Generalfuldmagt Danmark
GENERALFULDMAGT
Oprettet efter aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016), kapitel 2 (§§ 10-27).
Parter
FULDMAGTSGIVER:
Navn: [Fuldmagtsgiver Navn]
CPR-nummer: [Fuldmagtsgiver Cpr]
Adresse: [Fuldmagtsgiver Adresse]
Telefon: [Fuldmagtsgiver Telefon]
BEFULDMÆGTIGET:
Navn: [Fuldmaegtig Navn]
CPR-nummer: [Fuldmaegtig Cpr]
Adresse: [Fuldmaegtig Adresse]
Relation til fuldmagtsgiver: [Fuldmaegtig Relation]
1. Fuldmagtens type og omfang
1. FULDMAGTENS TYPE OG OMFANG
1.1 Ved denne fuldmagt giver fuldmagtsgiver følgende type fuldmagt til den befuldmægtigede: [Fuldmagt Type].
1.2 Den befuldmægtigede bemyndiges til i fuldmagtsgivers navn og for dennes regning at foretage følgende: [Opgave Beskrivelse].
1.3 Der indgår særligt bemyndigelse til at foretage handlinger, der vedrører: [Saerlige Befoejelser].
1.4 Den befuldmægtigede må ikke overdrage sine beføjelser til en anden (substitution) uden fuldmagtsgivers skriftlige samtykke, jf. aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016).
2. Begrænsninger og forbud
2. BEGRÆNSNINGER OG FORBUD
2.1 Fuldmagten omfatter ikke retshandler, der efter lov kræver fuldmagtsgivers personlige medvirken, såsom oprettelse af testamente efter arveloven (LOV nr. 515 af 06-06-2007) eller indgåelse af ægteskab.
2.2 Den befuldmægtigede må ikke foretage retshandler i strid med fuldmagtsgivers interesse eller hvor den befuldmægtigede selv er modpart (selvkontrahering) uden udtrykkelig tilladelse.
2.3 Ved salg af fast ejendom kræves udtrykkelig bemyndigelse samt tinglysning af adkomst efter tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30-09-2014).
3. Gyldighedsperiode
3. GYLDIGHEDSPERIODE
3.1 Denne fuldmagt træder i kraft den [Start Dato] og gælder til og med [Slut Dato] eller indtil den tilbagekaldes skriftligt af fuldmagtsgiver.
3.2 Fuldmagten ophører ved fuldmagtsgivers død, hvorefter boet behandles efter dødsboskifteloven (LBK nr. 1807 af 03-09-2021) og arveloven (LOV nr. 515 af 06-06-2007).
3.3 Denne fuldmagt giver ikke bemyndigelse efter fuldmagtsgivers varige tab af handleevne; hertil kræves en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016), der sættes i kraft af Familieretshuset.
4. Tilbagekaldelse
4. TILBAGEKALDELSE
4.1 Fuldmagtsgiver har til enhver tid ret til at tilbagekalde fuldmagten skriftligt og uden begrundelse, jf. aftaleloven § 12.
4.2 Tilbagekaldelse skal meddeles den befuldmægtigede skriftligt på følgende adresse: [Tilbagekaldelse Adresse].
4.3 Tilbagekaldelsen får virkning over for tredjemand, når denne har fået eller burde have fået kendskab til tilbagekaldelsen, jf. aftaleloven § 19; banker og myndigheder skal derfor underrettes særskilt med anbefalet brev via PostNord.
5. Ansvar og regnskab
5. ANSVAR OG REGNSKAB
5.1 Den befuldmægtigede skal varetage fuldmagtsgivers interesse, handle loyalt og aflægge regnskab for sin forvaltning på anmodning.
5.2 Den befuldmægtigede skal føre optegnelser over alle væsentlige retshandler, betalinger og opgaver, der er udført inden for fuldmagtens rammer, og opbevare kvitteringer og bilag i mindst fem år.
5.3 Den befuldmægtigede er ansvarlig for skade, der påføres fuldmagtsgiver ved forsæt eller uagtsomhed; sag anlægges ved byretten i den retskreds, hvor fuldmagtsgiver har bopæl.
6. Tvist og lovvalg
6. TVIST OG LOVVALG
6.1 På denne fuldmagt anvendes dansk ret, særligt aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016).
6.2 Tvist i anledning af fuldmagten afgøres i første instans af byretten i den retskreds, hvor fuldmagtsgiver har bopæl, med mulighed for anke til landsret og i særlige tilfælde Højesteret.
6.3 Ved tvangsfuldbyrdelse af krav, der følger af fuldmagten, kan fogedretten anvendes.
Underskrifter
UNDERSKRIFTER
Sted: [Sted]. Dato: [Dato].
Fuldmagtsgiver: ______________________________
[Fuldmagtsgiver Navn] (CPR-nr. [Fuldmagtsgiver Cpr])
Befuldmægtiget: ______________________________
[Fuldmaegtig Navn] (CPR-nr. [Fuldmaegtig Cpr])
VIDNEPÅTEGNING:
Vi bekræfter, at fuldmagtsgiver i vores samtidige nærvær har underskrevet fuldmagten med fuld forståelse og af fri vilje.
Vidne 1: ______________________________
[Vidne1 Navn] (CPR-nr. [Vidne1 Cpr])
Vidne 2: ______________________________
[Vidne2 Navn] (CPR-nr. [Vidne2 Cpr])
Fuldmagtsgiver
________________
Signature
Befuldmægtiget
________________
Signature
Vidne 1
________________
Signature
Vidne 2
________________
Signature
Hvad er Generalfuldmagt Danmark?
Generalfuldmagt Danmark er en skriftlig retshandel, hvor en person (fuldmagtsgiver) bemyndiger en anden person (den befuldmægtigede) til i fuldmagtsgivers navn at foretage retshandler over for tredjemand. Det retlige grundlag findes i aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016 — lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område), kapitel 2 (§§ 10-27), der har udgjort rammelovgivningen for fuldmagtsforhold i dansk ret siden den oprindelige aftalelov fra 1917 og dagligt anvendes af banker, Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og kommunerne ved vurderingen af, om en befuldmægtiget har bemyndigelse til at handle på en andens vegne.
Fuldmagtsbegrebet i aftaleloven hviler på en sondring mellem fuldmagtens interne grundlag og dens eksterne virkning. Aftaleloven § 10 fastslår, at den, der har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, umiddelbart bliver berettiget og forpligtet over for tredjemand ved den retshandel, som den befuldmægtigede foretager i fuldmagtsgivers navn og inden for fuldmagtens grænser. Paragrafferne 11 til 18 regulerer forholdet mellem fuldmagtsgiver, befuldmægtiget og tredjemand, herunder de tilfælde, hvor den befuldmægtigede har handlet i strid med fuldmagtsgivers særlige forskrifter, og §§ 19-22 regulerer fuldmagtens ophør og tilbagekaldelse. Reglerne suppleres af almindelige aftaleretlige grundsætninger og retspraksis fra byret, landsret og Højesteret.
Dansk ret anerkender flere typer fuldmagt. En generalfuldmagt giver den befuldmægtigede bred bemyndigelse til at varetage stort set alle fuldmagtsgivers økonomiske og personlige anliggender og bør anvendes med omtanke, fordi risikoen for misbrug er stor. En specialfuldmagt afgrænser opgaven til en bestemt transaktion, for eksempel salg af en bestemt bil eller afhentning af et dokument. En bankfuldmagt regulerer specifikt bankforretninger hos Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank eller andre pengeinstitutter, der ofte anvender egne standardiserede fuldmagtsblanketter. En fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016) er derimod en særlig fuldmagt, der oprettes, mens fuldmagtsgiver er habil, men først træder i kraft, når fuldmagtsgiver på grund af sygdom eller svækket mental funktion ikke længere kan varetage egne forhold.
Fuldmagtsgiver skal være myndig og have rets- og handleevne ved underskriften; en person under værgemål efter værgemålsloven kan ikke selv give fuldmagt uden værgens medvirken. Den befuldmægtigede skal være fyldt 18 år og kan i princippet være enhver, som fuldmagtsgiver har tillid til: ægtefælle, voksent barn, søskende, ven eller en udenforstående rådgiver. En generalfuldmagt efter aftaleloven adskiller sig afgørende fra en fremtidsfuldmagt ved, at den ikke automatisk fortsætter, hvis fuldmagtsgiver mister sin handleevne; ønsker man en fuldmagt, der virker ved fremtidig demens eller svær sygdom, skal der oprettes en fremtidsfuldmagt, der oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret via tinglysning.dk og sættes i kraft af Familieretshuset.
Fuldmagtens rækkevidde har to dimensioner: den interne bemyndigelse mellem fuldmagtsgiver og den befuldmægtigede og den eksterne legitimation over for tredjemand. Aftaleloven § 11 fastslår, at retshandler inden for fuldmagtens grænser binder fuldmagtsgiver, selv om den befuldmægtigede har handlet i strid med fuldmagtsgivers instruks, forudsat at tredjemand var i god tro. Reglen beskytter bankernes og myndighedernes mulighed for at forlade sig på en fuldmagts ordlyd uden at skulle undersøge, hvilke mundtlige instrukser fuldmagtsgiver har givet. Ved tilbagekaldelse kræves derfor skriftlig underretning af samtlige relevante banker og myndigheder for at afskære fortsat binding efter aftaleloven § 19.
Den befuldmægtigede har en loyalitetspligt over for fuldmagtsgiver svarende til den, der gælder for en mellemmand efter almindelige obligationsretlige grundsætninger. Det indebærer, at den befuldmægtigede skal varetage fuldmagtsgivers interesse, handle loyalt, aflægge regnskab på anmodning og ikke foretage selvkontrahering uden udtrykkelig tilladelse. Misbrug af fuldmagten kan medføre erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler og, ved bedrageri eller mandatsvig, strafansvar efter straffeloven (LBK nr. 1360 af 28-09-2022) § 279 og § 280 med fængsel som mulig følge. Tvister om fuldmagt afgøres i første instans af byretten i den retskreds, hvor fuldmagtsgiver har bopæl, jf. retsplejeloven (LBK nr. 250 af 04-03-2024), med mulighed for anke til landsret og prøvelse ved Højesteret efter Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Hvornår har du brug for Generalfuldmagt Danmark?
Generalfuldmagt Danmark anvendes i en lang række hverdags- og forretningssituationer, hvor en person af praktiske eller helbredsmæssige grunde ikke kan eller ønsker personligt at foretage en retshandel. Nedenfor beskrives de mest almindelige situationer, hvor en skriftlig fuldmagt anbefales eller kræves.
Bankforretninger og betalinger. En bankfuldmagt er nødvendig, når en ældre forælder ikke længere selv kan møde i banken, når en person rejser udlands i en længere periode, eller når en ægtefælle ønsker at kunne varetage fælles konti. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord har egne fuldmagtsblanketter, der regulerer netbank, betalinger, kontoåbning, kontolukning og bestilling af betalingskort. Ved større transaktioner kræver banken ofte, at fuldmagten er bevidnet af to uafhængige vidner, der ikke er nærtstående.
Kontakt med Skattestyrelsen. Når en person skal repræsenteres i sager om årsopgørelse, forskudsopgørelse eller ejendomsvurdering, kan en fuldmagt være nødvendig, hvis personen ikke selv kan logge på skat.dk med MitID. Skattestyrelsen accepterer fuldmagter, der tydeligt angiver, hvilke sager den befuldmægtigede må håndtere, og mange forhold kan også klares via den digitale fuldmagtsløsning på borger.dk.
Udbetaling Danmark og kommunen. Ved ansøgning om boligstøtte, folkepension, førtidspension, barselsdagpenge eller andre offentlige ydelser kan en fuldmagt være nødvendig, hvis ansøgeren ikke selv kan kommunikere eller udfylde ansøgningen på grund af sygdom eller funktionsnedsættelse. Både Udbetaling Danmark og kommunen accepterer skriftlige fuldmagter, der opfylder de almindelige formkrav i aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016).
Salg eller køb af bolig. Ved salg af parcelhus, rækkehus, sommerhus eller ejerlejlighed kan sælger af praktiske grunde have brug for at lade en ejendomsmægler eller pårørende repræsentere sig ved underskrift af købsaftalen. Ved salg af fast ejendom kræves udtrykkelig fuldmagt, og adkomsten skal tinglyses i Tinglysningsretten efter tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30-09-2014). En fuldmagt kan også anvendes til ansøgning om lån og kommunikation med realkreditinstituttet.
Bilhandel og omregistrering. Ved privat bilhandel kan en fuldmagt anvendes til at lade en anden foretage omregistrering i Motorregistret under Motorstyrelsen, hvor det er køberens pligt at omregistrere køretøjet og betale ejerskiftegebyret (340 kr. i 2026). En specialfuldmagt med tydelig afgrænsning anbefales, så den befuldmægtigede ikke kan foretage handlinger, der går ud over opgaven.
Kontakt med sundhedsvæsenet. Når en patient på grund af sygdom ikke selv kan kommunikere med sundhedsvæsenet, kan en pårørende med fuldmagt repræsentere patienten ved kontakt med egen læge, sygehus eller region. Ved fremskreden sygdom anbefales i stedet en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016), der også kan omfatte personlige forhold, mens beslutninger om livsforlængende behandling reguleres særskilt.
Fremtidig sygdom og demens. En generalfuldmagt efter aftaleloven ophører automatisk, når fuldmagtsgiver mister sin handleevne; det er kun en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter, der fortsætter med at virke. Familieretshuset anbefaler, at man overvejer at oprette en fremtidsfuldmagt, mens man er rask, så man undgår, at Familieretshuset i stedet skal beskikke en værge efter værgemålsloven, hvis man senere bliver svækket.
Rejser og midlertidigt fravær. Når en person rejser udlands i en længere periode eller arbejder i et andet land, kan en fuldmagt være nødvendig, for at en pårørende kan betale løbende regninger, modtage anbefalede breve fra PostNord, kontakte Skattestyrelsen ved årsopgørelsen eller repræsentere ved sygdom. En tidsbegrænset specialfuldmagt anbefales, typisk seks til tolv måneder med mulighed for forlængelse.
Hvad skal Generalfuldmagt Danmark indeholde
Generalfuldmagt Danmark indeholder en række bestanddele, der skal være til stede, for at fuldmagten opfylder kravene i aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) §§ 10-27. At samtlige elementer er med, sikrer, at banker, Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og kommunen godtager fuldmagten uden indsigelser.
Fuldstændig identifikation af fuldmagtsgiver. Navn efter CPR-registret, CPR-nummer i ti cifre med bindestreg (DDMMÅÅ-XXXX), folkeregisteradresse og telefonnummer. CPR-nummeret er nødvendigt, for at banken eller myndigheden kan identificere fuldmagtsgiver i sine systemer; navn alene er utilstrækkeligt. Ved navne- og adressebeskyttelse i CPR efter CPR-loven angives dette, og myndigheden kontaktes for vejledning.
Fuldstændig identifikation af den befuldmægtigede. Navn efter CPR-registret, CPR-nummer, folkeregisteradresse og telefonnummer. Relationen til fuldmagtsgiver (ægtefælle, samlever, voksent barn, søskende, ven) angives ofte for at klargøre sammenhængen. En person under værgemål efter værgemålsloven kan ikke være befuldmægtiget.
Fuldmagtens type. Fuldmagten skal tydeligt angive, om der er tale om en generalfuldmagt, en specialfuldmagt eller en bankfuldmagt. Hvis fuldmagten skal kunne virke ved fuldmagtsgivers fremtidige tab af handleevne, er en almindelig fuldmagt ikke tilstrækkelig; her kræves en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016), der oprettes digitalt og sættes i kraft af Familieretshuset.
Konkret beskrivelse af opgaven. Den måske vigtigste bestanddel: hvad den befuldmægtigede må gøre, skal beskrives konkret og afgrænset. Eksempel: varetage mine bankforretninger i Danske Bank og Nordea, herunder betalinger op til 50.000 kr. pr. overførsel; underskrive lejekontrakt for min bolig; repræsentere mig over for Udbetaling Danmark i min boligstøttesag. Vage formuleringer som alle mine anliggender giver anledning til tvist og kan anfægtes af tredjemand.
Forbud mod selvkontrahering. Almindelige fuldmagtsretlige grundsætninger indebærer, at den befuldmægtigede ikke uden udtrykkelig tilladelse må foretage retshandler, hvor han eller hun selv er modpart. En fuldmagt bør derfor enten udtrykkeligt forbyde selvkontrahering eller, hvis det er ønskeligt, udtrykkeligt tillade det på nærmere angivne vilkår med markedsmæssige priser.
Gyldighedsperiode. Startdato og slutdato, eller en angivelse af, at fuldmagten gælder løbende, indtil den tilbagekaldes. En tidsbegrænset fuldmagt anbefales for at begrænse risikoen ved tab af fuldmagtsdokumentet. Mange banker godtager ikke fuldmagter, der er ældre end et til to år, uden fornyelse.
Vilkår for tilbagekaldelse. Fuldmagtsgiver har efter aftaleloven § 12 ret til når som helst at tilbagekalde fuldmagten skriftligt og uden begrundelse. Fuldmagten skal angive, til hvilken adresse tilbagekaldelsen skal sendes; anbefalet brev via PostNord med kvittering anbefales af bevismæssige grunde. Tilbagekaldelsen får først virkning over for tredjemand, når denne har fået kendskab til den efter aftaleloven § 19, hvorfor særskilt underretning af samtlige berørte er nødvendig.
Vidnepåtegning. For en almindelig fuldmagt kræver loven ikke vidner, men to uafhængige vidner anbefales ved bankforretninger over større beløb og ved salg af fast ejendom. Vidnerne bør være myndige og ikke være den befuldmægtigede, dennes ægtefælle, samlever eller anden nærtstående. Vidnerne anfører deres fulde navn og CPR-nummer på fuldmagten.
Regnskabspligt. Den befuldmægtigede bør efter almindelige grundsætninger føre optegnelser over væsentlige retshandler, betalinger og kvitteringer og opbevare bilag i mindst fem år af bevismæssige grunde. Ved en fremtidsfuldmagt kan Familieretshuset føre tilsyn med den befuldmægtigedes varetagelse af hvervet.
Værneting og lovvalg. Dansk ret anvendes, særligt aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016). Tvister afgøres i første instans af byretten i den retskreds, hvor fuldmagtsgiver har bopæl, jf. retsplejeloven (LBK nr. 250 af 04-03-2024). For brugere af skabelonen på forms-legal.com anbefales det også at se relaterede skabeloner til købsaftale for bil, samtykkeerklæring til billeder og anmodning om aktindsigt, der tilsammen dækker det privatretlige basisbehov i Danmark.
Sådan udfylder du Generalfuldmagt Danmark
Generalfuldmagt Danmark udfyldes korrekt ved at følge en række trin, der sikrer retlig gyldighed og praktisk anvendelighed over for banker, Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og kommunen.
Trin 1 — Bestem typen af fuldmagt. En generalfuldmagt giver bred bemyndigelse og passer til et fast hverv til en pålidelig pårørende. En specialfuldmagt foretrækkes ved et afgrænset hverv, for eksempel salg af en bestemt bil eller repræsentation i en konkret myndighedssag. En bankfuldmagt anvendes specifikt til bankforretninger og bør følge pengeinstituttets egen blanket. Ønsker man, at fuldmagten skal virke ved fremtidig demens eller svær sygdom, skal der i stedet oprettes en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016).
Trin 2 — Vælg den befuldmægtigede med omhu. Personen skal have din tillid, være fyldt 18 år og have handleevne. Vær opmærksom på, at den befuldmægtigede får adgang til dine bankkonti og kan foretage bindende retshandler i dit navn; vælg med omhu og overvej at give fuldmagten til to personer, der skal handle i forening, for øget sikkerhed.
Trin 3 — Udfyld fuldmagtsgivers oplysninger. Skriv dit fulde navn efter CPR-registret, dit CPR-nummer i ti cifre med bindestreg (DDMMÅÅ-XXXX, for eksempel 230875-1234), din folkeregisteradresse og dit telefonnummer. Ved navne- og adressebeskyttelse i CPR efter CPR-loven kontaktes kommunen for vejledning om, hvordan fuldmagten skal udformes.
Trin 4 — Udfyld den befuldmægtigedes oplysninger. Fulde navn efter CPR-registret, CPR-nummer, folkeregisteradresse, telefonnummer og relation til dig (ægtefælle, samlever, voksent barn, søskende, ven, advokat). Relationen angives for at klargøre sammenhængen for banken eller myndigheden. Ved to befuldmægtigede, der skal handle i forening, angives begge personer med samtlige oplysninger og en formulering om, at retshandler kræver begges underskrift.
Trin 5 — Beskriv opgaven konkret. Det vigtigste afsnit. Skriv præcist, hvad den befuldmægtigede må gøre: varetage mine bankforretninger i Danske Bank og Nordea, herunder netbank, betalinger op til 50.000 kr. pr. overførsel, kontoåbning og kontolukning; underskrive lejekontrakt for min bolig på Nørregade 14 i København; repræsentere mig over for Udbetaling Danmark i min sag om boligstøtte; varetage kontakt til Skattestyrelsen om min årsopgørelse. Undgå vage formuleringer som alle mine anliggender.
Trin 6 — Markér særlige beføjelser. Sæt kryds ved de specifikke beføjelser, der skal indgå: bankforretninger, kontakt med myndigheder, salg af fast ejendom (med tilføjelse om, at adkomst skal tinglyses efter tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30-09-2014)), salg af bil og omregistrering i Motorregistret, indgåelse af lejekontrakt efter lejeloven, kontakt med sundhedsvæsenet. Det, der ikke er markeret, indgår ikke i fuldmagten.
Trin 7 — Angiv gyldighedsperiode. Startdato (normalt samme dag som underskriften) og slutdato (anbefalet seks til tolv måneder for en afgrænset fuldmagt, løbende for et fast hverv). Ved bankfuldmagt accepterer de fleste banker ikke fuldmagter, der er ældre end et til to år, uden fornyelse.
Trin 8 — Regulér tilbagekaldelse. Angiv adressen på den befuldmægtigede, hvortil en tilbagekaldelse skal sendes; brug anbefalet brev via PostNord med kvittering af bevismæssige grunde. Tilbagekaldelsen får først virkning over for tredjemand (banker, myndigheder), når de har fået kendskab til den efter aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) § 19; ved tilbagekaldelse skal Danske Bank, Nordea, Skattestyrelsen og øvrige berørte derfor underrettes særskilt.
Trin 9 — Sørg for vidner. Selv om to vidner ikke er et lovkrav for en almindelig fuldmagt, anbefales det ved bankforretninger over større beløb og ved salg af fast ejendom. Vidnerne bør være myndige, forstå indholdet og ikke være den befuldmægtigede eller dennes nærtstående. Anfør vidnernes fulde navn og CPR-nummer på fuldmagten.
Trin 10 — Underskriv, og opbevar dokumentet. Underskrift sker med dato og sted (for eksempel København, Aarhus, Odense, Aalborg); brug kuglepen, og foretag ingen rettelser efter underskriften. Opbevar originalen et sikkert sted (bankboks eller hos advokat). Giv kopier til den befuldmægtigede og efter behov til banker og myndigheder. Ved større ændringer i din livssituation (skilsmisse, dødsfald hos den befuldmægtigede, sygdom) bør fuldmagten gennemgås og opdateres.
Juridiske krav til Generalfuldmagt Danmark
Generalfuldmagt Danmark er underlagt et omfattende regelsæt fra aftaleret, person- og familieret samt procesret; nedenfor beskrives de vigtigste retlige krav og deres kilder.
Grundlaget i aftaleloven. Aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016 — lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område) §§ 10-27 udgør den grundlæggende regulering af fuldmagt i dansk ret. § 10 fastslår, at fuldmagtsgiver umiddelbart bliver berettiget og forpligtet over for tredjemand ved den befuldmægtigedes retshandler inden for fuldmagtens grænser; § 11 regulerer de tilfælde, hvor den befuldmægtigede har handlet i strid med særlige forskrifter; og §§ 12-22 regulerer fuldmagtens tilbagekaldelse og ophør, herunder virkningen over for tredjemand i god tro. Loven er rammelovgivning, der suppleres af almindelige obligationsretlige grundsætninger og retspraksis fra Højesteret.
Lov om fremtidsfuldmagter. Lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016), der trådte i kraft 1. september 2017, har grundlæggende betydning for fuldmagter, der skal virke ved fremtidig tab af handleevne. Loven fastslår, at en fremtidsfuldmagt oprettes, mens fuldmagtsgiver er habil, men først træder i kraft, når fuldmagtsgiver på grund af sygdom, svækket mental funktion eller lignende ikke længere kan varetage egne forhold. Fremtidsfuldmagten oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret via tinglysning.dk med MitID, vedkendes for en notar og sættes i kraft af Familieretshuset efter ansøgning. En almindelig generalfuldmagt efter aftaleloven kan ikke erstatte en fremtidsfuldmagt på dette punkt.
Værgemålsloven. Værgemålsloven regulerer værgemål for personer, der på grund af sindssygdom, svær demens eller anden svækkelse ikke kan varetage egne anliggender. Familieretshuset og retten beskikker en værge, hvis der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt, der dækker behovet. En person under værgemål kan ikke selv give fuldmagt uden værgens medvirken. Fremtidsfuldmagten er det privatretlige alternativ til værgemål, som giver fuldmagtsgiver mulighed for selv at vælge sin befuldmægtigede på forhånd.
CPR-loven og identifikation. CPR-loven regulerer Det Centrale Personregister, der administreres under Indenrigsministeriet. CPR-nummeret anvendes til entydig identifikation af fuldmagtsgiver og den befuldmægtigede over for banker og myndigheder. Ved navne- og adressebeskyttelse efter CPR-loven kan der gælde særlige regler for, hvordan oplysningerne angives i fuldmagten. MitID og borger.dk anvendes til digital identifikation og til den offentlige digitale fuldmagtsløsning.
Tinglysningsloven ved fast ejendom. Tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30-09-2014) regulerer tinglysning af rettigheder over fast ejendom i Tinglysningsretten. Ved salg eller køb af fast ejendom gennem en befuldmægtiget skal fuldmagten indeholde udtrykkelig bemyndigelse hertil, og adkomsten skal tinglyses digitalt. Ved ejerlejligheder gælder desuden ejerlejlighedsloven, og ved andelsboliger gælder andelsboligforeningsloven, der ofte kræver bestyrelsens godkendelse af overdragelsen.
Bank- og hvidvaskregler. Pengeinstitutter er underlagt hvidvaskloven, der stiller krav om kundekendskab ved fuldmagtsforhold. Banken kan kræve, at både fuldmagtsgiver og den befuldmægtigede legitimerer sig med gyldigt billed-ID (pas eller kørekort) og oplyser om midlernes oprindelse. Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutterne. Mange banker kræver, at fuldmagten oprettes på bankens egen blanket og underskrives i filialen.
Forvaltningsloven ved myndighedssager. Forvaltningsloven (LBK nr. 433 af 22-04-2014) regulerer det offentliges sagsbehandling og fastslår, at en part i en sag kan lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan kræve, at den befuldmægtigede fremviser fuldmagten. Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og kommunen accepterer skriftlige fuldmagter, der opfylder de almindelige formkrav.
Loyalitetspligt og ansvar. Den befuldmægtigede har efter almindelige fuldmagts- og mellemmandsretlige grundsætninger en loyalitetspligt over for fuldmagtsgiver: at varetage dennes interesse, aflægge regnskab på anmodning og afstå fra selvkontrahering uden tilladelse. Misbrug af fuldmagten kan medføre erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler; ved bedrageri eller mandatsvig tillige strafansvar efter straffeloven (LBK nr. 1360 af 28-09-2022) § 279 og § 280 med fængsel som mulig følge.
Værneting og fuldbyrdelse. Byretten i den retskreds, hvor fuldmagtsgiver har bopæl, er som udgangspunkt rette værneting i første instans efter retsplejeloven (LBK nr. 250 af 04-03-2024). Anke til landsret og videre prøvelse ved Højesteret kræver i en række tilfælde tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Tvangsfuldbyrdelse af krav, der følger af fuldmagten, varetages af fogedretten.
Almindelige fejl i Generalfuldmagt Danmark
Generalfuldmagt Danmark giver ofte anledning til følgende fejl, der svækker dokumentets retsvirkning eller skaber tvist med banker, Skattestyrelsen eller den befuldmægtigede.
Fejl 1 — Vag og bredt formuleret fuldmagt. At skrive en fuldmagt med formuleringen repræsentere mig i alle anliggender giver anledning til fortolkningstvist og kan anfægtes af banker. Banken kan nægte at lade den befuldmægtigede åbne nye konti, optage lån eller foretage store transaktioner, hvis fuldmagten ikke udtrykkeligt tillader dette. Korrekt fremgangsmåde: angiv konkret, hvilke myndigheder, banker, transaktioner og beløb den befuldmægtigede må håndtere.
Fejl 2 — Manglende eller forkert CPR-nummer. Banker, Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og kommunen identificerer parter via CPR-nummer efter CPR-loven. En fuldmagt uden CPR-nummer eller med et forkert nummer accepteres ikke i bank- eller myndighedssager. Korrekt fremgangsmåde: anfør CPR-nummeret for både fuldmagtsgiver og den befuldmægtigede i formatet DDMMÅÅ-XXXX. Ved navne- og adressebeskyttelse kontaktes kommunen for vejledning.
Fejl 3 — Forkert type fuldmagt til formålet. Mange opretter en almindelig generalfuldmagt efter aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) i den tro, at den også gælder ved fremtidig demens, men en almindelig fuldmagt ophører, når fuldmagtsgiver mister sin handleevne. For at fuldmagten skal virke ved fremtidig sygdom, kræves en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016), der sættes i kraft af Familieretshuset. Korrekt fremgangsmåde: vælg den rette type fuldmagt ud fra formålet.
Fejl 4 — Selvkontrahering uden regulering. Almindelige fuldmagtsretlige grundsætninger forbyder den befuldmægtigede at foretage retshandler, hvor han eller hun selv er modpart, uden udtrykkelig tilladelse. Mange fuldmagter mangler regulering heraf, hvilket fører til tvist, når den befuldmægtigede for eksempel køber fuldmagtsgivers ejendom til underpris eller overfører penge til sin egen konto. Korrekt fremgangsmåde: forbyd udtrykkeligt selvkontrahering eller tillad det kun på nærmere vilkår med markedsmæssige priser.
Fejl 5 — Manglende tidsbegrænsning. En fuldmagt uden slutdato gælder løbende og kan bruges af den befuldmægtigede i mange år, selv efter at fuldmagtsgivers livssituation har ændret sig. Ved tab af fuldmagtsdokumentet kan en ubegrænset fuldmagt udnyttes af tredjemand i ond tro. Korrekt fremgangsmåde: angiv en slutdato (anbefalet seks til tolv måneder for en afgrænset fuldmagt) og fornyelse efter behov.
Fejl 6 — Mangelfuld tilbagekaldelse. Aftaleloven § 19 fastslår, at tilbagekaldelse først får virkning over for tredjemand, når denne har fået kendskab til den. Mange tilbagekalder fuldmagten mundtligt over for den befuldmægtigede uden at underrette banker og myndigheder; fuldmagten binder da fortsat fuldmagtsgiver over for disse i god tro. Korrekt fremgangsmåde: tilbagekald skriftligt med anbefalet brev via PostNord til den befuldmægtigede, og underret særskilt samtlige berørte banker (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank) og myndigheder (Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark).
Fejl 7 — Vidner, der er nærtstående. Selv om vidner ikke er et lovkrav for en almindelig fuldmagt, bør vidner ved bankforretninger og salg af fast ejendom være uafhængige og ikke være den befuldmægtigede, dennes ægtefælle, samlever eller anden nærtstående. Mange vælger ægtefælle eller voksent barn som vidne, hvilket svækker bevisværdien. Korrekt fremgangsmåde: vælg to uafhængige vidner, for eksempel kolleger eller naboer.
Fejl 8 — Manglende formkrav ved salg af fast ejendom. Ved salg af parcelhus, sommerhus eller ejerlejlighed gennem en befuldmægtiget kræves udtrykkelig bemyndigelse, og adkomsten skal tinglyses efter tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30-09-2014). Mange anvender en almindelig bankfuldmagt uden disse krav, hvilket forsinker eller forhindrer tinglysningen. Korrekt fremgangsmåde: opret en specifik fuldmagt til ejendomssalg med angivelse af ejendommen ved matrikelnummer og adresse.
Fejl 9 — Manglende regnskab og bilag. Den befuldmægtigede bør føre optegnelser over væsentlige retshandler, betalinger og kvitteringer og opbevare bilag i mindst fem år. Mange undlader dette, hvilket gør det umuligt for fuldmagtsgiver eller pårørende at kontrollere forvaltningen og kan vanskeliggøre en eventuel erstatningssag. Korrekt fremgangsmåde: aftal i fuldmagten, at den befuldmægtigede skal aflægge regnskab på anmodning, og opbevar alle bilag.
Fejl 10 — Manglende reservebefuldmægtiget. Hvis den befuldmægtigede dør, bliver syg eller på anden måde ikke kan udføre hvervet, kan fuldmagten blive virkningsløs. Mange glemmer at udpege en reservebefuldmægtiget; Familieretshuset må da eventuelt beskikke en værge efter værgemålsloven. Korrekt fremgangsmåde: udpeg mindst én reservebefuldmægtiget i fuldmagten med samme identifikation og med vilkår om, hvornår reserven træder i kraft.
Citér denne side
Henvis til denne gratis skabelon i en artikel, et pensum eller en forskningsnote:
Forms Legal. (2026). Generalfuldmagt Danmark (Danmark) [Legal document template]. Forms Legal. https://forms-legal.com/da/danmark/personal/legal-declarations/generalfuldmagt
"Generalfuldmagt Danmark (Danmark)." Forms Legal, 2026, https://forms-legal.com/da/danmark/personal/legal-declarations/generalfuldmagt.
@misc{formslegal-generalfuldmagt,
author = {{Forms Legal}},
title = {Generalfuldmagt Danmark (Danmark)},
year = {2026},
howpublished = {\url{https://forms-legal.com/da/danmark/personal/legal-declarations/generalfuldmagt}},
note = {Free legal document template}
}Ofte stillede spørgsmål
En generalfuldmagt reguleres af aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) §§ 10-27 og træder i kraft straks ved underskriften eller fra den angivne dato. Den giver bred bemyndigelse til at varetage fuldmagtsgivers anliggender her og nu. En generalfuldmagt ophører imidlertid automatisk, hvis fuldmagtsgiver mister sin handleevne på grund af demens, hjerneblødning eller anden varig svækkelse; i så fald må Familieretshuset eventuelt beskikke en værge efter værgemålsloven. En fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016), der trådte i kraft 1. september 2017, virker omvendt: den oprettes, mens man er rask, men træder først i kraft, når man ikke længere kan varetage egne forhold. Fremtidsfuldmagten oprettes digitalt i Fremtidsfuldmagtsregisteret via tinglysning.dk med MitID, vedkendes for en notar og sættes i kraft af Familieretshuset efter ansøgning. Vil du sikre dig, at en bestemt person kan handle på dine vegne, hvis du senere bliver svækket, skal du oprette en fremtidsfuldmagt; en almindelig generalfuldmagt er ikke tilstrækkelig til dette formål. Mange vælger at oprette begge dele: en generalfuldmagt til de aktuelle behov og en fremtidsfuldmagt til fremtiden.
Det afhænger af fuldmagtens type og formål. En almindelig fuldmagt efter aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) §§ 10-27 kræver ikke vidner for at være gyldig; et enkelt skriftligt dokument underskrevet af fuldmagtsgiver er tilstrækkeligt efter lovens ordlyd. Bankerne (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank) accepterer normalt fuldmagter uden vidner ved mindre beløb og rutineforretninger, men kræver ofte to bevidnende vidner ved større transaktioner, kontolukning eller kontoåbning. Ved salg af fast ejendom anbefales det stærkt at få fuldmagten bevidnet, og adkomsten skal under alle omstændigheder tinglyses efter tinglysningsloven (LBK nr. 1075 af 30-09-2014). Vidnerne bør være myndige, forstå dokumentets indhold og ikke være den befuldmægtigede eller dennes nærtstående (ægtefælle, samlever, barn, søskende, forældre). Vidnerne anfører deres fulde navn og CPR-nummer på fuldmagten. En fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016) oprettes derimod digitalt og vedkendes for en notar i stedet for traditionel bevidning. Anbefaling: bevidn altid fuldmagten ved bankforretninger og ejendomssalg for at undgå indsigelser fra banker, Skattestyrelsen eller tredjemand.
Fuldmagtsgiver har efter aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) § 12 ret til når som helst at tilbagekalde en fuldmagt skriftligt og uden begrundelse. Tilbagekaldelsen sker i to trin. Første trin: skriv en tilbagekaldelse, hvor det tydeligt fremgår, at den bestemte fuldmagt (med dato og oplysninger om den befuldmægtigede) hermed tilbagekaldes i sin helhed. Underskriv tilbagekaldelsen, og send den med anbefalet brev via PostNord med kvittering til den befuldmægtigedes folkeregisteradresse; gem kvitteringen som bevis for, at den er kommet frem. Andet trin: aftaleloven § 19 fastslår, at tilbagekaldelsen først får virkning over for tredjemand (banker, myndigheder), når disse har fået kendskab til den. Det er derfor nødvendigt særskilt at underrette samtlige berørte banker (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank), Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og øvrige myndigheder, hvor fuldmagten kan være anvendt. Send en kopi af tilbagekaldelsen sammen med en anmodning om bekræftelse på, at fuldmagten er annulleret i deres systemer. Ved skilsmisse eller separation fra en ægtefælle eller samlever, der var befuldmægtiget, bør fuldmagten tilbagekaldes straks; det samme gælder ved tab af tillid eller mistanke om misbrug. Ved tab af selve fuldmagtsdokumentet bør tilbagekaldelse straks udfærdiges og meddeles samtlige berørte, så dokumentet ikke kan udnyttes af tredjemand i ond tro.
Nej. Den befuldmægtigede har efter almindelige fuldmagts- og mellemmandsretlige grundsætninger en loyalitetspligt over for fuldmagtsgiver. Det betyder, at den befuldmægtigede skal varetage fuldmagtsgivers interesse, handle loyalt og ikke bruge fuldmagten til egen vinding eller til fordel for tredjemand. Den befuldmægtigede må som udgangspunkt ikke foretage selvkontrahering, det vil sige retshandler, hvor han eller hun selv er modpart, uden udtrykkelig tilladelse fra fuldmagtsgiver. Eksempler på forbudte handlinger: at overføre penge fra fuldmagtsgivers konto til den befuldmægtigedes egen konto uden grundlag; at købe fuldmagtsgivers ejendom til underpris; at give sig selv eller pårørende gaver af fuldmagtsgivers midler; eller at optage lån i fuldmagtsgivers navn til den befuldmægtigedes private udgifter. Misbrug af fuldmagten medfører civilretligt erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsregler; fuldmagtsgiver eller dennes pårørende kan anlægge erstatningssag ved byretten i den retskreds, hvor fuldmagtsgiver har bopæl. Ved bedrageri eller mandatsvig tilkommer der tillige strafansvar efter straffeloven (LBK nr. 1360 af 28-09-2022) § 279 (bedrageri) og § 280 (mandatsvig) med fængsel som mulig følge; ved særligt grove forhold kan straffen blive fængsel i op til otte år efter § 286. Ved mistanke om misbrug bør der ske politianmeldelse, og en advokat kan bistå med en civilretlig sag.
De danske pengeinstitutter (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Arbejdernes Landsbank, Spar Nord) stiller en række krav, før de accepterer en bankfuldmagt. Identifikation af fuldmagtsgiver: fulde navn efter CPR-registret, CPR-nummer i ti cifre med bindestreg (DDMMÅÅ-XXXX), folkeregisteradresse og telefonnummer. Identifikation af den befuldmægtigede: samme oplysninger samt relation til fuldmagtsgiver. Specifikation af beføjelser: hvilke konti (med kontonummer eller registreringsnummer) der omfattes, hvilke transaktionstyper (betalinger, netbank, kontoåbning, kontolukning, lån) og eventuelle maksimumbeløb pr. transaktion. Gyldighedsperiode: startdato og slutdato; banker accepterer normalt ikke fuldmagter uden slutdato eller ældre end et til to år. Underskrift af fuldmagtsgiver og ofte to bevidnende vidner. Hvidvaskloven stiller desuden krav om kundekendskab; banken kan kræve, at både fuldmagtsgiver og den befuldmægtigede legitimerer sig personligt med gyldigt billed-ID (pas eller kørekort) og oplyser om midlernes oprindelse. Finanstilsynet fører tilsyn med pengeinstitutterne. Mange banker kræver, at fuldmagten oprettes på bankens egen blanket og underskrives i filialen med en bankrådgiver som vidne. Anbefaling: kontakt din bank, før du opretter fuldmagten, for at afklare de præcise krav, og brug bankens egen blanket, hvis en sådan findes.
En almindelig fuldmagt efter aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016) ophører ved fuldmagtsgivers død; den befuldmægtigede mister sin bemyndigelse til at repræsentere boet og har ikke længere ret til at råde over bankkonti, ejendom eller andre aktiver. Det er en grundlæggende regel i dansk aftaleret, der beskytter arvingernes interesser. Efter dødsfaldet overgår behandlingen af boet til dødsboet, der behandles efter dødsboskifteloven (LBK nr. 1807 af 03-09-2021) ved skifteretten ved den lokale byret. Boet kan behandles som privat skifte af arvingerne i forening, ved bobestyrer eller som boudlæg, alt efter boets størrelse og arvingernes ønsker. Arven fordeles efter arveloven (LOV nr. 515 af 06-06-2007), hvor ægtefælle og livsarvinger (børn) som udgangspunkt er tvangsarvinger med ret til en fjerdedel af arven. Boafgift beregnes og betales efter boafgiftsloven, og bobehandlingen omfatter opgørelse af aktiver og passiver samt kontakt til banker, forsikringsselskaber og Skattestyrelsen. En fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016) ophører ligeledes ved fuldmagtsgivers død. Det er derfor vigtigt ved siden af en fuldmagt også at oprette testamente og eventuelt at sikre efterlevende ægtefælle eller samlever, da en samlever ikke arver uden testamente. Ved tab af fuldmagtsdokumentet efter dødsfaldet må dette ikke anvendes; banken fryser normalt kontiene, når den får dokumenteret dødsfaldet.
Ja, det er fuldt muligt og ofte anbefalet at give fuldmagt til to befuldmægtigede, der skal handle i forening, en såkaldt fælles fuldmagt. Det giver øget sikkerhed og mindsker risikoen for misbrug, fordi ingen af de befuldmægtigede alene kan foretage retshandler uden den andens medvirken. Tre konstruktioner er mulige. Første konstruktion, fælles handlepligt: begge befuldmægtigede skal underskrive enhver retshandel samtidig; det er den sikreste, men mindst praktiske, fordi det kræver, at begge personer er til rådighed. Anden konstruktion, delt bemyndigelse med tærskel: hver befuldmægtiget kan selvstændigt foretage retshandler op til et bestemt beløb (for eksempel 25.000 kr. pr. transaktion), mens retshandler over tærsklen kræver begges underskrift. Tredje konstruktion, områdeopdeling: én befuldmægtiget varetager bankforretninger, en anden varetager myndighedskontakt; begge skal medvirke ved større beslutninger som salg af fast ejendom. Ved en fremtidsfuldmagt efter lov om fremtidsfuldmagter (LOV nr. 618 af 08-06-2016) er fælles fuldmagt særligt anbefalet, fordi kontrollen med den befuldmægtigede er vanskeligere at føre, når fuldmagtsgiver har mistet sin handleevne. Ved udpegningen angives begge befuldmægtigedes oplysninger (navn, CPR-nummer, adresse, telefon) fuldstændigt, og fuldmagtens tekst skal tydeligt beskrive, hvordan bemyndigelsen er fordelt. Ved den ene befuldmægtigedes dødsfald eller forhindring bør fuldmagten tydeligt angive, om den anden må handle alene, eller om en reservebefuldmægtiget træder i kraft. Bankerne accepterer normalt fælles bankfuldmagt, men kan kræve, at den oprettes på deres egen blanket.
Denne skabelon stilles kun til rådighed til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Love varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og ændrer sig over tid. Kontakt en kvalificeret advokat for rådgivning, der er specifik for din situation.Fuld ansvarsfraskrivelse
Fandt du en fejl? Sig tilRelated Documents
You may also find these documents useful:
Købsaftale for bil (slutseddel) Danmark
Slutseddel ved privat bilhandel efter købeloven (LBK nr. 1853 af 24-09-2021) og aftaleloven (LBK nr. 193 af 02-03-2016). Dokumenterer parter, køretøj, pris, stand, forbehold og omregistrering i Motorregistret under Motorstyrelsen.
Samtykkeerklæring til billeder Danmark
Skriftlig samtykkeerklæring til offentliggørelse af billeder efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) art. 6 og 7 samt databeskyttelsesloven (LOV nr. 502 af 23-05-2018). Regulerer formål, varighed, samtykke for børn under 15 år og retten til tilbagekaldelse.
Anmodning om aktindsigt Danmark
Skriftlig anmodning om aktindsigt i offentlige myndigheders dokumenter efter offentlighedsloven (LBK nr. 145 af 24-02-2020) § 7. Dækker identifikation af sag, omfang, format, 7-dages-fristen og krav om begrundet afgørelse ved afslag.
Klage til myndighed Danmark
Skriftlig klage over en forvaltningsafgørelse efter forvaltningsloven (LBK nr. 433 af 22-04-2014). Dækker administrativ rekurs, klagepunkter om partshøring og begrundelse, klagefrist, opsættende virkning og adgangen til Folketingets Ombudsmand.