Fogedrekvisition Danmark
Begæring om fogedrettens bistand til tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) §§ 478-490.
Parter
REKVIRENT (KREDITOR):
[Rekvirent Navn]
[Rekvirent Adresse]
CVR/CPR: [Rekvirent Cvr Cpr]
E-mail: [Rekvirent Email]
REKVISITUS (SKYLDNER):
[Rekvisitus Navn]
[Rekvisitus Adresse]
CVR/CPR: [Rekvisitus Cvr Cpr]
Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag
GRUNDLAG FOR TVANGSFULDBYRDELSE
Type: [Grundlag Type]
Ret/instans: [Grundlag Rettens]
Dato: [Grundlag Dato]
Sagsnummer: [Sagsnummer]
Kravets størrelse
KRAVETS STØRRELSE
Tilkendt beløb: [Hovedstol] kr.
Renter: [Renter]
Sagsomkostninger: [Sagsomkostninger] kr.
Anmodet bistand
ANMODET BISTAND
Rekvirenten anmoder fogedretten om: [Bistand Type].
[Kommentar]
Rekvirenten anmoder fogedretten om at indkalde skyldner og foretage de nødvendige foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse af grundlaget, jf. retsplejelovens kapitel 45-56.
Sted: [Sted]. Dato: [Dato].
_________________________________
[Rekvirent Navn]
Rekvirent
Rekvirent
________________
Signature
Hvad er Fogedrekvisition Danmark?
Fogedrekvisition i Danmark er en skriftlig begæring til fogedretten om bistand til tvangsfuldbyrdelse af et retligt grundlag — typisk en dom, et betalingspåbud fra forenklet inkasso eller et eksigibelt forlig. Fogedretten er en del af byretterne og håndterer tvangsfuldbyrdelse og tvangsauktion efter retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) kapitel 45-56. Rekvisitionen markerer overgangen fra en retlig afgørelse til den faktiske inddrivelse af gælden og er dermed et centralt redskab i det danske kreditorsystem.
Fogedrettens kompetence er bred. Fogedretten kan foretage udlæg i skyldnerens løsøre (møbler, elektronik, køretøjer, maskiner), bankkonti og tilgodehavender (lønkrav, salgsprovenu), kapitalandele og fast ejendom. Fogedretten kan desuden foretage lønindeholdelse, jf. retsplejelovens §§ 514-524, hvorefter en fastsat del af skyldnerens løn tilbageholdes løbende af arbejdsgiveren, til gælden er betalt. Ved udlæg i fast ejendom kan fogedretten anordne tvangsauktion, der gennemføres med Tinglysningsrettens og Domstolsadministrationens medvirken i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 50.
For at fogedretten kan give bistand, skal rekvirenten have et gyldigt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. retsplejelovens § 478. De vigtigste grundlag er: dom afsagt af byret, landsret eller Højesteret; betalingspåbud udstedt efter den forenklede inkassoprocedure i retsplejelovens kapitel 44 a; retsforlig indgået for retten; frivilligt forlig med eksigibilitetsklausul, jf. § 478, stk. 1, nr. 4; voldgiftskendelse, jf. voldgiftsloven (lov nr. 553 af 24/06/2005) § 39; og eksigible gældsbreve, jf. § 478, stk. 1, nr. 6.
Fogedrekvisitionen er det centrale administrative dokument, der sætter fogedforretningen i gang. Rekvisitionen skal angive rekvirenten og rekvisitus (skyldneren), grundlaget og dets indhold, kravets størrelse inkl. renter og sagsomkostninger, og hvilken type bistand fogedretten anmodes om. Fogedretten indkalder herefter skyldner til et fogedmøde, jf. retsplejelovens § 491, hvor skyldnerens økonomi og aktiver undersøges under strafansvar for afgivelse af urigtige oplysninger. Mødepligten er bindende og kan om nødvendigt håndhæves med bøde eller anholdelse.
Fogedrettens gebyr for fogedforretningen afhænger af den type bistand, der begæres; gebyret er takstmæssigt fastsat efter retsafgiftsloven og pålægges normalt skyldneren som yderligere omkostning. Skyldneren har mulighed for at gøre indsigelse mod tvangsfuldbyrdelsen ved fogedretten — for eksempel ved at påberåbe sig betaling, forældelse eller ugyldighed af grundlaget — men fogedrettens udgangspunkt er at fuldbyrde et klart grundlag hurtigt og effektivt.
Den løbende morarente på skyldnerens gæld er 9,75 % p.a. fra 1. januar 2026, jf. renteloven (LBK nr. 459 af 13/05/2014) § 3. Renten løber fra grundlagets forfaldsdato og frem til betaling sker. Jo længere tid der går, desto mere stiger det samlede krav, hvilket giver skyldner et incitament til at betale frivilligt og undgå en dyr fogedforretning.
Anvendelsen af fogedrekvisitionen fra forms-legal.com forudsætter, at der allerede foreligger et gyldigt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Fogedrekvisitionen er dermed det afsluttende trin i en inddrivelseskæde, der typisk starter med rykker og inkassovarsel, fortsætter med betalingspåkrav eller stævning, og kulminerer med fogedretsbistand, hvis skyldner fortsat ikke betaler frivilligt. For virksomheder, håndværkere og udlejere, der regelmæssigt har forfaldne tilgodehavender, er fogedrekvisitionen et uundværligt instrument til at sikre, at retlige afgørelser faktisk omsættes til kontante betalinger.
Hvornår har du brug for Fogedrekvisition Danmark?
Fogedrekvisition i Danmark er nødvendig i alle situationer, hvor en kreditor har et gyldigt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, men skyldner ikke betaler frivilligt. Nedenfor beskrives de vigtigste situationer.
Efter dom. Fogedrekvisitionen bruges, når byretten, landsretten eller Højesteret har afsagt dom for betaling, og skyldner ikke betaler inden betalingsfristen — normalt 14 dage fra domsafsigelsen, jf. retsplejeloven. Dommen er fuldt tvangsfuldbyrdelig fra det tidspunkt, den er endelig eller betinget eksigibel. Rekvisitionen indgives til fogedretten i skyldnerens retskreds.
Efter betalingspåbud. Rekvisitionen bruges, når fogedretten har udstedt et betalingspåbud efter den forenklede inkassoprocedure i retsplejelovens kapitel 44 a, og skyldner ikke betaler. Betalingspåbudet er straks tvangsfuldbyrdelig og giver umiddelbar adgang til fogedretsbistand uden ny retssag.
Efter eksigibelt forlig. Har parterne indgået et skriftligt forlig med en eksigibilitetsklausul, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4, kan fogedretten fuldbyrde forliget direkte, hvis skyldner ikke opfylder forligsbetingelserne. Eksigibilitetsklausulen sparer kreditor for en ny retssag og er en vigtig bestanddel af et effektivt frivilligt forlig.
Efter voldgiftskendelse. Voldgiftskendelser afsagt af Voldgiftsinstituttet (Danish Arbitration) eller andre voldgiftsinstanser er tvangsfuldbyrdelige i Danmark, jf. voldgiftsloven (lov nr. 553 af 24/06/2005) § 39. Rekvisitionen bruges, når skyldner ikke frivilligt efterlever kendelsen inden den fastsatte frist.
Lønindeholdelse. Rekvisitionen bruges til at begære lønindeholdelse, jf. retsplejelovens §§ 514-524, når skyldner er lønmodtager og ikke har andre større aktiver at gøre udlæg i. Fogedretten fastsætter en indeholdelsesprocent baseret på skyldners løn og rådighedsbeløbet — det beløb, skyldner skal have til nødvendige leveomkostninger. Arbejdsgiveren er forpligtet til at medvirke.
Tvangsfravikelse. Rekvisitionen bruges til at begære tvangsfravikelse af en lejer, der ikke fraflytter efter opsigelse eller ophævelse af lejeforholdet, jf. retsplejelovens § 596. Grundlaget er typisk en dom eller et eksigibelt forlig om fraflytning, og fogedretten sørger for at få skyldner ført ud af lejemålet med fogedrettens myndighed.
Når skyldner afviser betaling trods frivillig inkasso. Rekvisitionen bruges som en konsekvens af en langvarig frivillig inkassoprocess, der ikke har ført til betaling. Rykkere, inkassovarsler og betalingspåkrav er allerede forsøgt. Fogedretten er det endelige redskab til at sikre, at kreditors retmæssige krav faktisk indfries, og at en retsafgørelse ikke forbliver på papiret.
Hvad skal Fogedrekvisition Danmark indeholde
Fogedrekvisition i Danmark skal indeholde en række oplysninger for, at fogedretten kan iværksætte tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) kapitel 45-56. Nedenfor gennemgås de vigtigste elementer.
Rekvirenten og rekvisitus. Rekvisitionen skal angive rekvirenten (kreditor) og rekvisitus (skyldner) med fulde navne, adresser og CVR/CPR-numre. Korrekt identifikation er afgørende for forkyndelse og for, at fogedretten foretager forretningen mod den rigtige person.
Tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget. Rekvisitionen skal angive grundlagets type (dom, betalingspåbud, eksigibelt forlig, voldgiftskendelse), den ret eller instans der har afsagt/udstedt det, datoen og sagsnummeret. Grundlaget vedlægges som bilag. Fogedretten kan ikke fuldbyrde uden et klart og gyldigt grundlag, jf. retsplejelovens § 478.
Kravets størrelse. Rekvisitionen skal angive det beløb, der søges fuldbyrdet: tilkendt beløb, påløbne renter (morarente 9,75 % p.a. fra 1. januar 2026, jf. renteloven LBK nr. 459 af 13/05/2014, § 3) og tilkendte sagsomkostninger. Summen af disse udgør det samlede krav, fogedretten skal fuldbyrde. Angiv renteberegningen klart — enten som et beregnet beløb pr. rekvisitionsdatoen eller som en beskrivelse af satsen og startdatoen.
Type af bistand. Rekvisitionen skal angive, hvilken type bistand der begæres: udlæg i løsøre, udlæg i bankkonti, lønindeholdelse, udlæg i fast ejendom med henblik på tvangsauktion eller tvangsfravikelse. Kendskab til skyldnerens aktiver kan hjælpe fogedretten med at prioritere. Det er tilladt at angive kendskab til specifikke aktiver, for eksempel en bankkonto, et køretøj eller fast ejendom.
Fogedrettens gebyr. Fogedrettens gebyr afhænger af forretningens type og omfang og er takstmæssigt fastsat, jf. retsafgiftsloven. Gebyret betales af rekvirenten men pålægges normalt skyldneren som yderligere omkostning, medmindre fogedretten ikke finder aktiver. Det er god praksis at undersøge, om skyldner har aktiver, inden fogedrekvisitionen indgives, da en resultatløs fogedforretning medfører omkostninger for rekvirenten. Brugere af forms-legal.com finder relaterede skabeloner til betalingspåkrav, stævning og frivilligt forlig, der dækker de foregående trin i inddrivelseskæden.
Sådan udfylder du Fogedrekvisition Danmark
Fogedrekvisition i Danmark udfyldes korrekt ved at følge disse trin og sikre, at retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) krav til tvangsfuldbyrdelse er opfyldt.
Trin 1 — Kontrollér, at grundlaget er gyldigt og tvangsfuldbyrdelig. Grundlaget skal være tvangsfuldbyrdelig, jf. retsplejelovens § 478. En dom er tvangsfuldbyrdelig, når den er endelig eller betinget eksigibel. Et betalingspåbud er straks tvangsfuldbyrdelig. Et frivilligt forlig er kun tvangsfuldbyrdelig, hvis det indeholder en eksigibilitetsklausul. Voldgiftskendelser er tvangsfuldbyrdelige efter voldgiftsloven § 39.
Trin 2 — Kontrollér, at betalingsfristen er overskredet. Fogedretten kan normalt kun fuldbyrde, hvis skyldner ikke har betalt inden den frist, der følger af grundlaget. For domme er fristen normalt 14 dage fra domsafsigelsen.
Trin 3 — Undersøg skyldnerens aktiver. Inden rekvisitionen indgives, er det en god idé at undersøge, hvilke aktiver skyldner har: bankkonti (kontrollér vha. SE-nummeret eller CVR), fast ejendom (søg i Tinglysningsretten), køretøjer (søg i Motorregistret) eller ansættelsesforhold (lønindeholdelse). Jo bedre oplyst rekvisitionen er om skyldnerens aktiver, desto mere effektivt kan fogedretten agere.
Trin 4 — Udfyld rekvirenten og rekvisitus' oplysninger. Angiv begge parters fulde navne, adresser og CVR/CPR-numre. Kontrollér skyldnerens aktuelle adresse, da forkyndelse skal ske korrekt.
Trin 5 — Angiv grundlaget præcist. Angiv type, dato og sagsnummer på grundlaget. Vedlæg grundlaget som bilag til rekvisitionen; uden bilag kan fogedretten ikke behandle sagen.
Trin 6 — Beregn kravets størrelse. Angiv tilkendt beløb, påløbne renter (9,75 % p.a. fra 1. januar 2026, jf. renteloven § 3) og tilkendte sagsomkostninger. Summer kravene og angiv det samlede beløb, der søges fuldbyrdet.
Trin 7 — Vælg bistandstype. Angiv den bistand, du primært begærer. Er skyldner lønmodtager, kan lønindeholdelse være den mest effektive metode. Har skyldner fast ejendom, kan udlæg og tvangsauktion overvejes. Angiv eventuelle kendte aktiver, der kan lette fogedrettens arbejde.
Trin 8 — Indgiv rekvisitionen til fogedretten. Rekvisitionen indgives til den fogedret (byret), der er kompetent — normalt fogedretten i skyldnerens retskreds. Rekvisitionen kan indgives via Domstolenes Sagsportal på minretssag.dk eller personligt på retsbygningen. Betal fogedsgebyret ved indgivelsen.
Juridiske krav til Fogedrekvisition Danmark
Fogedrekvisition i Danmark er underlagt retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) regler om tvangsfuldbyrdelse i kapitel 45-56 samt særregler for lønindeholdelse og tvangsauktion.
Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Fogedretten kan kun handle på grundlag af et dokument, der er tvangsfuldbyrdelig, jf. retsplejelovens § 478. Grundlaget skal klart angive, hvem der er berettiget kreditor og forpligtet skyldner, og hvad beløbet er. Uklare grundlag afvises af fogedretten.
Forkyndelse for skyldner. Fogedretten indkalder normalt skyldner til et fogedmøde, og forkyndelse sker via Digital Post (hvis skyldner ikke er fritaget), personlig forkyndelse eller brev. Skyldner har ret til at møde og gøre indsigelse mod tvangsfuldbyrdelse, for eksempel ved at fremlægge bevis for betaling, forældelse eller ugyldighed af grundlaget.
Skyldners beskyttede aktiver. Visse aktiver er undtaget fra udlæg, jf. retsplejelovens § 509: nødvendige klæder, seng, simpelt bohave, arbejdsredskaber til erhvervets udøvelse (inden for rimelige beløbsgrænser). Skyldner skal have et rådighedsbeløb til dækning af nødvendige leveomkostninger; dette sikres via rådighedsberegningen ved lønindeholdelse.
Lønindeholdelse. Lønindeholdelse reguleres af retsplejelovens §§ 514-524. Fogedretten fastsætter en indeholdelsesprocent på grundlag af skyldners løn og normative leveomkostninger (rådighedsbeløbet, der fastsættes af Skatteministeriet og justeres løbende). Indeholdelsen foretages direkte af arbejdsgiveren, der pålægges en medvirkenpligt.
Renteloven. Renter løber på grundlaget til betaling sker, jf. renteloven (LBK nr. 459 af 13/05/2014) § 3. Morarenten er fra 1. januar 2026: 9,75 % p.a. Renten skal angives i rekvisitionen og beregnes frem til betalingsdagen.
Foresømt betalingsevnevurdering. Fogedretten har pligt til at oplyse skyldner om mulighed for gældsrådgivning og eventuel ansøgning om gældsordning efter gældsordningsloven, jf. retsplejelovens § 490 a. Frivillige gældsordninger og gældsordning efter loven kan reducere kreditorsagens udbytte, men er en del af det sociale sikkerhedsnet.
Forældelsesindsigelse. Skyldner kan ved fogedmødet gøre gældende, at kravet er forældet. Er det underliggende krav forældet, kan tvangsfuldbyrdelse nægtes. Dette gælder dog normalt ikke for allerede afsagte domme, der i sig selv er retskraftige og normalt forudsætter, at forældelse er behandlet.
Tvangsauktion. Udlæg i fast ejendom kan efterfølgende føre til tvangsauktion, der gennemføres med Tinglysningsrettens og Domstolsadministrationens medvirken. Tvangsauktion er en vidtgående forranstaltning og forudsætter overholdelse af procedurerne i retsplejelovens kapitel 50.
Almindelige fejl i Fogedrekvisition Danmark
Fogedrekvisition i Danmark giver hyppigt anledning til følgende fejl, der kan føre til afvisning, forsinkelse eller resultatløs forretning.
Fejl 1 — Grundlaget er ikke tvangsfuldbyrdelig. Mange indgiver rekvisition på baggrund af et dokument, der ikke opfylder betingelserne i retsplejelovens § 478 — for eksempel et frivilligt forlig uden eksigibilitetsklausul. Korrekt fremgangsmåde: kontrollér altid, at grundlaget er tvangsfuldbyrdelig, inden rekvisitionen indgives.
Fejl 2 — Betalingsfristen er ikke overskredet. Fogedretten kan normalt ikke handle, mens betalingsfristen stadig løber. Korrekt fremgangsmåde: vent til betalingsfristen er overskredet, inden rekvisitionen indgives.
Fejl 3 — Grundlaget vedlægges ikke. Mange glemmer at vedlægge dommen, betalingspåbudet eller forliget som bilag. Korrekt fremgangsmåde: vedlæg altid grundlaget som bilag; fogedretten kan ikke fuldbyrde uden det.
Fejl 4 — Forkert beregning af renter. Mange beregner rentebeløbet forkert eller glemmer at opdatere det til rekvisitionsdatoen. Korrekt fremgangsmåde: beregn renten frem til rekvisitionsdatoen med den korrekte sats (9,75 % p.a. fra 1. januar 2026, jf. renteloven § 3).
Fejl 5 — Ingen forudgående undersøgelse af skyldners aktiver. En resultatløs fogedforretning — fordi skyldner ikke har aktiver, der kan gøres udlæg i — medfører omkostninger for rekvirenten. Korrekt fremgangsmåde: undersøg skyldnerens aktiver forud for rekvisitionen via CVR, Tinglysningsretten og Motorregistret.
Fejl 6 — Rekvisitionen indgives til den forkerte fogedret. Fogedretten er kompetent i skyldnerens retskreds. Korrekt fremgangsmåde: indgiv altid rekvisitionen til fogedretten i den byret, der dækker skyldnerens bopæl eller forretningssted.
Citér denne side
Henvis til denne gratis skabelon i en artikel, et pensum eller en forskningsnote:
Forms Legal. (2026). Fogedrekvisition Danmark (Danmark) [Legal document template]. Forms Legal. https://forms-legal.com/da/danmark/government/court-forms/fogedrekvisition
"Fogedrekvisition Danmark (Danmark)." Forms Legal, 2026, https://forms-legal.com/da/danmark/government/court-forms/fogedrekvisition.
@misc{formslegal-fogedrekvisition,
author = {{Forms Legal}},
title = {Fogedrekvisition Danmark (Danmark)},
year = {2026},
howpublished = {\url{https://forms-legal.com/da/danmark/government/court-forms/fogedrekvisition}},
note = {Free legal document template}
}Ofte stillede spørgsmål
En fogedrekvisition er en begæring til fogedretten om bistand til tvangsfuldbyrdelse af et gyldigt grundlag — typisk en dom, et betalingspåbud eller et eksigibelt forlig — mod en skyldner, der ikke betaler frivilligt. Fogedretten er en del af byretterne og håndterer tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) kapitel 45-56. Rekvisitionen bruges, når alle andre inddrivelsesmuligheder er udtømt: rykkere, inkassovarsel, betalingspåkrav eller stævning er gennemgået, og der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, men skyldner betaler fortsat ikke. Fogedretten kan herefter foretage udlæg i aktiver, lønindeholdelse eller tvangsauktion. Rekvisitionen er dermed det afsluttende trin i inddrivelseskæden, der starter med frivillig inkasso og ender med tvangsfuldbyrdelse.
Fogedretten kan foretage udlæg i de fleste typer aktiver, der ikke er beskyttet af retsplejelovens § 509. Udlæg i løsøre: møbler, elektronik, køretøjer (medmindre de er nødvendige erhvervsredskaber), maskiner og lignende. Udlæg i bankkonti og tilgodehavender: bankkonti, lønkrav, salgsprovenu og andre fordringer mod tredjemand. Udlæg i fast ejendom: bolig, sommerhus, erhvervsejendom — dog med mulighed for skyldner til at gøre indsigelse, og udlæg i skyldners primære bolig kræver normalt, at kravet er af en vis størrelse. Udlæg i kapitalandele og aktier: anparter, aktier og andele i selskaber. Lønindeholdelse: en del af skyldners løn indeholdes direkte af arbejdsgiveren, jf. retsplejelovens §§ 514-524. Beskyttede aktiver, der ikke kan gøres udlæg i, inkluderer: nødvendige klæder og seng, simpelt bohave, professionelle arbejdsredskaber inden for rimelige beløbsgrænser, og den del af lønnen, der udgør skyldners rådighedsbeløb til nødvendige leveomkostninger.
Lønindeholdelse er en form for tvangsfuldbyrdelse, hvor en del af skyldnerens løn tilbageholdes direkte af arbejdsgiveren og overføres til fogedretten, der videresender beløbet til kreditor, jf. retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) §§ 514-524. Fogedretten fastsætter en indeholdelsesprocent baseret på skyldnerens løn og rådighedsbeløbet — det beløb, skyldner skal have til rådighed til nødvendige leveomkostninger. Rådighedsbeløbet fastsættes løbende af Skatteministeriet og afhænger af husstandens sammensætning og forsørgerpligter. Lønindeholdelse er særlig effektiv, når skyldner er lønmodtager og ikke har andre større aktiver at gøre udlæg i. Arbejdsgiveren er forpligtet til at medvirke til lønindeholdelsen og ifalder ansvar, hvis dette ikke sker. Lønindeholdelse stopper, når gælden inkl. renter og omkostninger er fuldt betalt, eller hvis skyldner skifte job og underretter fogedretten om den nye arbejdsgivers oplysninger.
Ja, skyldner kan gøre indsigelse mod tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten, men indsigelsesmulighederne er begrænset, jf. retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) § 501. De vigtigste indsigelsesgrunde er: betaling er allerede sket, kravet er forældet, grundlaget er ugyldigt (fx fordi dommen er opnået ved svig), eller fogedretten er ikke kompetent. Indsigelse om forældelse af det underliggende krav skal fremsættes, selvom der foreligger en dom, da domme ikke altid afskærer forældelsesindsigelse for den underliggende fordring. Skyldner kan dog ikke ved fogedretten anfægte selve dommens materielle indhold (rigtigheds — det er ankevejens område), men kun fremsætte indsigelser, der er opstået efterfølgende. Gør skyldner gyldig indsigelse, afviser fogedretten tvangsfuldbyrdelsen, og kreditor må eventuelt anlægge en ny sag.
Fogedrettens grundgebyr for at indkalde skyldner til et fogedmøde og foretage en fogedforretning er takstmæssigt fastsat, jf. retsafgiftsloven, og afhænger af forretningens type og omfang. Som udgangspunkt udgør grundgebyret 400-750 kr. for en simpel forretning. For lønindeholdelse og udlæg i fast ejendom (tvangsauktion) er gebyrerne højere. Gebyret pålægges normalt skyldner som yderligere omkostning, men betales af rekvirenten forud og tilbagebetales kun, hvis fogedforretningen er resultatfuld. Hvis skyldner ikke møder op eller ikke har aktiver, der kan gøres udlæg i, bærer rekvirenten gebyret uden at få dækning. Det er derfor altid en god idé at undersøge skyldners aktiver og betalingsevne, inden fogedrekvisitionen indgives, for at undgå en resultatløs og kostbar fogedforretning.
Et eksigibelt forlig er et skriftligt forlig, der indeholder en klausul om, at forliget kan fuldbyrdes direkte ved fogedretten, som om det var en dom, jf. retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) § 478, stk. 1, nr. 4. Klausulen angiver typisk: „Dette forlig kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse i overensstemmelse med retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 4.” Med en sådan klausul kan kreditor gå direkte til fogedretten, hvis skyldner ikke overholder forliget, uden at anlægge en ny retssag. Et frivilligt forlig uden eksigibilitetsklausul er derimod kun et kontraktuelt tilsagn og kan ikke bruges direkte som grundlag for fogedretsbistand — kreditor skal i stedet anlægge en ny sag ved byretten og opnå dom, inden tvangsfuldbyrdelse kan begæres. Eksigibilitetsklausulen er dermed en afgørende bestanddel, hvis forliget skal have den samme retsvirkning som en dom. Forms-legal.com tilbyder en separat skabelon til frivilligt forlig, der inkluderer eksigibilitetsklausul.
Fogedretten kan anordne tvangsauktion over fast ejendom, jf. retsplejelovens (LBK nr. 1160 af 11/09/2023) kapitel 50, når der er foretaget udlæg i ejendommen, og skyldner fortsat ikke betaler. Tvangsauktion over en skyldners primære bolig er den mest vidtgående foranstaltning og forudsætter en række proceduremæssige krav: skyldner skal indkaldes, pantehævere (realkreditinstitutter, pengeinstitutter) skal notificeres, og Tinglysningsretten skal involveres. Tvangsauktion er irreversibel for skyldneren og bør kun bruges som en allersidste udvej. Kreditor og fogedretten afvejer normalt, om provenuet fra tvangsauktionen vil dække kravet og omkostningerne, inden processen iværksættes. Morarenten (9,75 % p.a. fra 1. januar 2026, jf. renteloven § 3) løber på grundlaget frem til betalingsdagen, hvilket giver incitament til skyldner til at betale hurtigt for at begrænse renteudgifterne.
Denne skabelon stilles kun til rådighed til informationsformål og udgør ikke juridisk rådgivning. Love varierer fra jurisdiktion til jurisdiktion og ændrer sig over tid. Kontakt en kvalificeret advokat for rådgivning, der er specifik for din situation.Fuld ansvarsfraskrivelse
Fandt du en fejl? Sig tilRelated Documents
You may also find these documents useful:
Betalingspåkrav — forenklet inkasso Danmark
Begæring om betalingspåkrav til forenklet inkasso ved byretten i Danmark efter retsplejelovens kapitel 44 a. Dækker krav, inkassovarsel, renter og bilagsfortegnelse.
Stævning i civil sag Danmark
Stævning til anlæggelse af civil sag ved byretten i Danmark efter retsplejeloven. Dokumenterer parter, værneting, påstande, sagsfremstilling, anbringender og bevisfortegnelse.
Frivilligt forlig
Skriftlig gældsanerkendelse i Danmark, hvor skyldner forpligter sig til at betale. Kan forsynes med udlægsklausul efter retsplejeloven § 478 og tjene som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag uden dom.
Gældsbrev
Skriftligt og ubetinget skyldnerløfte mellem kreditor og skyldner efter gældsbrevsloven (LBK nr. 333/2014). Fastlægger hovedstol, rente, afdrag og forfald ved privat udlån i Danmark.