Skip to main content

Ansættelse

Ligelønsredegørelse

Ligelønsredegørelse i Danmark er et officielt personaledokument, der dokumenterer virksomhedens kønsopdelte løndata, analyserer eventuelle statistiske lønforskelle mellem mænd og kvinder, forklarer de faktorer der bidrager til disse forskelle og opstiller en handlingsplan for løbende at fremme og sikre ligeløn.

Vigtige fakta

DanmarkDanmarkDansk (DK)GratisPDF & Word
RetsgrundlagLigelønsloven (lov om lige løn til mænd og kvinder, LBK nr. 899/2020); Ligebehandlingsloven; EU-ligeløns-direktiv 2023/970; Ansættelsesbevisloven (lov nr. 501/2023)Underskriftslinjer i skabelonen: 2 parter
Ligelønsredegørelse

[Virksomhedens navn] — CVR-nr. [CVR-nummer]

Referenceår: [Referenceår]

1. Indledning og retsgrundlag

Ligelønsredegørelsen er udarbejdet af [Virksomhedens navn], CVR-nr. [CVR-nummer], med [Antal ansatte] ansatte. Kontaktperson: [Kontaktperson]. Redegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med ligelønsloven (lov om lige løn til mænd og kvinder) og afspejler virksomhedens forpligtelse til at sikre, at mænd og kvinder modtager lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi.

Ligelønsloven forbyder direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn, jf. ligebehandlingslovens principper. Virksomheder med 35 eller flere ansatte har pligt til at udarbejde og offentliggøre en kønsopdelt lønstatistik efter reglerne i ligelønsloven og gøre den tilgængelig for alle medarbejdere.

2. Kønsopdelt lønstatistik — [Referenceår]

Antal kvindelige medarbejdere: [Antal kvinder]. Antal mandlige medarbejdere: [Antal mænd].

Median timeløn kvinder: kr. [Median timeløn kvinder]. Median timeløn mænd: kr. [Median timeløn mænd].

Vurdering af eventuel lønforskel:

[Lønforskelbeskrivelse]

3. Handlingsplan for ligeløn

3.1 Aktuelle initiativer:

[Aktuelle initiativer]

3.2 Planlagte initiativer:

[Planlagte initiativer]

3.3 Målsætning:

[Målsætning]

4. Medarbejderinddragelse og offentliggørelse

[Medarbejderinddragelse]

Redegørelsen offentliggøres for alle medarbejdere den [Offentliggørelsesdato].

5. Godkendelse

Ligelønsredegørelsen for [Referenceår] er godkendt den [Godkendelsesdato].

_________________________

[Underskriver]

[Virksomhedens navn]

Direktør / HR-direktør

________________

Signature

Medarbejderrepræsentant (SU/TR)

________________

Signature

Hvad er Ligelønsredegørelse?

Ligelønsredegørelse i Danmark er et officielt personaledokument, der dokumenterer virksomhedens kønsopdelte løndata, analyserer eventuelle statistiske lønforskelle mellem mænd og kvinder, forklarer de faktorer der bidrager til disse forskelle og opstiller en handlingsplan for løbende at fremme og sikre ligeløn. Ligelønsredegørelse i Danmark er et lovkrav for virksomheder med 35 eller flere ansatte under ligelønsloven og afspejler den grundlæggende retsprincip om, at mænd og kvinder har ret til ens løn for ens arbejde eller arbejde af samme værdi.

Ligelønsloven (LBK nr. 899 af 31/08/2020) er den centrale danske lov, der implementerer EU's ligelønsprincip. Loven forbyder direkte og indirekte lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn og fastlægger pligter for arbejdsgivere med 35 eller flere ansatte til at udarbejde og offentliggøre en kønsopdelt lønstatistik, der gøres tilgængelig for alle medarbejdere. Lønstatistikken er dokumentationen for, at virksomheden lever op til ligelønnsprincippet.

EU-ligelønsdirektivet 2023/970 om styrkelse af ligelønsprincippet (vedtaget i EU-Parlamentet i april 2023) indfører skærpede krav til løntransparens for virksomheder med 100 eller flere ansatte fra 2026/2027: krav om løngennemsigtighed ved rekruttering, meddelelse af løninformation til ansøgere, pligt til at rapportere om det kønsbestemte lønkort og besvare medarbejdernes spørgsmål om lønstruktur. Danmark skal implementere direktivet inden juni 2026, og virksomheder bør forberede sig proaktivt.

Ligelønsredegørelsen er ikke blot et compliance-dokument — den er et strategisk HR-redskab, der hjælper virksomheder med at identificere og eliminere uretfærdige lønforskelle og dermed øge medarbejdertilfredsheden, reducere omdømmemæssige risici og tiltrække talenter i et arbejdsmarked, der i stigende grad efterspørger løngennemsigtighed og kønsretfærdighed.

Den kønsopdelte lønstatistik baseres på faktisk løn på tidspunktet for opgørelse — normalt median- eller gennemsnitslønnen opdelt på køn og stillingsniveau/lønkategori. Statistisk lønforskel på 5-10 % er observeret i mange danske virksomheder; nøglen er at skelne mellem den »forklarede« forskel (anciennitet, stillingsniveau, afdeling) og den »uforklarede« forskel, der kan indikere egentlig løndiskrimination og kræver handlingsplan.

Hvornår har du brug for Ligelønsredegørelse?

Ligelønsredegørelse i Danmark er lovpligtig og strategisk relevant i en række situationer.

Når virksomheden har 35 eller flere ansatte. Ligelønsloven kræver, at virksomheder med 35+ ansatte udarbejder og offentliggør en kønsopdelt lønstatistik. Redegørelsen udarbejdes typisk for et kalenderår og publiceres senest 3 måneder efter årets udgang.

Ved implementering af EU-ligelønsdirektivet 2023/970. Direktivet indfører skærpede løntransparenskrav for virksomheder med 100+ ansatte fra 2026/2027. Virksomheder bør begynde forberedelsen af en robust ligelønsredegørelse nu for at opfylde de kommende krav.

Når virksomheden ønsker at tiltrække og fastholde talenter. I et konkurrencepræget arbejdsmarked er løntransparens og dokumenteret ligelønspraksis et konkurrenceparameter. Særligt yngre medarbejdere efterspørger virksomheder med åbenhed om løn og aktiv ligestillingspolitik.

Når der er medarbejderspørgsmål om lønforskel. En medarbejder, der spørger til lønforskelle, bør mødes med en velformuleret ligelønsredegørelse, der dokumenterer virksomhedens løntransparens og aktive indsats.

Ved fusioner og opkøb. Lønstrukturer fra to fusionerede virksomheder viser ofte systematiske forskelle. En ligelønsredegørelse er et vigtigt tool for HR til at identificere og adressere disse.

Når virksomheden vil reducere risikoen for ligelønssager. Dokumenteret ligelønsanalyse og handlingsplan reducerer risikoen for ligelønssager ved byret og godtgørelseskrav efter ligelønsloven og ligebehandlingsloven.

Når virksomheden ansøger om offentlige kontrakter eller certificeringer. Mange offentlige udbud kræver dokumentation for ligestillingspolitik og ligeløn.

Hvad skal Ligelønsredegørelse indeholde

Ligelønsredegørelse i Danmark bør indeholde disse centrale elementer for at opfylde lovkrav og være et effektivt HR-redskab.

Virksomhedsidentifikation. Virksomhedens navn, CVR-nummer (fra Erhvervsstyrelsens register på virk.dk), antal ansatte og referenceår. Kontaktperson (typisk HR-direktøren) og dato for godkendelse og offentliggørelse.

Kønsopdelt lønstatistik. Antal kvindelige og mandlige medarbejdere. Median- eller gennemsnitslønn opdelt på køn (timebaseret for sammenligning af heltid og deltid). Statistikken bør helst yderligere opdeles på stillingsniveau eller lønkategori for at gøre sammenligningen mere præcis og identificere, om lønforskel primært afspejler vertikal kønsadskillelse (under-repræsentation af kvinder i ledelsen) eller egentlig diskrimination.

Analyse og forklaring af eventuel lønforskel. Redegørelse for, hvad der forklarer den observerede statistiske forskel (anciennitet, stillingsniveau, afdeling, deltid/fuldtid, branchepræmier) og hvad der er den »uforklarede« rest. Uforklarede forskelle over fx 1-2 % kræver en konkret handlingsplan.

Handlingsplan. Aktuelle initiativer allerede igangsat, planlagte initiativer med ansvarlig person og frist og overordnede målsætninger for ligeløn og kønsrepræsentation i ledelsen. Handlingsplanen bør inkludere strukturelle tiltag som lønbåndssystem, anonymiseret rekruttering og analyse af barselspåvirkning på lønudvikling.

Medarbejderinddragelse. Dokumentation for, at redegørelsen er drøftet med SU og TR, og at den er gjort tilgængelig for alle medarbejdere.

Retsgrundlag. Reference til ligelønsloven (LBK nr. 899/2020), ligebehandlingsloven og EU-ligelønsdirektivet 2023/970.

Underskrift og offentliggørelse. Underskrift af direktøren eller HR-direktøren og dato for offentliggørelse.

Sådan udfylder du Ligelønsredegørelse

Ligelønsredegørelse i Danmark udarbejdes systematisk for et kalenderår.

Trin 1 — Indsaml løndata. Indhent løndata fra lønsystemet for alle medarbejdere i referenceåret, opdelt på køn, stillingsniveau og afdeling. Brug timebaseret løn for at sammenligne heltid og deltid retfærdigt.

Trin 2 — Angiv virksomhedsoplysninger. Skriv virksomhedens navn, CVR-nummer og referenceåret. Angiv kontaktperson (HR-ansvarlig) og antal kvindelige og mandlige ansatte.

Trin 3 — Beregn kønsopdelt lønstatistik. Beregn median timeløn for kvinder og mænd samlet og evt. opdelt på stillingsniveau. Et lønbåndssystem med klare kritierier gør opgørelsen lettere og mere retvisende.

Trin 4 — Analysér eventuel lønforskel. Identificér den del af forskellen, der forklares af anciennitet, stillingsniveau og afdeling, og den del, der er uforklaret. Brug HR-systemer eller en statistisk rådgiver til en mere præcis analyse.

Trin 5 — Beskriv årsager til eventuel forskel. Formulér en klar, ærlig beskrivelse af, hvad der forklarer forskellen, og hvad der er uforklaret og kræver handling.

Trin 6 — Udarbejd handlingsplan. Angiv konkrete, tidsbestemte initiativer for at eliminere uforklarede lønforskelle og øge kønsdiversiteten i ledelsen. Angiv ansvarlig person og frist for hvert initiativ.

Trin 7 — Fastsæt målsætninger. Opstil konkrete mål for ligeløn og kønsdiversitet, der kommunikerer virksomhedens ambitioner.

Trin 8 — Drøft med SU og TR. Redegørelsen fremlægges og drøftes i samarbejdsudvalget. Medarbejderrepræsentanterne bør have mulighed for at kommentere.

Trin 9 — Godkend og underskriv. Direktøren eller HR-direktøren underskriver og daterer redegørelsen.

Trin 10 — Offentliggør for alle medarbejdere. Redegørelsen gøres tilgængelig for alle medarbejdere via intranet, personalehåndbog eller opslagstavle. Offentliggørelsesdatoen noteres i dokumentet.

Almindelige fejl i Ligelønsredegørelse

Ligelønsredegørelser i Danmark indeholder ofte fejl, der svækker deres juridiske holdbarhed og strategiske effekt.

Fejl 1 — Ingen redegørelse trods 35+ ansatte. Virksomheder, der overskrider grænsen på 35 ansatte, men ikke udarbejder en kønsopdelt lønstatistik, overtræder ligelønsloven.

Fejl 2 — Statistikken er for overordnet. En samlet median for alle medarbejdere uden opdeling på stillingsniveau og afdeling giver et misvisende billede og kan skjule reelle lønforskelle inden for den samme stilling. En mere detaljeret opdeling er nødvendig for en meningsfuld analyse.

Fejl 3 — Lønforskel beskrives men ingen handlingsplan. En redegørelse, der konstaterer en uforklaret lønforskel men ikke opstiller en konkret handlingsplan med tidsbestemte tiltag og ansvarlig person, er et halvhjertet compliance-dokument.

Fejl 4 — Ingen medarbejderinddragelse. Ligelønsredegørelsen bør drøftes med SU og gøres tilgængelig for alle medarbejdere. En redegørelse, der kun ses af ledelsen, opfylder ikke lovens krav om offentliggørelse.

Fejl 5 — Barsels- og deltidseffekter overses. En hyppig forklaring på lønforskelle er, at kvinder oftere tager barsel og arbejder deltid, hvilket kan påvirke anciennitet og lønudvikling. Disse effekter bør anerkendes og adresseres i handlingsplanen.

Fejl 6 — Redegørelsen er engangs-compliance. Mange virksomheder udarbejder redegørelsen én gang og reviderer den aldrig. En annual revision og opdatering er nødvendig for at vise løbende fremskridt.

Fejl 7 — EU-direktivet 2023/970 ignoreres. Virksomheder med 100+ ansatte bør allerede forberede sig på de skærpede krav fra EU-ligelønsdirektivet, der implementeres inden juni 2026. At vente er at miste forberedelsestid.

Citér denne side

CC BY 4.0 · fri at citere

Henvis til denne gratis skabelon i en artikel, et pensum eller en forskningsnote:

APA
Forms Legal. (2026). Ligelønsredegørelse (Danmark) [Legal document template]. Forms Legal. https://forms-legal.com/da/danmark/employment/hr-forms/ligeloen-redegoerelse
MLA
"Ligelønsredegørelse (Danmark)." Forms Legal, 2026, https://forms-legal.com/da/danmark/employment/hr-forms/ligeloen-redegoerelse.
Chicago
Forms Legal. "Ligelønsredegørelse (Danmark)." Forms Legal, 2026. https://forms-legal.com/da/danmark/employment/hr-forms/ligeloen-redegoerelse.
BibTeX
@misc{formslegal-ligeloen-redegoerelse,
  author       = {{Forms Legal}},
  title        = {Ligelønsredegørelse (Danmark)},
  year         = {2026},
  howpublished = {\url{https://forms-legal.com/da/danmark/employment/hr-forms/ligeloen-redegoerelse}},
  note         = {Free legal document template. Based on Ligelønsloven (lov om lige løn til mænd og kvinder, LBK nr. 899/2020); Ligebehandlingsloven; EU-ligeløns-direktiv 2023/970; Ansættelsesbevisloven (lov nr. 501/2023)}
}
Wikipedia
{{cite web |title=Ligelønsredegørelse (Danmark) |website=Forms Legal |publisher=Forms Legal |date=2026 |url=https://forms-legal.com/da/danmark/employment/hr-forms/ligeloen-redegoerelse}}
RIS
TY  - ELEC
T1  - Ligelønsredegørelse (Danmark)
T2  - Forms Legal
PB  - Forms Legal
PY  - 2026
UR  - https://forms-legal.com/da/danmark/employment/hr-forms/ligeloen-redegoerelse
ER  - 
Forms Legal

Ofte stillede spørgsmål

Hvem er forpligtet til at udarbejde en ligelønsredegørelse?

Virksomheder med 35 eller flere ansatte er forpligtet til at udarbejde og offentliggøre en kønsopdelt lønstatistik (ligelønsredegørelse) efter ligelønsloven (LBK nr. 899/2020). Grænsen gælder det samlede antal ansatte, inkl. deltidsansatte. Virksomheder med EU-ligelønsdirektivet 2023/970 vil fra 2026/2027 møde skærpede krav ved 100+ ansatte. Virksomheder med under 35 ansatte er ikke forpligtet men kan frivilligt udarbejde en ligelønsredegørelse som en del af god HR-praksis.

Hvad er forskellen på den forklarede og uforklarede lønforskel?

Den forklarede lønforskel er den del af den statistiske forskel mellem kvinders og mænds løn, der kan henføres til objektive faktorer som anciennitet, stillingsniveau, afdeling, deltid vs. fuldtid og branchepræmier. Den uforklarede forskel er residualet, der ikke kan forklares af disse faktorer — og som dermed potentielt kan indikere egentlig lønmæssig diskrimination på grund af køn. En uforklaret forskel er ikke nødvendigvis diskrimination, men den bør undersøges og adresseres med en handlingsplan. Ligelønssager ved byretten fokuserer på den uforklarede forskel.

Hvad indebærer EU-ligelønsdirektivet 2023/970 for danske virksomheder?

EU-ligelønsdirektivet 2023/970, vedtaget i april 2023, stiller skærpede krav til løntransparens og ligelønsrapportering. For virksomheder med 100+ ansatte: pligt til at oplyse løninterval eller løn for den stilling, jobansøgere søger; pligt til at rapportere det kønsbestemte lønkort (gender pay gap) til en national myndighed; ret for medarbejdere til at modtage oplysninger om lønkriterierne og sammenligne sig med kollegaerne; skærpet bevisbyrderegel. Direktivet implementeres i dansk ret inden juni 2026. Virksomheder med 100+ ansatte bør allerede nu begynde at kortlægge deres lønstruktur og forberede en compliance-plan.

Hvad er konsekvensen, hvis en medarbejder beviser lønmæssig diskrimination?

En medarbejder, der beviser lønmæssig diskrimination i strid med ligelønsloven, har ret til godtgørelse og efterbetaling af den løn, der er tilbageholdt diskriminatorisk. Godtgørelsens størrelse fastsættes af domstolene og afhænger af ansættelsens varighed og omstændighedernes alvor. Ligebehandlingsloven indeholder omvendt bevisbyrde: når medarbejderen sandsynliggør diskrimination, skal arbejdsgiveren bevise, at det er usandsynligt. Sager behandles ved byret og i visse tilfælde via fagretlige kanaler for overenskomstdækkede medarbejdere.

Skal ligelønsredegørelsen drøftes med de ansatte?

Ligelønsloven kræver, at den kønsopdelte lønstatistik gøres tilgængelig for alle medarbejdere. Det er god praksis — og i overensstemmelse med Samarbejdsaftalens ånd om medindflydelse — at drøfte redegørelsen i samarbejdsudvalget (SU), inden den offentliggøres. SU's inddragelse øger troværdighed og legitimitet. Medarbejderrepræsentanterne kan give input til, om lønkriterierne er forståelige og retfærdige, og bidrage til at identificere strukturelle forklaringer på lønforskelle.

Hvad er et lønbåndssystem, og hjælper det ligeløn?

Et lønbåndssystem (job grading / pay bands) er en struktureret lønoversigt, der fastlægger lønintervaller for alle stillinger baseret på klare, objektive kriterier som ansvar, kompetencer, erfaring og markedsdata. Et lønbåndssystem reducerer risikoen for ubevidst diskrimination ved individuelle lønforhandlinger, da alle medarbejdere i en stillingskategori placeres inden for det samme løninterval. EU-ligelønsdirektivet 2023/970 opfordrer eksplicit virksomheder til at bruge neutrale lønkriterierne, som fremgår af et lønbåndssystem, som grundlag for løntransparens. Et veldokumenteret lønbåndssystem er et af de mest effektive tiltag til at fremme ligeløn strukturelt.

Hvad gør Ligebehandlingsnævnet i ligelønskonflikter?

Ligebehandlingsnævnet (under Beskæftigelsesministeriet) behandler klager over forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, herunder ligelønskonflikter. En medarbejder kan indbringe en sag for Ligebehandlingsnævnet som et alternativ til en civil retssag ved byretten. Nævnet kan afgøre, om der er sket diskrimination og tilkende godtgørelse. Nævnets behandling er hurtigere og billigere end en civil retssag, men nævnet kan ikke tilkende efterbetaling af løn — kun godtgørelse. For fuld kompensation (inkl. lønnachzahlung) skal der anlægges civil sag.

Baseret på Ligelønsloven (lov om lige løn til mænd og kvinder, LBK nr. 899/2020); Ligebehandlingsloven; EU-ligeløns-direktiv 2023/970; Ansættelsesbevisloven (lov nr. 501/2023) — tekst senest redigeret: juni 2026

Denne skabelon stilles kun til rådighed til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Love varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og ændrer sig over tid. Kontakt en kvalificeret advokat for rådgivning, der er specifik for din situation.Fuld ansvarsfraskrivelse

Fandt du en fejl? Sig til