, tegningskurs og tidsbegrænsning på maksimalt fem år — at gennemføre kapitalforhøjelse uden yderligere generalforsamlingsgodkendelse. Bemyndigelsen skal fremgå af vedtægterne og kan fornyes. Har selskabet ikke en vedtægtsmæssig bemyndigelse til bestyrelsen, kræves generalforsamlingsbeslutning, typisk med 2/3 flertal, da en kapitalforhøjelse anses for en væsentlig disposition.
Fortegningsret er eksisterende kapitalejeres ret til at tegne nye kapitalandele forholdsmæssigt ved en kapitalforhøjelse mod kontant indskud, jf. selskabsloven § 162. Formålet er at beskytte eksisterende ejere mod udvanding — det vil sige en reduktion af deres ejerandel og stemmevægt som følge af, at nye kapitalandele tegnes af tredjemand. Fortegningsretten kan tilsidesættes ved generalforsamlingsbeslutning med det flertal, der kræves til vedtægtsændringer (normalt 2/3). Beslutningen om at tilsidesætte fortegningsretten bør begrundes — typisk med, at en bestemt ekstern investor eller strategisk partner ønskes som ny kapitalejer. Tilsidesættes fortegningsretten uden begrundelse eller i strid med lighedsprincippet, kan de berørte kapitalejere anfægte beslutningen ved domstolene. Fortegningsretten gælder derimod ikke automatisk ved kapitalforhøjelse ved apportindskud eller fondsandele.
Kapitalforhøjelse kan gennemføres på tre principielt forskellige måder. Ved kontant indskud betaler tegnerne et kontantbeløb svarende til tegningskursen for de nye kapitalandele; dette er den mest almindelige form. Ved apportindskud indskydes andre værdier end kontanter — eksempelvis fast ejendom, maskiner, varelager, immaterielle rettigheder eller en bestående virksomhed. Apportindskud kræver en lovpligtig vurderingsberetning udarbejdet af en uvildig, sagkyndig vurderingsmand, typisk en godkendt revisor, jf. selskabsloven §§ 36-38, der godtgør, at indskuddets værdi mindst svarer til de tegnede kapitalandeles pålydende. Fondsandele udstedes ved overførsel fra selskabets egne reserver (bundne eller frie) til selskabskapitalen, jf. selskabsloven § 165. Fondsandele kræver ikke nyt kapitalindskud fra udenfor og fordeles til eksisterende kapitalejere forholdsmæssigt. Alle tre former skal registreres hos Erhvervsstyrelsen i CVR for at have retsvirkning.
Ja, en kapitalforhøjelse har retsvirkning over for omverdenen først fra det tidspunkt, den er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) hos Erhvervsstyrelsen, jf. selskabsloven § 170. Anmeldelsen sker digitalt på virk.dk. Ved anmeldelsen indsendes en kopi af den vedtagne kapitalforhøjelsesbeslutning, dokumentation for, at kapitalen er fuldt indbetalt, og ved apportindskud vurderingsberetningen. Efter registreringen er den nye kapital offentligt synlig i CVR, og de nye kapitalejere kan registreres i ejerbogen og i Det Offentlige Ejerregister, hvis deres andel udgør 5 % eller mere. Tidsmæssigt skal anmeldelsen ske hurtigst muligt — som god praksis senest to uger efter tegningsfristens udløb. Gennemføres kapitalforhøjelsen uden registrering, er den juridisk set ikke gyldig.
Ja, kapitalforhøjelse kan ske til en kurs over 100 (over pålydende), det vil sige til overkurs. Overkurs opstår, når tegnerne betaler mere end den nominelle pålydende værdi af de kapitalandele, de tegner. Den del af indbetalingen, der overstiger pålydende, benævnes overkurs og skal tilskrives selskabets bundne reserve (overkursreserve), jf. årsregnskabsloven. Overkursen udgør en del af egenkapitalen men er bundet og kan ikke udloddes som udbytte uden at følge de procedurer, der gælder for nedsættelse af bundne reserver. Tegningskursen ved overkurs fastsættes normalt på baggrund af en selskabsvurdering — eksempelvis baseret på en multipel af EBITDA eller en DCF-model — og afspejler selskabets markedsværdi. Overkurs er særligt relevant, når nye investorer tegner kapital, da det indirekte angiver den pris, investoren betaler for en given ejerandel. Det anbefales at dokumentere vurderingsgrundlaget i bestyrelsesreferatet for at undgå anfægtelse fra eksisterende ejere.
Denne skabelon stilles kun til rådighed til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Love varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og ændrer sig over tid. Kontakt en kvalificeret advokat for rådgivning, der er specifik for din situation.Fuld ansvarsfraskrivelse
Fandt du en fejl? Sig tilRelated Documents
You may also find these documents useful:
Referat af generalforsamling
Referat af ordinær eller ekstraordinær generalforsamling i et dansk ApS eller A/S med valg af dirigent, godkendelse af årsrapport, anvendelse af resultat og øvrige beslutninger. Udarbejdet efter selskabsloven (LBK nr. 1168 af 01/09/2023), herunder § 101 om protokol.
Vedtægter for ApS
Vedtægter for et dansk anpartsselskab (ApS), der fastlægger navn, hjemsted, formål, selskabskapital, ledelse, tegningsregel og generalforsamling. Udarbejdet efter selskabsloven (LBK nr. 1168 af 01/09/2023) og registreret hos Erhvervsstyrelsen i CVR.
Stiftelsesdokument for ApS
Stiftelsesdokument for et dansk anpartsselskab (ApS), der angiver stiftere, selskabskapital, tegningskurs, ledelse og retsvirkning. Udarbejdet efter selskabsloven (LBK nr. 1168 af 01/09/2023) med en minimumskapital på 20.000 kr. og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Ejeraftale (anpartshaveroverenskomst)
Ejeraftale (anpartshaveroverenskomst) mellem kapitalejere i et dansk ApS eller A/S om styring, beslutninger, udbytte, forkøbsret, medsalgsret og indløsning. Reguleret af selskabsloven § 82 og aftaleloven (LBK nr. 193 af 02/03/2016), bindende mellem parterne, men ikke for selskabet.