Hesteejeraftale Danmark (pasning og opstaldning)

Hesteejeraftale Danmark er en skriftlig aftale om opstaldning og pasning af en hest, der indgås mellem hestens ejer og en stald, et ridecenter eller en privatperson (herefter samlet „staldejer”), der stiller opstaldningsplads og pasningsydelser til rådighed. Aftalen regulerer hestens UELN-identifikation, veterinærforhold, pasningspakkens indhold, det månedlige vederlag, opsigelsesvarslet og ansvarsfordelingen ved sygdom, ulykke og skader.

Den retlige baggrund er aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) for aftalens indgåelse og gyldighed, og dyreværnsloven (LBK nr. 20 af 08-01-2020) for dyrets velfærd. Dyreværnslovens § 1 fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der har dyr i sin varetægt — herunder en staldejer med en opstaldet hest — er forpligtet til at opfylde disse krav. Tilsidesættes de, kan der pålægges bøde- eller fængselsansvar, jf. dyreværnslovens § 28.

For heste gælder EU-dyresundhedsforordningen 2016/429 (Animal Health Law), der fastsætter krav om, at alle heste (equidae) er identificeret med et UELN-nummer (Universal Equine Life Number) og medfølgende hestepas. Bekendtgørelse om identifikation af heste (BEK nr. 685 af 05-06-2019) gennemfører reglerne i dansk ret og kræver, at hestens pas altid følger hesten ved transport og opbevares i stalden under opstaldning. Hestepasnet indeholder dyrets identifikation, vaccinationshistorik og medicinbehandlingsoplysninger, som er afgørende for en korrekt pasning.

En hesteejeraftale tjener følgende centrale formål. For det første dokumenterer den hestens identitet (navn, race, UELN-nummer) og sundhedsstatus, herunder vaccinationer, medicinering og eventuelle sygdomme. For det andet fastlægger den pasningspakkens præcise indhold — hvad der er inkluderet (foder, strøelse, daglig pleje, foldgang, ridning), og hvad ejeren selv er ansvarlig for. For det tredje regulerer den det månedlige vederlag og betalingsbetingelserne. For det fjerde fastlægger den opsigelsesvarslet, så ingen part er usikker på, hvornår aftalen ophører.

Endelig regulerer aftalen staldejerens fuldmagt til at autorisere akut dyrlægebehandling, og ansvarsfordelingen ved hestens sygdom, ulykke, bortkomst eller dødsfald. Da heste er kostbare dyr med komplekse sundhedsbehov, er klarhed om ansvar og fuldmagtsforhold afgørende. Hesteejere og staldejere i Danmark bør altid indgå en skriftlig aftale for at beskytte begge parters interesser og — vigtigst af alt — for at sikre hestens velfærd. Brug forms-legal.com til at oprette din hesteejeraftale, og se tillige vores dyrepasningsaftale for øvrige dyr.

Hesteejeraftale Danmark er relevant i alle situationer, hvor en hest opstaldes eller passes af andre end ejeren. Nedenfor beskrives de typiske situationer.

Ny opstaldning i en kommerciel stald eller et ridecenter. Indgås der aftale om opstaldning i en kommerciel stald eller et ridecenter, bør der altid oprettes en skriftlig aftale, der fastlægger pasningspakke, vederlag, opsigelsesvarsel og ansvar. Mange staldejere bruger standardkontrakter, men hesteejeren bør sikre sig, at alle relevante forhold er dækket, herunder vaccinationskrav og reglerne for foldgang.

Privat opstaldning hos en bekendt eller en privatstald. Heste opstaldes ofte hos privatpersoner med ledig staldplads mod et vederlag. Her er en skriftlig aftale særlig vigtig, fordi der ikke foreligger et erhvervsmæssigt standardvilkårssæt. Aftalen bør regulere præcist, hvad staldejer er forpligtet til at levere, og hvad ejeren selv er ansvarlig for.

Sameje af hest. To eller flere personer, der ejer en hest i fællesskab, bør oprette en hesteejeraftale, der regulerer ejerandelene, brugsretten (hvem rider hvornår), betalingen af udgifter og muligheder for at udtræde af samejet. Samejeoverenskomsten sikrer, at interesserne er afstemt, inden konflikter opstår.

Midlertidig opstaldning og pasning. Ejere, der er på rejse eller ikke kan passe hesten i en periode, kan aftale midlertidig opstaldning og pasning med en stald. Aftalen bør fastsætte perioden, pasningspakkens indhold, vederlaget og staldejerens fuldmagt til akut dyrlægebehandling.

Leje eller brug af hest af anden hesteinteresseret. Hesteejeraftaler kan tillige regulere situationer, hvor tredjemand (en lejer eller bruger) ønsker at ride hesten mod betaling. Her opstår spørgsmålet om forsikring og ansvar for rytterskader og hesteskader under rideriet, som bør reguleres eksplicit.

Fortolkningstvister og arveskifte. Dør hestens ejer, eller opstår der arvestrid, er en klar skriftlig aftale om hestens opstaldning og ejerforhold afgørende dokumentation for, hvem der har ansvar for hesten og betaler udgifterne, indtil boet er afgjort, jf. arveloven (LBK nr. 1347 af 15-06-2021).

Erhvervsmæssig rideskole. En rideskole, der lejer sig ind hos en stald eller ønsker at bruge heste til undervisning, har behov for en klar skriftlig aftale, der regulerer brugsretten til hestene, forsikringsforhold, elevernes sikkerhed og ansvaret for skader. Aftalen kan kombinere elementer fra hesteejeraftale og serviceaftale.

Hesteejeraftale Danmark bør indeholde disse nøgleelementer for at sikre en fuldt dækkende regulering af opstaldnings- og pasningsforholdet.

Hestens identifikation og UELN. Hestens registrerede navn, race, farve, fødselsår, køn og UELN-nummer fra hestepaseet. UELN-nummeret er det obligatoriske identifikationsnummer for alle equidae i Danmark og EU, jf. EU dyresundhedsforordning 2016/429 og BEK nr. 685 af 05-06-2019. Passet bør opbevares i stalden under opstaldningsperioden.

Sundhedsoplysninger og vaccinationsstatus. En detaljeret oversigt over hestens aktuelle vaccinationsstatus (influenzavaccination er obligatorisk ved mange stævner; stivkrampevaccination anbefales), igangværende medicinering (præparat, dosis, tidspunkt), kroniske sygdomme (fx mavesår, tarmkrampe, metaboliske lidelser) og eventuelle adfærdsmæssige særtræk (fx skræmsom, pader, sparker). Disse oplysninger er afgørende for staldejerens daglige pasning og for dyrlægens akutbehandling.

Pasningspakkens præcise indhold. Klar beskrivelse af, hvad der er inkluderet i vederlaget: type og mængde foder (høj, kraftfoder, tilskud), strøelse, daglig pleje (hove, pels, fodring), foldgang (alene/i flok, antal timer dagligt) og eventuel ridning eller træning. Hvad der ikke er inkluderet, bør ligeledes fremgå for at forebygge misforståelser.

Vederlag og betalingsbetingelser. Det månedlige vederlag i kr., betalingsdato (typisk forudbetalt den 1. i måneden) og betalingsmåde. Er der særskilte priser for ekstraydelser (skonings-, dyrlæge- eller tandlægebesøg, ridningtimer, træning), bør disse fremgå af et prisskema.

Opsigelsesvarsel. Et klart opsigelsesvarsel for begge parter — typisk 1-3 måneder til udgangen af en måned. En klar opsigelsesfrist sikrer, at ejeren har tid til at finde en ny staldplads, og at staldejer kan planlægge belægningen.

Dyrlægefuldmagt og nødberedskab. Staldejerens fuldmagt til at autorisere akut dyrlægebehandling, hvis ejeren er utilgængelig, herunder eventuel udgiftsgrænse og krav om at kontakte ejeren hurtigst muligt. Udgifter til nødvendig behandling afholdes normalt af ejeren.

Ansvarsfordeling. En klar regulering af staldejerens ansvar for skader forårsaget af uagtsomhed (mangelfuld fodring, fejlagtig opstaldning, dårligt hegn), og ejerens ansvar for hestens skader på tredjemand, staldpersonel og staldanlæg. Ejer bør tegne en hesteansvars- og -kaskoforsikring. Brugere af forms-legal.com kan se tilhørende dyrepasningsaftale for øvrig dyrepasning.

Hesteejeraftale Danmark udfyldes korrekt ved at følge disse trin.

Trin 1 — Angiv begge parters kontaktoplysninger. Skriv ejerens fulde navn, adresse, mobilnummer og e-mail, samt staldens officielle navn, adresse og telefonnummer. Ejers mobilnummer er vigtigt som nødkontakt.

Trin 2 — Udfyld hestens UELN-identifikation. Angiv hestens registrerede navn og UELN-nummer fra hestepaseet. Verificér UELN-nummeret i passet inden underskrift. Passet opbevares i stalden under opstaldningen, jf. BEK nr. 685 af 05-06-2019.

Trin 3 — Dokumentér sundhedsoplysninger detaljeret. Angiv vaccinationsstatus for influenza og stivkrampe (dato for seneste vaccination), igangværende medicinering (præparat, dosis, tidspunkt og varighed) og kendte kroniske sygdomme. Vær udtømmende — manglende information om sygdom eller medicin kan skade hesten.

Trin 4 — Vælg pasningspakken. Angiv klart, hvad der er inkluderet i vederlaget. Brug om nødvendigt et bilag med detaljeret beskrivelse af fodringsplan, strøelsestype og pleje. Jo mere præcis beskrivelsen er, jo færre misforståelser opstår der i det daglige.

Trin 5 — Fastsæt vederlag og betalingsdato. Angiv det månedlige beløb og datoen for betaling (typisk forudbetalt den 1. i måneden). Notér, om vederlaget er inkl. eller ekskl. moms, jf. momslovens regler.

Trin 6 — Aftal opsigelsesvarslet. Angiv, hvor mange måneders opsigelsesvarsel der gælder for begge parter. Et varsel på mindst 1 måned er normalt.

Trin 7 — Giv veterinærfuldmagt. Angiv klart, om staldejer har fuldmagt til akut dyrlægebehandling, og eventuelle udgiftsgrænser. Udgifter afholdes normalt af ejeren.

Trin 8 — Underskrift inden indflytning. Begge parter underskriver, inden hesten indsættes. Begge beholder et eksemplar. Digital underskrift via MitID er gyldig.

Trin 9 — Kontrollér lokalplanens krav. Visse kommuner og staldzoner har særlige regler for hold af heste og opbevaring af husdyr. Undersøg, om stalden overholder kommunens krav til dyreholdet (staldfaciliteter, arealbehov, lugtemissionskrav) i overensstemmelse med husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) og eventuelle lokalplanbestemmelser. Er der tale om et erhvervsmæssigt ridecenter, kræves særskilt godkendelse.

Trin 10 — Overvej et overdragelsesstykke ved sameje. Er hesten ejet af to eller flere personer i fællesskab (fx et hestehold-fællesskab), bør der tillige oprettes en samejekontrakt, der regulerer ejerandelene, betalingen af udgifter, brugsretten og mulighederne for at udtræde af samejet. En samejekontrakt for hesten supplerer hesteejeraftalen og kan forhindre kostbare konflikter.

Hesteejeraftale Danmark er underlagt aftaleloven, dyreværnsloven og EU's dyresundhedsregler. Nedenfor beskrives de relevante retsregler.

Aftaleloven. Aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) fastslår, at bindende aftaler opstår ved tilbud og accept. Hesteejeraftalen er en forpligtende aftale, der reguleres af aftalefrihedens princip. § 36-generalklausulen kan tilsidesætte åbenbart urimelige vilkår.

Dyreværnsloven. Dyreværnsloven (LBK nr. 20 af 08-01-2020) § 1 fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse. Staldejer, der varetager hestens daglige pasning, er direkte forpligtet af loven. Overtrædelse kan medføre bøde eller fængsel, jf. § 28.

EU dyresundhedsforordning og UELN. EU dyresundhedsforordning 2016/429 (Animal Health Law) og BEK nr. 685 af 05-06-2019 kræver, at alle heste er identificeret med UELN og medfølgende hestepas. Passet indeholder vaccinationshistorik og medicinbehandlingsoplysninger og skal opbevares i stalden under opstaldning. Manglende pas er en overtrædelse af EU-regelværket.

Vaccinationskrav. Dansk Hesteunderstøttelse og de store sports- og stævneforbund (fx Dansk Ride Forbund, DRF) stiller krav om gyldige vaccinationer (influenza, stivkrampe) ved deltagelse i stævner og offentlige arrangementer. Staldejer bør orientere ejeren om disse krav.

Forsikring. Hesteejere bør tegne en kombineret hesteansvars- og kaskoforsikring, der dækker skader forårsaget af hesten og hestens sygdom, ulykke og dødsfald. En ansvarsfraskrivelse i aftalen kan ikke erstatte forsikringsdækning.

Momspligt. Er staldejer momsregistreret virksomhed, opkræves moms (25 %) af vederlaget, jf. momslovens regler. Ejere bør afklare, om vederlaget er inkl. eller ekskl. moms.

Persondata. Personoplysninger i aftalen behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) art. 5 og databeskyttelsesloven (LOV nr. 502 af 23-05-2018). Oplysningerne bruges udelukkende til at administrere aftaleforholdet.

Husdyrgodkendelsesloven. Hold af heste til privat brug kræver som udgangspunkt ikke en særskilt miljøgodkendelse, men et erhvervsmæssigt ridecenter eller en stald med mange heste kan være underlagt krav om miljøgodkendelse eller anmeldelse efter husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug). Kommunen fører tilsyn med overholdelsen af disse regler. Ejere og staldejere bør afklare, om den konkrete stald er underlagt godkendelseskrav.

Samejers rettigheder og pligter. Er hesten ejet af to eller flere i fællesskab, gælder de almindelige samejeprincipper i dansk ret: alle samejer har ret til brug, og alle hæfter for udgifterne i forhold til ejerandelen. En samejekontrakt, der regulerer brugsretten og udgiftsfordelingen, anbefales kraftigt og bør oprettes sideløbende med hesteejeraftalen.

Hesteejeraftale Danmark giver anledning til disse hyppige fejl, der kan skabe tvister og kompromittere hestens velfærd.

Fejl 1 — Ingen skriftlig aftale. Mange hesteejer-stald-forhold baseres på mundtlige aftaler. Opstår der uenighed om pasningens indhold, vederlaget eller ansvar ved hestens sygdom, er det ord mod ord. En skriftlig aftale er uundværlig.

Fejl 2 — Mangelfulde sundhedsoplysninger. Ejere oplyser ikke staldejer om kronisk sygdom, medicin eller vaccinationsstatus. Staldejer kan utilsigtet tilbyde forkert foder, undlade medicin eller undlade at kontakte dyrlæge i tide. Vær udtømmende om hestens sundhed.

Fejl 3 — Ingen veterinærfuldmagt. Ejer giver ikke staldejer fuldmagt til akut dyrlægebehandling. Er ejer i udlandet og hesten kolikkerer eller skades alvorligt, kan tøven med at søge dyrlæge koste dyrets liv. Giv altid en klar fuldmagt.

Fejl 4 — Uklar pasningspakke. Pasningspakkens indhold beskrives vagt — fx „fuld pasning” uden angivelse af fodertype, mængde, foldgang og pleje. Uklarhed om, hvad der er inkluderet, giver anledning til hyppige konflikter.

Fejl 5 — Manglende UELN og pas. Hestens pas opbevares ikke i stalden, og UELN-nummeret er ikke dokumenteret i aftalen. Ved transport og stævnedeltagelse er passet obligatorisk, jf. BEK nr. 685 af 05-06-2019.

Fejl 6 — Uklar ansvarsfordeling ved hesteskader. Parterne aftaler ikke, hvem der er ansvarlig for skader på hesten forårsaget af henholdsvis staldejerens og ejerens handlinger. En klar ansvarsregulering er afgørende ved kostbare veterinærbehandlinger.

Fejl 7 — Intet opsigelsesvarsel. Aftalen indeholder intet opsigelsesvarsel, og ejer eller staldejer ophæver aftalen med øjeblikkelig virkning. Et klart opsigelsesvarsel (mindst 1-3 måneder) giver begge parter tid til at tilpasse sig.

Fejl 8 — Intet bilag om hesteforsikring. Aftalen angiver ikke, om ejeren har tegnet en hesteforsikring, og om staldejer er bekendt med dækningen. En hesteforsikringspolice bør vedlægges som bilag eller noteres i aftalen, så staldejer ved, om behandlingsdækning er tilgængelig, og hvornår forsikringsselskabet skal kontaktes.

Fejl 9 — Ingen regulering af ferieperioder. Ejere regner med, at staldejer passer hesten under ferier, men dette er ikke aftalt og betalt for. Aftal eksplicit, hvad der sker under ejerens ferie: er ekstra pasning inkluderet i vederlaget, eller afregnes det særskilt? Mangler her er en hyppig kilde til konflikter i sommerperioden.