Skip to main content

Økonomi

Kreditnota

En kreditnota er et officielt regnskabsbilag, der udstedes af en sælger (leverandør) til en køber (kunde) og annullerer eller reducerer en allerede udstedt faktura.

Vigtige fakta

DanmarkDanmarkDansk (DK)GratisPDF & Word
RetsgrundlagMomsbekendtgørelsen (BEK nr. 1253 af 31/08/2020) + Bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022)Underskriftslinjer i skabelonen: 1 part
Kreditnota — annullering eller reduktion af faktura (moms/bogføring)

Momsbekendtgørelsen (BEK nr. 1253/2020) | Bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022) | Momsloven (LBK nr. 1021/2019)

KREDITNOTA

Kreditnotanummer: [Kreditnotanummer] Dato: [Kreditnotaens dato] Udsteder: [Virksomhedens navn] [Virksomhedens adresse] CVR: [CVR-nummer] Telefon: [Telefon] E-mail: [E-mail] Modtager: [Kundens navn eller firmanavn] [Kundens adresse] CVR: [Kundens CVR-nummer (ved erhvervskunde)]

REFERENCE TIL ORIGINAL FAKTURA

Original faktura: [Det originale fakturanummer, der krediteres] Original fakturadato: [Den originale fakturas udstedelsesdato] Årsag til kreditering: [Årsag til kreditnotaen] Detaljer: [Nærmere beskrivelse af kreditårsagen]

BELØBSOVERSIGT

Krediteret beløb ekskl. moms: kr. [Krediteret beløb ekskl. moms (kr.)] Momssats: [Momssats] % Momsbeløb: kr. [Momsbeløb (kr.)] KREDITERET BELØB INKL. MOMS: kr. [Krediteret beløb inkl. moms (kr.)] Tilbagebetalingsform: [Tilbagebetalingsform] Frist for tilbagebetaling: [Frist for tilbagebetaling] Bankoplysninger: [Bankoplysninger (reg.nr. + kontonr.) til evt. tilbagebetaling]

NOTER

Kreditnotaen er udstedt i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens regler og udgør et gyldigt regnskabsbilag, jf. bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022).

UNDERSKRIFT

___________________________ Udsteder: [Virksomhedens navn] Dato: [Kreditnotaens dato]

Udsteder (sælger / kreditor)

________________

Signature

Hvad er Kreditnota?

En kreditnota er et officielt regnskabsbilag, der udstedes af en sælger (leverandør) til en køber (kunde) og annullerer eller reducerer en allerede udstedt faktura. Dokumentet er en negativ faktura — det krediterer det fakturerede beløb (helt eller delvist) og genopretter dermed en korrekt regnskabsmæssig status for begge parter.

I dansk regnskabs- og momsret er kreditnotaen ikke blot god skik — den er i mange tilfælde lovpåkrævet. Momsbekendtgørelsen (BEK nr. 1253 af 31/08/2020) fastsætter, at en virksomhed, der har udstedt en faktura med angivet moms, og som efterfølgende nedsætter vederlaget, returnerer varer eller annullerer leverancen, skal udstede en kreditnota for at berigtige momsgrundlaget. Bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022) kræver, at alle regnskabsbilag — herunder kreditnotaer — opbevares i mindst fem år.

Dansk moms (merværdiafgift) udgør 25 % af vederlaget ekskl. moms, jf. momsloven (LBK nr. 1021 af 26/09/2019). Er en faktura fejlagtigt udstedt med 25 % moms på en ydelse, der er momsfritaget (f.eks. visse undervisningsydelser, sundhedsydelser eller finansielle ydelser, jf. momslovens §§ 13-15), skal kreditnotaen rette dette og tilbageføre den fejlagtige moms.

Kreditnotaen adskiller sig fra en refusion (der er en pengeoverførsel) og fra et rabatbrev (der er en forudgående prisaftale). Kreditnotaen er et bilagsdokument — den registrerer en rettelse og udgør hjemlen for tilbagebetalingen.

Alle kreditnotaer skal nummereres i en fortløbende rækkefølge og indeholde de samme obligatoriske oplysninger som fakturaen (udsteder, CVR-nummer, dato, reference til original faktura). For erhvervsdrivende momspligtige virksomheder registreret hos Erhvervsstyrelsen er korrekt udstedelse af kreditnotaer en integreret del af den løbende momsindberetning til Skattestyrelsen.

Kreditnotaen er desuden central i det digitale regnskab. Virksomheder, der benytter regnskabssoftware som e-conomic (Visma), Billy eller Dinero, udsteder kreditnotaer digitalt og linker til den originale faktura. Skattestyrelsen (skat.dk) kan ved revision kraeve adgang til systemloggen. For EU-handel med omvendt betalingspligt (reverse charge, jf. momslovens § 46) udstedes kreditnotaen med nul procent moms og reference til reverse charge. Den udenlandske kundes momsregistreringsnummer verificeres via EUs VIES-system (ec.europa.eu). Kreditnotaen er tillige et vigtigt instrument i forbindelse med internationale transaktioner. I EU-handel med omvendt betalingspligt (reverse charge, momslovens § 46) skal kreditnotaen anfoere momsregistreringsnummer (VAT-nr.) for baade udsteder og modtager. EUs VIES-system (ec.europa.eu/taxation_customs/vies) giver mulighed for at verificere momsregistreringen. For eksport ud af EU (eksportmoms 0 %) skal kreditnotaen anfoere toldanmeldelsesnummeret som reference. Den juridiske karakter af kreditnotaen er ogsaa relevant for selskabsretten. I forbindelsen med kapitalforhojelser i ApS og A/S under Erhvervsstyrelsen kan en kreditnota dokumentere, at et tilgodehavende hos selskabet er nedsat, hvad der pavirker grundlaget for et apportindskud. Erhvervsstyrelsen kraever i saadanne tilfaelde dokumentation for fordringens aktuelle stoerrelse pr. tegningsdagen. En kreditnota udstedt inden tegningen dokumenterer den reducerede fordring.

Hvornår har du brug for Kreditnota?

En kreditnota er påkrævet eller stærkt anbefalet i Danmark i følgende situationer:

Returnering af varer: Kunden returnerer hele eller en del af en leverance inden for reklamationsfristen (to år for forbrugerkøb, jf. købelovens § 83). Sælger udsteder kreditnota for de returnerede varer, og momsen tilbageføres.

Fejlfakturering: Fakturaen indeholder fejl — forkert pris, forkert momssats, forkert mængde, forkert varebeskrivelese, forkert CVR-nummer m.v. Kreditnotaen annullerer den fejlagtige faktura, og en ny korrekt faktura udstedes.

Aftalte rabatter og prisnedsættelser: Parterne aftaler i efterfølgende forhandling en prisnedsættelse. Kreditnotaen reducerer det allerede fakturerede beløb i overensstemmelse med rabataftalen.

Annullering af ordre/ydelse: Leverancen gennemføres ikke (force majeure, annullering, ophævelse af kontrakt). Sælger krediterer hele fakturaen.

Overopkrævet moms: Sælger har fejlagtigt beregnet 25 % moms på en momsfritaget ydelse. Kreditnotaen retter momsgrundlaget og sikrer, at myndigheder og køber ikke dobbeltbeskattes.

Delvise leverancer: Fakturaen er udstedt for en fuld leverance, men kun en del er leveret. Kreditnotaen reducerer beløbet til den faktiske leverance.

Ved ophaevelse af kontrakt — f.eks. fordi leverandoeren er vaaesentligt forsinket, og kunden haever koebet jf. koebelovens misligholdelsesregler (LBK nr. 1853 af 24/09/2021) — udsteder leverandoeren en kreditnota for det allerede fakturerede beloeb. Ligeledes er kreditnotaen central ved reklamation fra forbrugere: Forbrugerklagenaevnet (Naevnenes Hus, naevneneshus.dk) kan kraeve, at virksomheden dokumenterer refusionen via en kreditnota. Kreditnotaen benyttes endvidere ved storordrerabatter: En storkunde aftaler med leverandoeren, at der ydes en rabaet paa 5 % paa aarsomsaetningen over et vist niveau. Kreditnotaen udstedes aarligt som en tilbagebetaling af den optjente rabaet. Dette er en skattemassig relevant transaktion — Skattestyrelsen kan kraeve, at rabataftalen foreligger skriftligt, og at kreditnotaerne afspejler det aftalte rabaetniveau. Forbrugerklagenaeevnet (Naevnenes Hus) behandler sager, hvor erhvervsdrivende naeegter at udstede kreditnota ved berettiget reklamation. Forbrugere kan indgive klage for et gebyr paa kr. 100. Kreditnotaen er tillige relevant ved omstruktureringer: Naar to virksomheder fusionerer og indbyrdes fakturaer skal annulleres, udsteder den ophoorende virksomhed kreditnotaer til den overlevende virksomhed for alle ubetalte fakturaer. Disse kreditnotaer indgaar i fusionsbalancen og paavirker kapitalstrukturen.

Hvad skal Kreditnota indeholde

En juridisk korrekt kreditnota i Danmark skal som minimum indeholde følgende elementer, jf. momsbekendtgørelsens krav:

1. Betegnelsen „KREDITNOTA»: Dokumentet skal tydeligt markeres som en kreditnota — ikke blot som en faktura med negativt beløb.

2. Fortløbende kreditnotanummer: Kreditnotaer nummereres i en separat løbende rækkefølge (f.eks. KN-2026-001), jf. bogføringsloven.

3. Udstedelsesdato: Datoen for kreditnotaens udstedelse.

4. Udstederens oplysninger: Fulde firmanavn, adresse og CVR-nummer (Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervsstyrelsen, virk.dk). CVR-nummeret er obligatorisk for alle momspligtige virksomheder.

5. Modtagerens oplysninger: Kundens navn, adresse og CVR-nummer (ved erhvervskunder).

6. Reference til original faktura: Nummer og dato for den faktura, der krediteres. Denne reference er afgørende for korrekt bogføring og momsopgørelse.

7. Årsag til kreditering: Kort beskrivelse — returnering, fejlfakturering, rabat m.v.

8. Beløbsoversigt: - Krediteret beløb ekskl. moms (kr.) - Momssats (25 % ved standard, 0 % ved fritagne ydelser) - Momsbeløb (kr.) - Krediteret totalbeløb inkl. moms (kr.)

9. Tilbagebetalingsoplysninger: Bankoplysninger til refusion, frist og betalingsmetode — eller angivelse af, at kreditnotaen modregnes i kommende faktura.

10. Underskrift: Udstederens underskrift (eller digital signatur via MitID).

For virksomheder paalaegt at udstede e-fakturaer til det offentlige (stat, kommuner, regioner) gaelder, at kreditnotaer ligeledes skal afsendes digitalt via OIOUBL-formatet og Nemhandel-platformen (nemhandel.dk). Manglende overholdelse kan medfore bode og forsinket betaling fra det offentlige. Kreditnotaskabelonen kan tilpasses virksomhedens logo og layout. For digitale virksomheder og e-handelplatforme er automatisk kreditnotaoprettelse i ERP-systemet (f.eks. SAP, Microsoft Dynamics, e-conomic) en forudsaetning for skalering. Kreditnotaen skal oprettes automatisk ved godkendt returvare, og momsopgoeerelsens saldokort skal opdateres i realtid. Dataformat: OIOUBL (offentlig sektor) eller UBL 2.1 (erhvervssektoren internationalt). Kreditnotanummerering: Det er en best practice at foere et separat kreditnotanummerregister. Mange regnskabssystemer nummererer automatisk, men ved manuel udstedelse boer serien vaere KN-AAAR-XXX for at adskille sig fra fakturaserien (F-AAAR-XXX). Klar adskillelse letter momsafstemningen og sikrer, at hverken revisoren eller Skattestyrelsen forveksler kreditnotaer med fakturaer under en revision.

Sådan udfylder du Kreditnota

Kreditnotaen udfyldes i disse trin:

Trin 1 — Udstederens oplysninger: Angiv virksomhedens navn, adresse og CVR-nummer præcist som i CVR-registret hos Erhvervsstyrelsen.

Trin 2 — Kreditnotanummer og dato: Tildel et fortløbende nummer. Vær konsistent i nummereringen (f.eks. KN-ÅÅÅÅ-XXX) for nem regnskabsmæssig opfølgning.

Trin 3 — Reference til original faktura: Skriv fakturanummeret og -datoen for den faktura, der krediteres. Vedhæft en kopi af origianlfakturaen.

Trin 4 — Årsag: Vælg den rette årsag og beskriv kortfattet. En præcis årsag beskytter mod tvister med kunden og dokumenterer momsgrundlaget over for Skattestyrelsen.

Trin 5 — Beløbsoversigt: Angiv de eksakte beløb inkl. og ekskl. moms. Dobbelttjek momsberegningen: 25 % af beløbet ekskl. moms = momsbeløbet.

Trin 6 — Tilbagebetalingsmetode: Er pengene overført som bankoverførsel, notér bankoplysningerne. Er kreditnotaen modregnet i en ny faktura, angiv dette og send begge dokumenter samlet til kunden.

Trin 7 — Bogføring: Bogfør kreditnotaen omgående — debet på omsætningskonto og kredit på debitorkonto (svarende til den originale faktura, blot omvendt). Angiv den nedsatte moms i den løbende momsindberetning til Skattestyrelsen.

Ved aarsovergange er det saerlig vigtigt at bogfoere kreditnotaen i det rigtige regnskabsaar. Er den originale faktura fra december 2025 og kreditnotaen udstedes i januar 2026, paavirkes begge aars momsopgoerelser. Konsulter virksomhedens revisor (statsautoriseret under FSR — danske revisorer) for korrekt periodisering og rapportering til Skattestyrelsen. Ved kreditering af en proformafaktura: En proformafaktura er ikke en rigtig faktura og er ikke momsbelaegt. Er en proformafaktura fejlagtigt behandlet som en reel faktura, udstedes en kreditnota for den momsbelagte del og en korrektion af regnskabsforingen. Praktisk tip til smaabedrifter: Har du ikke et regnskabsprogram, kan du udstede kreditnotaen i et simpelt regneark (Excel eller Google Sheets) og gemme det som PDF. Angiv altid: kreditnotanummer, dato, original fakturanummer, CVR-numre, beloeb inkl. og ekskl. moms, og aarsag. En korrekt udstedt og rettidigt sendt kreditnota er grundlaget for et godt forretningsforhold og sikrer korrekt momsafregning over for Skattestyrelsen i Danmark.

Er virksomheden registreret for moms hos Skattestyrelsen, skal kreditnotaen angives i momsindberetningen for den periode, hvori den udstedes. Bogforing sker omgaaende.

Almindelige fejl i Kreditnota

Hyppige fejl ved kreditnotaer i Danmark:

1. Manglende reference til original faktura: En kreditnota uden fakturanummer er regnskabsmæssigt ubrugelig og accepteres ikke af Skattestyrelsen som grundlag for momsberigtigelse.

2. Forkert momsbehandling: Kreditnotaen er udstedt med 25 % moms på en ydelse, der var momsfritaget (eller omvendt). Det skaber komplikationer i momsregnskabet og kan udløse efterbetaling.

3. Kreditnota udstedt for sent: Jo længere tid der går fra den originale faktura til kreditnotaen, jo mere kompliceret er bogføringen og momsberigtigelsen — navnlig ved årsovergange.

4. Manglende nummerering: Kreditnotaer, der ikke er nummereret løbende, er i strid med bogføringsloven og gør det vanskeligt at kontrollere, at alle kreditnotaer er korrekt registreret.

5. Ikke kommunikeret til kunden: Kreditnotaen er udstedt internt men ikke sendt til kunden. Kunden bogfører herefter en gæld, der faktisk er afskrevet — med tvister til følge.

Fejlangivet momsperiode er en alvorlig fejl: kreditnotaen angiver den forkerte momsperiode, og Skattestyrelsen accepterer ikke fradraget. Brug altid udstedelsesdatoen paa kreditnotaen som momsperiodesreference. Kreditnotaskabelonen forebygger denne fejl ved klar datoguide. Kreditnota sendt til forkert modtager: En kreditnota rettet mod en afdeling af en stor virksomhed men adresseret til moderselskabets CVR-nr. — dette kan medfore, at modtagervirksomheden ikke kan bogfoere kreditnotaen korrekt. Verificer altid, at CVR-nummeret paa kreditnotaen er identisk med det CVR-nummer, der staar paa den originale faktura. Sidst men ikke mindst: Kreditnotaer, der udstedes uden at informere kundens kreditor (bankens factor), kan skabe problemer i factoring­ordninger. Er kundens tilgodehavende overdraget til et factoringselskab, og kreditnotaen nedssaetter tilgodehavendet, skal factoringselskabet informeres straks. Faktureringssystemet boer have en automatisk notifikation til factoren ved kreditnotaudstedelse. Husk at informere din boghoelker eller revisor (statsautoriseret under FSR) om kreditnotaen straks efter udstedelsen, saa momsopgoerelsen er korrekt ved naeste afregningsdato til Skattestyrelsen. Kreditnotaskabelonen giver et solidt udgangspunkt.

Husk at kreditnotaen skal vaere klar og praecis. Brug kreditnotaskabelonen som udgangspunkt og konsulter din revisor ved tvivl om momsbehandlingen.

Citér denne side

CC BY 4.0 · fri at citere

Henvis til denne gratis skabelon i en artikel, et pensum eller en forskningsnote:

APA
Forms Legal. (2026). Kreditnota (Danmark) [Legal document template]. Forms Legal. https://forms-legal.com/da/danmark/financial/invoices/kreditnota
MLA
"Kreditnota (Danmark)." Forms Legal, 2026, https://forms-legal.com/da/danmark/financial/invoices/kreditnota.
Chicago
Forms Legal. "Kreditnota (Danmark)." Forms Legal, 2026. https://forms-legal.com/da/danmark/financial/invoices/kreditnota.
BibTeX
@misc{formslegal-kreditnota,
  author       = {{Forms Legal}},
  title        = {Kreditnota (Danmark)},
  year         = {2026},
  howpublished = {\url{https://forms-legal.com/da/danmark/financial/invoices/kreditnota}},
  note         = {Free legal document template. Based on Momsbekendtgørelsen (BEK nr. 1253 af 31/08/2020) + Bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022)}
}
Wikipedia
{{cite web |title=Kreditnota (Danmark) |website=Forms Legal |publisher=Forms Legal |date=2026 |url=https://forms-legal.com/da/danmark/financial/invoices/kreditnota}}
RIS
TY  - ELEC
T1  - Kreditnota (Danmark)
T2  - Forms Legal
PB  - Forms Legal
PY  - 2026
UR  - https://forms-legal.com/da/danmark/financial/invoices/kreditnota
ER  - 
Forms Legal

Ofte stillede spørgsmål

Er en kreditnota obligatorisk ved returnering af varer i Danmark?

Ja, for momspligtige virksomheder er en kreditnota obligatorisk ved returnering af varer, jf. momsbekendtgørelsen (BEK nr. 1253 af 31/08/2020). Sælger kan ikke blot tilbagebetale pengene uden at berigtige momsgrundlaget. Kreditnotaen dokumenterer nedsættelsen af momsgrundlaget og sikrer, at sælger kan reducere sit momsindberetningsbeløb tilsvarende. For private sælgere uden momsregistrering (under bundgrænsen kr. 50.000 omsætning, jf. momsloven) er kreditnotaen ikke juridisk krævet, men anbefales som god skik.

Hvad er bundgrænsen for momsregistrering i Danmark i 2026?

Virksomheder med en årlig omsætning under kr. 50.000 er fritaget for momsregistrering, jf. momsloven (LBK nr. 1021 af 26/09/2019) § 48. Under denne grænse udsteder virksomheden fakturaer uden moms og behøver ikke udstede kreditnotaer med momsspecifikation. Overskrides grænsen, skal virksomheden registreres hos Skattestyrelsen og herefter overholde momsreglerne fuldt ud, herunder pligten til at udstede kreditnotaer.

Kan en kreditnota modregnes i en kommende faktura?

Ja, det er en meget udbredt og regnskabsmæssigt accepteret praksis. I stedet for at tilbagebetale beløbet kontant eller via bankoverførsel, udsteder sælger en kreditnota og modregner beløbet i den næste faktura til kunden. Dette reducerer den næste fakturas betalingspligtige beløb tilsvarende. Begge bilag (kreditnotaen og den nye faktura) fremsendes samlet. Modregning ændrer ikke på momsopgørelsen — begge transaktioner registreres fuldt ud.

Hvad er forskellen på en kreditnota og en refusion?

En kreditnota er et regnskabsbilag (et dokument), der registrerer annulleringen eller reduktionen af en faktura. En refusion er en faktisk pengeoverførsel til kunden. De to ting hænger nøje sammen: kreditnotaen er hjemlen for refusionen, og refusionen er den reelle pengestrøm. Udsteder sælger en kreditnota men ikke tilbagebetaler, hæfter sælger stadig for tilbagebetalingen — kreditnotaen er et løfte om kredit, ikke betalingen i sig selv.

Hvad er korrekt momsbehandling på en kreditnota?

Momsbeløbet på kreditnotaen beregnes som 25 % af det krediterede beløb ekskl. moms (standardsatsen for de fleste varer og ydelser i Danmark, jf. momsloven). Eksempel: krediteret pris ekskl. moms kr. 10.000 → moms kr. 2.500 → total kr. 12.500. Sælger reducerer sin udgående moms med kr. 2.500 i den aktuelle momsperiodes indberetning til Skattestyrelsen. Køber reducerer tilsvarende sin indgående moms (momsfradrag) med kr. 2.500. Fejlagtig momsbehandling på kreditnotaen kan udløse en efteropkrævning fra Skattestyrelsen.

Kan en privatperson kræve en kreditnota fra en erhvervsdrivende?

Ja. En forbruger har efter købelovens reklamationsregler (LBK nr. 1853 af 24/09/2021 §§ 72-87) ret til afhjælpning, omlevering, forholdsmæssigt afslag eller ophævelse ved mangelfulde varer inden for den 2-årige reklamationsfrist. Ved ophævelse og tilbagebetaling er erhvervsdrivende forpligtet til at tilbagebetale og udstede en kreditnota. Forbrugere kan klage til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet (Nævnenes Hus, naevneneshus.dk) ved gebyr kr. 100-400, hvis den erhvervsdrivende nægter at udstede kreditnota eller foretage refusion.

Hvor mange år skal kreditnotaer opbevares?

Mindst fem år fra regnskabsårets afslutning, jf. bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022) § 10. Dette gælder alle regnskabsbilag, herunder kreditnotaer, fakturaer, kvitteringer og bankudtog. For virksomheder, der er underlagt yderligere krav (f.eks. ved statslige kontrakter eller revisionsforpligtelse for A/S), kan opbevaringspligten være længere. Opbevaring kan ske digitalt, forudsat at dokumenterne kan fremkaldes og udskrives i klar og læselig form.

Baseret på Momsbekendtgørelsen (BEK nr. 1253 af 31/08/2020) + Bogføringsloven (LOV nr. 700 af 24/05/2022) — tekst senest redigeret: november 2026

Denne skabelon stilles kun til rådighed til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Love varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og ændrer sig over tid. Kontakt en kvalificeret advokat for rådgivning, der er specifik for din situation.Fuld ansvarsfraskrivelse

Fandt du en fejl? Sig til