Fondsfundats

Fondsfundatsen er det grundlæggende stiftelsesdokument for en dansk fond, der fastlægger fondens navn, formål, grundkapital, bestyrelse, uddelingskriterier og tilsynsforhold. Fondsfundatsen i Danmark er reguleret af to parallelle love afhængigt af fondens type: erhvervsdrivende fonde reguleres af erhvervsfondsloven (lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019), mens ikke-erhvervsdrivende fonde reguleres af fondsloven (lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012). Erhvervsdrivende fonde registreres hos Erhvervsstyrelsen og er underlagt Erhvervsstyrelsens tilsyn, mens ikke-erhvervsdrivende fonde registreres hos og er under tilsyn af Civilstyrelsen.

En dansk fond er en selvstændig juridisk person, der bygger på et uigenkaldeligt formueudskillelse fra stifteren. Det centrale kendetegn ved en fond er, at den afgivne formue er bundet til fondens formål og ikke kan tilbageføres til stifter eller dennes nærtstående. Fonden adskiller sig derved fundamentalt fra en forening, der ejes og kontrolleres af sine medlemmer via generalforsamlingen. Fonden ledes af en bestyrelse, der ikke er ejer, men forvalter af fondens midler.

Erhvervsdrivende fonde efter erhvervsfondsloven adskiller sig fra ikke-erhvervsdrivende fonde ved, at de driver eller har bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomhed, for eksempel ved at eje aktier i et driftsselskab. Erhvervsdrivende fonde er underlagt strengere krav om regnskabsaflæggelse, revision, ledelsesstruktur og Erhvervsstyrelsens tilsyn. Den erhvervsdrivende fond skal have grundkapital på mindst 300.000 kr., jf. erhvervsfondslovens § 10. Ikke-erhvervsdrivende fonde efter fondsloven har et minimumskrav til grundkapitalen på 250.000 kr., jf. fondslovens § 8.

Fondsfundatsen er fondens grundlov og kan kun ændres med tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. erhvervsfondslovens § 89 og fondslovens § 30. Denne uændrerlighed er kerneegenskaben ved en fond og er med til at sikre, at stifterens vilje opretholdes på lang sigt. Civilstyrelsen vejleder om oprettelse af ikke-erhvervsdrivende fonde og kan i særlige tilfælde ændre en fundats, hvis formålet er blevet umuligt at opfylde. Erhvervsstyrelsen fører løbende tilsyn med, at erhvervsdrivende fonde overholder fundatsen og loven.

Fondsfundatsen udformes ved stiftelsen af fonden og skal indeholde fondens navn og hjemsted, formål med klar angivelse af formålsmodtagere, grundkapitalens størrelse og sammensætning, bestyrelsens sammensætning, valgperiode og habilitetskrav, tegningsregel, uddelingskriterier og -procedurer, regnskabsår og revisionskrav samt regler for fundatsændring. Stifter kan i fundatsen fastlægge, at stifter eller stifters slægt har ret til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer, men stifter kan ikke forbeholde sig retten til at trække formuen tilbage eller ændre fundatsen ensidigt.

Forms-legal.com leverer en fondsfundats-skabelon, der dækker kravene i erhvervsfondsloven og fondsloven, og som kan tilpasses den konkrete fonds formål og kapitalstruktur. Skabelonen indeholder de nødvendige klausuler om uigenkaldeligt formueudskillelse, bestyrelsesinstrukser og tilsynsbestemmelser. Det anbefales at indhente juridisk rådgivning fra en advokat med erfaring i fondsret, inden fondsfundatsen endeligt vedtages og indsendes til registrering.

Fondsfundatsen er det centrale stiftelsesdokument og er nødvendig i følgende situationer.

Stiftelse af en ny fond. Enhver oprettelse af en dansk fond kræver en fondsfundats, der opfylder kravene i erhvervsfondsloven eller fondsloven. Fundatsen indsendes til registrering hos Erhvervsstyrelsen (erhvervsdrivende fond) eller Civilstyrelsen (ikke-erhvervsdrivende fond) som betingelse for fondenes retsevne og status som selvstændig juridisk person. Uden en godkendt fundats er fonden ikke anerkendt som en fond i retlig forstand.

Testamentarisk stiftelse. Mange fonde oprettes via testamente, hvor stifter ved sin død overfører formue til en fond med et bestemt formål. I så fald udarbejdes fundatsen af stifter som del af testamentet eller som et selvstændigt dokument, der aktiveres ved dødsfald. Fundatsen skal opfylde fondslovens krav, og Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen skal godkende den, inden fonden kan registreres og forvalte arven.

Familiefondes videreførelse af erhvervsarv. Erhvervsdrivende fonde bruges i Danmark ofte til at sikre, at en virksomhed ikke sælges, men videreføres for næste generationer med familiens eller erhvervets interesser for øje. Erhvervsdrivende fonde som A.P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden og Veluxfonden er eksempler på dette. En fondsfundats er grundlaget for denne struktur.

Almennyttig uddeling og skattemæssig planlægning. En fond, der opfylder kravene om almennyttigt formål, kan opnå fritagelse for selskabsskat på afkastet, jf. selskabsskatteloven § 1. Fundatsen er dokumentationen for det almennyttige formål og er en forudsætning for skattefritagelsen. Fundraisende organisationer anvender fondsstiftelse som en langsigtet finansieringsmodel.

Ændring af eksisterende fundats. Hvis fondens formål er forældet eller umuligt at opfylde, kan bestyrelsen indstille til Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen om fundatsændring. Tilsynsmyndigheden kan godkende ændringen, hvis formålet er umuligt at opfylde, eller ændringen er nødvendig for at bevare fondens virke. Fundatsændringer dokumenteres formelt og tilsendes tilsynsmyndighed.

En retsgyldig fondsfundats i Danmark indeholder følgende elementer, der opfylder erhvervsfondslovens § 10 og fondslovens § 8 og sikrer godkendelse af Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen.

Navn, hjemsted og stiftelsesdato. Fondens officielle navn, hjemstedskommune og datoen for stiftelsen. Fondens navn bør angive, at der er tale om en fond, for eksempel ved at indeholde ordet Fond. Erhvervsdrivende fonde skal indeholde betegnelsen Fond i navnet eller lign., jf. erhvervsfondslovens § 14.

Formål. En klar og specifik angivelse af fondens formål med angivelse af formålsmodtagere og aktivitetstype. Formålet er det absolutte centrum i en fondsfundats, da det binder bestyrelsen og tilsynsmyndighederne i al fremtid. Formålet bør ikke tjene stifterens eller bestyrelsens private interesser, men et almennyttigt eller velgørende formål.

Grundkapital og midler. Angivelse af grundkapitalens størrelse og form for indskud. Erhvervsdrivende fonde skal have grundkapital på mindst 300.000 kr., ikke-erhvervsdrivende fonde mindst 250.000 kr. Fundatsen skal angive, at grundkapitalen er uangribelig og kun afkastet kan uddeles. Investeringspolitikken bør beskrives i overensstemmelse med kravet om forsvarlig kapitalforvaltning.

Bestyrelse. Antal bestyrelsesmedlemmer (mindst 3 for erhvervsdrivende fonde, jf. erhvervsfondslovens § 21), valgperiode, konstituering, beslutningsdygtighed og regler om inhabilitet. Habilitetskravene er strenge: bestyrelsesmedlemmer er inhabile ved behandling af sager om støtte til sig selv, nærtstående eller tilknyttede virksomheder. For at skabe tillid og troværdighed anbefaler Erhvervsstyrelsen, at flertal af bestyrelsesmedlemmer er uafhængige.

Tegningsregel. Klart defineret regel for, hvem der kan forpligte fonden. Erhvervsdrivende fonde med bestyrelse: typisk formanden og et andet bestyrelsesmedlem i forening. Tegningsreglen registreres hos Erhvervsstyrelsen og er tilgængelig i CVR.

Uddelingskriterier og -procedure. En beskrivelse af de kriterier, bestyrelsen anvender ved tildeling af legater, stipendier eller støtte. Klare uddelingskriterier sikrer transparent og konsekvent praksis og gør det muligt for tilsynsmyndigheder og revisorer at kontrollere, om uddelingerne sker i overensstemmelse med formålet. Forms-legal.com tilbyder skabeloner med koordinerede dokumenter til fonde.

Regnskab og revision. Regnskabsår, krav om statsautoriseret eller registreret revisor og pligt til indsendelse af årsrapport. Erhvervsdrivende fonde er underlagt årsregnskabslovens krav til årsrapporten og skal indsende den til Erhvervsstyrelsen. Civilstyrelsen modtager årsrapporter fra ikke-erhvervsdrivende fonde og kan kræve særlig revision.

Tilsyn og fundatsændring. Angivelse af tilsynsmyndighed (Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen) og krav om tilsynsmyndighedens godkendelse af fundatsændringer. Fondsloven kapitel 4 og erhvervsfondslovens kapitel 14 regulerer tilsynets indhold og beføjelser, herunder mulighed for at afsætte bestyrelsesmedlemmer og kræve ny revision.

Fondsfundatsen udfyldes omhyggeligt trin for trin, da fejl kan medføre afvisning ved registrering eller problemer ved tilsynets løbende kontrol.

Trin 1 — Fastlæg fondstype. Beslut, om fonden er erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende, inden fundatsen skrives. Er fondens formål at drive eller kontrollere erhvervsvirksomhed, er den erhvervsdrivende og reguleres af erhvervsfondsloven og registreres hos Erhvervsstyrelsen. Er formålet rent almennyttigt uden erhvervsmæssig aktivitet, er den ikke-erhvervsdrivende og reguleres af fondsloven og registreres hos Civilstyrelsen.

Trin 2 — Vælg navn og hjemsted. Vælg et navn, der tydeligt identificerer fonden. For erhvervsdrivende fonde gælder navnekrav svarende til erhvervsfondslovens § 14. Angiv hjemstedskommunen, der afgør tilsynsmyndighedens stedlige kompetence.

Trin 3 — Formuler formålet præcist. Beskriv formålet konkret og utvetydigt. Angiv formålsmodtagere (for eksempel studerende ved danske universiteter, patienter med en bestemt sygdom, kunstnere), aktivitetstype (legater, stipendier, forskningstilskud, anlæg af faciliteter) og eventuelle geografiske eller faglige afgrænsninger. Formålet binder bestyrelsen og tilsynet i al fremtid.

Trin 4 — Fastlæg grundkapitalen. Angiv grundkapitalens størrelse. Erhvervsdrivende fonde: mindst 300.000 kr. Ikke-erhvervsdrivende fonde: mindst 250.000 kr. Beskriv kapitalens form (kontant, aktier, fast ejendom). Ved apportindskud kræves en vurderingsberetning.

Trin 5 — Sammensæt bestyrelsen. Angiv antallet af bestyrelsesmedlemmer. Erhvervsdrivende fonde skal have mindst 3 bestyrelsesmedlemmer. Overvej, om stifter eller stifters slægt skal have ret til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Beskriv valgprocedure og valgperiode, og indsæt klare habilitetskrav.

Trin 6 — Fastsæt tegningsregel. Angiv præcist, hvem der tegner fonden. Vær specifik om, om formanden tegner alene, eller om to bestyrelsesmedlemmer tegner i forening. Registrér tegningsreglen ved anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen.

Trin 7 — Fastlæg uddelingskriterier. Beskriv de kriterier, der gælder for ansøgere eller formålsmodtagere. Jo mere præcise kriterierne er, desto lettere er det for bestyrelsen at administrere fonden konsekvent og for tilsynet at kontrollere, at midlerne bruges rigtigt.

Trin 8 — Angiv regnskabsår og revisionskrav. Angiv regnskabsåret og krav om statsautoriseret eller registreret revisor. Revisionspligten er obligatorisk for alle fonde.

Trin 9 — Indsæt tilsyns- og fundatsændringsklausuler. Angiv tilsynsmyndighed og den lovhjemlede procedure for fundatsændring. Klausulen beskytter fonden mod uautoriserede ændringer og signalerer over for tilsynsmyndigheden, at bestyrelsen kender sine rammer.

Trin 10 — Underskriv og indsend til registrering. Stifter underskriver fundatsen. For erhvervsdrivende fonde indsendes til Erhvervsstyrelsen via virk.dk. For ikke-erhvervsdrivende fonde indsendes til Civilstyrelsen. Vedlæg oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes fulde navne, CPR-numre og adresser.

Fondsfundatsen er underlagt en række lovbestemte krav i erhvervsfondsloven og fondsloven, der skal opfyldes for at fonden kan registreres og drive virksomhed lovligt.

Erhvervsfondsloven og fondsloven. Den erhvervsdrivende fond er reguleret af erhvervsfondsloven (LBK nr. 984 af 20. september 2019), og den ikke-erhvervsdrivende fond er reguleret af fondsloven (LBK nr. 938 af 20. september 2012). Disse love fastlægger minimumskravene til fundatsens indhold, bestyrelsesstrukturen, grundkapitalen, regnskabsaflæggelsen og tilsynet.

Grundkapitalkrav. Erhvervsdrivende fonde skal have grundkapital på mindst 300.000 kr., jf. erhvervsfondslovens § 10. Ikke-erhvervsdrivende fonde skal have grundkapital på mindst 250.000 kr., jf. fondslovens § 8. Grundkapitalen er uangribelig og kan ikke uddeles, men alene afkastet kan bruges til uddelinger.

Bestyrelseskrav. Erhvervsdrivende fonde skal have en bestyrelse på mindst 3 medlemmer, jf. erhvervsfondslovens § 21. Bestyrelsesmedlemmer skal opfylde habilitetsreglerne i erhvervsfondslovens § 26 (inhabilt ved behandling af sager om støtte til sig selv eller nærtstående). Fondsloven har tilsvarende habilitetsregler i § 16.

Tilsyn. Erhvervsdrivende fonde er under Erhvervsstyrelsens tilsyn, jf. erhvervsfondsloven kapitel 14. Ikke-erhvervsdrivende fonde er under Civilstyrelsens tilsyn, jf. fondsloven kapitel 4. Tilsynet kan kræve indsigt i fondens regnskaber og korrespondance, og kan i grove tilfælde afsætte bestyrelsen og udpege en ny. Civilstyrelsen vejleder om oprettelse og drift af ikke-erhvervsdrivende fonde.

Fundatsændring. En fondsfundats kan kun ændres med tilsynsmyndighedens godkendelse, jf. erhvervsfondslovens § 89 og fondslovens § 30. Bestyrelsen kan indstille til ændring, og tilsynsmyndigheden godkender, hvis ændringen er sagligt begrundet, for eksempel fordi formålet er umuligt at opfylde. Ensidigt fastsatte fundatsændringer af bestyrelsen er ugyldige.

Regnskabsaflæggelse. Fonde er regnskabspligtige og skal udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven. Erhvervsdrivende fonde indsender årsrapporten til Erhvervsstyrelsen, der offentliggør den. Ikke-erhvervsdrivende fonde indsender til Civilstyrelsen. Revisionen skal foretages af statsautoriseret eller registreret revisor.

Skat. Almennyttige fonde kan under visse betingelser opnå fritagelse for selskabsskat på afkastet, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6. Fondene er derudover underlagt arveafgiftsloven og boafgiftsloven ved testamentarisk stiftelse. Skat vejleder om de skattemæssige konsekvenser af fondsstiftelse.

Fondsfundatser i Danmark svækkes af disse fejl, der kan medføre afvisning ved registrering, tilsynsindgreb eller skattemæssige problemer.

Fejl 1 — For vagt formål. Et formål, der alene siger, at fonden støtter almennyttige formål, er for generelt og vil blive afvist af Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen. Formålet skal specificere formålsmodtagere, aktivitetstype og eventuelle geografiske afgrænsninger. Vaghed åbner tillige for bestyrelsesskøn, der kan føre til misbrug.

Fejl 2 — Utilstrækkelig grundkapital. Stiftere undervurderer undertiden minimumskravene: 300.000 kr. for erhvervsdrivende fonde og 250.000 kr. for ikke-erhvervsdrivende fonde. Fundatsen afvises ved registrering, hvis grundkapitalen ikke opfylder lovens minimumskrav.

Fejl 3 — Stifter forbeholder sig for store beføjelser. Stifter kan ikke forbeholde sig ret til at tilbagekalde formuen eller ændre fundatsen ensidigt. En fundats med sådanne klausuler anerkendes ikke som en fond, men behandles som en personlig formue med bestemte formål. Stifter kan udpege bestyrelsesmedlemmer, men kan ikke kontrollere bestyrelsen i dens forvaltning.

Fejl 4 — Uklar tegningsregel. En uklar tegningsregel skaber tvivl om, hvem der gyldigt kan indgå aftaler og disponere over fondens midler. Erhvervsstyrelsen og banker kræver en præcis tegningsregel. Angiv entydigt, om formanden tegner alene, eller om to i forening tegner.

Fejl 5 — Manglende habilitetsregler. Fundatser, der ikke indeholder klare habilitetsregler for bestyrelsesmedlemmer, åbner for interessekonflikter og kan give anledning til tilsynsindgreb. Erhvervsfondslovens § 26 og fondslovens § 16 stiller krav om habilitet; indsæt disse regler eksplicit i fundatsen.

Fejl 6 — Forveksling af erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fond. At indsende en fundats for en erhvervsdrivende fond til Civilstyrelsen, eller omvendt, er en hyppig fejl. Sørg for at identificere fondstypen korrekt og vælge den rette tilsynsmyndighed og lovhjemmel.